Putins Kys, 2011, instruktør Lise Birk Pedersen, Det Danske Filminstitut, dokumentar, premiere 19. januar 2012.
Putins Kys er en film for russisk-entusiaster og ikke mindst for de, der gerne vil et smut ind bag kulisserne i Putins Rusland. Her møder vi alle de store navne i russisk politik og lidt til. Der er flere navne, vi kender alt for godt, men der er også navne, som ruslandsinteresserede burde kende, fordi det er dem, der giver dagens politiske og kulturelle Rusland form.
At kysse Putin
Dokumentarfilmen handler om Masha Drokova, Nashis talsmand, den femte føderale kommisær, en pige på vej mod toppen i russisk ungdomspolitik. Masha er pigen, der har brændt for Putin og hans sag siden hun var 16 og på en sommerlejr kyssede Putin. Som attenårig blev hun talsmand og ung ideolog i Nashi. Nashi har båret hende frem. Hun er økonomisk sikret og er i gang med en god uddannelse og en god karierre. Men det er lykkedes instruktør Lise Birk Pedersen at træffe Masha Drokova i en skelsættende periode af den unge piges liv, og når Masha vakler, tager Oleg over.
Oleg Kashin er blogger og journalist ved avisen Kommersant’. Oleg er manden, der tør skrive kritisk om Nashi og Kreml. Han skriver, fordi han hos dem ser noget, der får ham til at frygte for Ruslands fremtid: Nashi ødelægger de unges moral. Det er ikke det fremtidens Rusland, han havde håbet at se. For selvom bevægelsen har et tilsyneladende tilforladeligt formål, er metoderne, de unge benytter sig af, ikke altid til at retfærdiggøre. Nogle gange grænser det til gangstermetoder, hvilket Oleg får at mærke på egen krop.
Putin, Jakemenko og Surkovs skolepige
Heller ikke Masha bryder sig om metoderne, som Nashis hårdkogte aktivister lægger for dagen. Hun er Nashis pæne pige, og hun og Oleg er kolleger, bekendte, måske ligefrem venner.
Men mellem Masha og Oleg står Vladimir Putin, Vasilij Jakemenko og Vladislav Surkov. Tre af Ruslands mest magtfulde mænd. Premierministeren, karierrepolitikeren og Kremls chefideolog. Masha kender dem alle personligt. De dikterer hendes lands fremtid og til tider også hendes egen hverdag. I forhold til dem er hun bare en lille skolepige, der henter sandwich, udsender pressemeddelelser og tropper op, når hun skal.
Stål og fløjl
Den Demokratiske Antifascistiske Ungdomsbevægelse Nashi, som bevægelsen hedder, har også en side, der langt fra består af søde og pæne skolepiger. I filmen møder vi Anton Smirnov, leder af Stal’, Nashis undergruppe for patriotiske aktivister. Han er en af bevægelsens fuldtidsaktivister. Han brænder for det, han laver. Måske lidt for meget.
Og sådan går det frem og tilbage i filmen, hvor de unge, der står bag Ruslands mest magtfulde, og de unge, der står med oppositionen, kommer i tale, forklarer hvad de står for og hvad der skete den dag, Masha begyndte at tvivle. Den dag, de hårde drenge gik for langt, måtte Masha vælge, om hun vil troppe op som den loyale skolepige, eller om hun turde bryde med sine idoler, sine hidtidige idealer og sin fremtid.
Nashi bashing?
De vestlige medier er fyldte med kritiske filmklip og artikler om Nashi, og man kan måske spørge, om det virkelig er nødvendigt med endnu en fremstilling af den slemme bevægelse i Rusland. Nashi er Ruslands største ungdomsbevægelse siden Komsomol. Hvis Nashi blot holdt sig til politiske debatter og møder, ville de færreste nok lægge mærke til endnu en gruppe af højtråbende unge.
Men Nashi skriver historien, som de vil læse den, de lægger sig ud med oppositionens politikere på gaden, og de opdrager fremtidens ungdom i Rusland. Hvis Nashi virkelig er fremtidens Rusland, er det vigtigt at følge med i, hvad der sker i Nashis kulisser. Filmen Putins Kys giver et godt billede af dagens Rusland både for ruslandsinteresserede og alle andre.
Den er god, fordi den giver et billede af Nashi med to ansigter, det pæne og det hårde. Oppositionen i Rusland ser vi heller ikke kun i offerrollen, men også i rollen som skarpe mediebrugere, der forstår at bruge det, de har.
Louise Willemoes Poulsen er cand.mag. i historie og russisk og har blandt andet studeret ungdomsorganisationen Nashi.
Marie Louise Kold har også været inde og se Putins Kys og har et andet indtryk af filmen. Læs hendes anmeldelse her: Uinteressant portræt af russisk politik
