Efter forhandlinger i Kiev har EU’s lederskab med EU præsident Herman van Rompuy i spidsen færdigforhandlet den associeringsaftale med Ukraine, der har været undervejs i over et år. Aftalens vilkår faldt på plads under samtaler i præsidentpaladset imellem EU-kommissionens præsident José Manuel Barroso, Herman van Rompuy og præsident Janukovitj og må siges at være en sejr for den ukrainske regering. Selv om aftalen ikke blev underskrevet som Jusjtjenko tidligere har lovet ville ske før udgangen af 2011, har administrationen været i stand til at holde liv i det nedkølede forhold til EU på trods af den politiske dom over og fængsling af den tidligere premierminister Julia Timosjenko.
Radio Free Europe rapporterer, at hun efter overførsel til sit nye hjem de næste syv år – et fængsel udenfor den østukrainske by Kharkiv – bliver overvåget af videokameraer døgnet rundt, og at lyset aldrig bliver slukket i hendes celle. Lederen af fængslet, Ivan Pervusjkin, fortalte journalister i et TV-interview d. 3 januar, at ”videoovervågning ikke var forbudt” og at ”for at kunne overvåge cellen døgnet rundt, må der være tilstrækkeligt med lys”.
Timosjenkosagen er personificeringen af Ukraines retssikkerhedsproblemer og hovedårsagen til at EU-toppen ikke kunne underskrive en aftale i Kiev. Justjenko har afvist opfordringer fra EU om at løslade hende, men på trods af dette har EU valgt at køre videre i forhandlingssporet og tage til Kiev alligevel.
Tidligere ukrainsk udenrigsminster og medlem af oppositionen, Boris Tarasyuk, advarer i en kommentar på avisen Kiev Post’s hjemmeside om, at selvom det er positivt, at EU har valgt at forhandle aftalen færdig, bør Rompuy & co. ikke være blinde for den ukrainske ledelses dobbeltspil. Janukovitj og EU har to sæt meget forskellige værdisæt og taler i høj grad forbi hinanden, når talen falder på retssikkerhed, civilsamfund og pluralistisk demokrati. Hvad der ser ud som uopfyldte løfter fra Janukovitj side er en del af et politisk spil, der først og fremmest handler om at bevare magten og ydmyge politiske modstandere. Timosjenkos forflyttelse til fænglset i Kharkiv er et godt eksempel på regimets psykologi.
EU’s fokus bør derfor være bredere end blot at få frigivet Timosjenko, men mere på at bruge associeringsaftalen til at sikre mere substantielle forbedringer. Valget til Radaen i marts bliver her en afgørende prøvesten.
