I det meste af Europa – inklusive Danmark – har debatten om den såkaldte ACTA-aftale (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) været nærmest fraværende, men i Polen har ACTA i den seneste uge udløst voldsomme protester både i og uden for cyberspace.
ACTA er en international aftale, som skal dæmme op for piratkopiering af intellektuel ejendom, medicin, kopivarer osv. Aftalen giver ophavsretsejere muligheder for at lukke hjemmesider, de mistænker for at dele piratkopier. Den pålægger også internetudbydere at overvåge trafikken på deres net.
Aftalen var allerede tidligere blevet underskrevet af bl.a. USA, Australien og Sydkorea, og den 26. januar skulle den så signeres af størstedelen af EU-landene – herunder Polen – ved en ceremoni i Japan.
Regeringen under cyberbeskydning
Den polske regering havde næppe regnet med, at dens støtte til ACTA-aftalen i den grad ville udløse befolkningens og internetbrugernes vrede. Det startede i weekenden før underskrivelsen, hvor en gruppe hackere under pseudonymet Anonymous gennemførte en serie angreb på offentlige myndigheders internetsider. En lang række sider – herunder premierministerens kancelli, udenrigsministeriet, forsvarsministeriet, den militære efterretningstjeneste m.fl. – blev lagt ned eller ligefrem overtaget af hackere.
På premierministerens side blev der lagt en video op, hvor en ældre dame iklædt militærtøj fra start-80’erne læste en meddelelse op, hvori hun sammenlignede ACTA-aftalen med kommunistledernes indførelse af krigsretstilstand i 1981.
Udenrigsminister Sikorski koketterede på Twitter med, at hans ministeriums hjemmeside havde modstået indtil flere hackerangreb. Det skulle han ikke have gjort, for kort tid efter blev han straffet for sin hybris, og udenrigsministeriets hjemmeside gik ned. De polske toppolitikere forstod tydeligvis ikke, hvilke kræfter de var oppe imod.
En sag, der for en stund gjorde fjender til venner
Demonstrationerne foregik dog også uden for cyberspace. I de større polske byer blev der demonstreret imod regeringens planer om at underskrive ACTA-aftalen. Visse steder kom det også til mindre sammenstød. Modstanderne inkluderede hele det politiske spektrum. Ved en demonstration foran Kommissionens repræsentationskontor i Warszawa deltog den venstreradikale anarkistgruppe Antifa side om side med højreradikale fodboldfans og organisationer. Disse grupperinger ynder ellers at gå i flæsket på hinanden ved andre lejligheder, så modstanden mod ACTA er i den grad en sag, der formår at samle polakkerne.
Den polske regering endte med at underskrive ACTA den 26. januar, men premierminister Tusk havde travlt med at forsikre, af aftalen intet ændrer i polsk lovgivning, og at Polens godkendelse først er endelig, når parlamentet og præsidenten har skrevet under.
Ubehagelige minder fra fortiden
I regeringskredse har hele sagen givet sved på panden. Man er tydeligvis blevet overrasket over styrken af de folkelige protester og chokeret over den ringe it-sikkerhed for offentlige hjemmesider. Bl.a. lagde hackerne brugernavn og login til premierministerens hjemmeside ud på nettet. Henholdsvis “admin” og “admin1” lød de knap så sikkerhedsbevidste loginoplysninger.
ACTA kritiseres af modstanderne for at ville begrænse internetbrugernes frihed, at give myndighederne alt for vidt råderum i kampen mod piratkopiering og for at være blevet til under pres fra store multinationale virksomheder og uden tilstrækkelig inddragelse af civilsamfundet.
I et land, hvor mange stadig husker en fortid, hvor retten til at ytre sig og dele information rutinemæssigt blev krænket, var truslen om en mulig gentagelse åbenbart det, der skulle til for at mobilisere en bred folkelig bevægelse.
Læs også artiklen på rØST om novembers voldelige sammenstød mellem højre- og venstrefløj i Polen: Gadekampe i Warszawa på Uafhængighedsdagen
