Tilbage i november beskrev rØST Ruslands planer om at skabe en Eurasisk Union. Det første skridt var allerede taget i juli 2011 – dannelsen af en toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan. I 2012 er det planen, at den skal udvides til en handelsunion, hvor kapital, tjenesteydelser og job frit kan udveksles. Samtidigt skal lovgivningen i de tre lande harmoniseres. Endvidere er det planen at indlemme Kirgistan og Tadsjikistan i unionen.
Richard Sakwa mener, at den Eurasiske Union vil kunne skabes langt hurtigere end de 40 år det tog at komme fra Kul- og Stålunionen til EU.
Er det startskuddet til en aktivistisk og integrativ udenrigspolitik? Ja, mener Sakwa. Efter at Rusland primært har haft fokus på forholdet til EU og USA, tyder det på, at magtbalancen er ved at flytte sig mod øst.
Den nye magt
I et internationalt diskussionsforum spurgte Putin retorisk, hvorfor integrationsprocesser overalt hilses velkomne, når de i det post-sovjetiske rum betragtes som russisk neoimperialisme. Sakwa mener ikke, den nye magt i øst vil være Vesten fjendlig stemt, den vil bare ikke længere orientere sig efter Vesten. Med andre ord: Rusland vil agere som en europæisk magt i Asien, ikke som en eurasisk magt i Europa.
Der er dog flere sten på vejen mod en Eurasisk Union. Kan Putin for eksempel få Ukraine med? Uden Ukraine er det svært at forestille sig en union. Derudover er der det åbne spørgsmål, om så ulige økonomiske parter kan integrere deres økonomier.
Alligevel mener Sakwa, at bestræbelserne er et reelt forsøg på at gøre noget ved Østeuropas udviklingsudfordringer. Medmindre det alt sammen er valgkampstaktik.
