MÅNEDSOVERSIGT | Få et hurtigt overblik over, hvad der er sket rundt om i Østeuropa i december måned. Vi har udarbejdet en overskuelig oversigt over hele regionen.

CENTRALEUROPA:

POLEN 1/12: “Jeg er sandsynligvis den første polske udenrigsminister, der siger sådan, men jeg frygter tysk styrke mindre, end jeg er begyndt at frygte tysk inaktivitet.” Den polske udenrigsminister Radek Sikorski har holdt en skelsættende tale i Tyskland. Polsk udenrigsminister opfordrer til EU-føderation

SLOVAKIET 1/12: Fra årsskiftet skal centralregering, lokalregering og alle offentligt finansierede kontorer offentliggøre alle deres kontrakter på internettet i en styrkelse af anti-korruptionsindsatsen. Centre for Eastern Studies

SLOVENIEN 4/12: Slovenerne valgte 4. december milliardæren Zoran Jankovic som ny regeringsleder. Annika Maigaard Mogensen kigger nærmere på, hvem han er, og hvilke udfordringer, han står overfor. Jankovic – Morgendagens mand eller en ny Berlusconi? Centrum-venstre til magten i Slovenien

TJEKKIET/UNGARN 8-9/12: Ungarn og Tjekkiet gav i forbindelse med EU-topmødet udtryk for skepsis overfor stigende økonomisk og finanspolitisk integration i EU. Centre for Eastern Studies

POLEN 9/12: Polen beskyldes for, som EU-formand, kun at pleje polske kulinteresser på klimatopmødet i Durban. Polennnu.dk

POLEN 9/12: Det statslige russiske atomenergiselskab Rosatom har tilbudt at bygge de første atomkraftværker i Polen, som skal stå klar til brug i 2020. Polennu.dk

EU 9/12: De 17 Euro-lande (inkl. Slovakiet, Slovenien og Estland) tilslutter sig sammen med Letland, Litauen og Polen principielt aftalen om en Europagt, opnået på EU-topmødet den 8-9/12. Bulgarien, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Danmark og Sverige skal først spørge de nationale parlamenter. Storbritannien står udenfor. EUobserver

POLEN 11/12: Den liberale polak Jerzy Buzek træder ved årsskiftet tilbage som formand for EU-Parlamentet, og overlader pladsen til socialdemokraten Martin Schulz. Polennu.dk

TJEKKIET 14/12: Det tjekkiske parlament har med en forfatningsændring gjort præsidentvalg direkte, ligesom præsidentens beføjelser i kriminalsager og hans immunitet er blevet begrænset. Centre for Eastern Studies

TJEKKIET 18/12: Den tjekkiske forfatter, dissident og tidligere præsident, Vaclav Havel, døde i en alder af 75, som et verdensikon for frihedskamp. Nekrolog: Vaclav Havel er død, en æra i Tjekkiet er slut Aktualne.cz: begravelsen i billeder

UNGARN 19/12: Ungarns forfatningsdomstol tvinger den ungarske regering til at ændre adskillige punkter i den kontroversielle medielov. Aviserne er dog ikke rolige af den grund. Presseurop

TJEKKIET 20/12: Kristian Foss Brandt rapporterer fra topmøde i Europarådet, der skal sætte skub i integrationen af romaer i EU. Dette er sidste ud af en artikelserie på fire. Europarådet har fokus på romaernes fremtid

TJEKKIET 23/12: Tre millioner ud af Tjekkiets 10 millioner indbyggere fulgte lillejuleaften Vaclav Havels begravelse på nationalt tv. Prague Monitor

UNGARN 30/12: Ungarns regering vedtog en lov, der begrænser landets centralbanks uafhængighed, på trods af direkte krav fra EU og IMF, som landet ligger i forhandlinger med om lånegarantier. CNBC EUobserver

UNGARN 31/12: Ungarerne ændrede deres grundlov – for første gang siden Anden Verdenskrig. Regeringspartiet Fidesz kunne med superflertal alene diktere flere kritiserede ændringer. Aftenbladet.no/eurobloggen The Contrarian Hungarian

POLEN 31/12: Danmark overtager ved årsskiftet EU-formandskabet fra Polen. Den polske befolkning var tilfredse med forløbet af formandskabet, og præsident og premierminister er blevet kåret som årets politikere. Polennu.dk Polennu.dk


ØSTEUROPA:

RUSLAND 2/12: En russisk historiker mener, at Putin stadig har meget at lære af Machiavelli, efter at hans team er begyndt at transformere den hårdkogte leder til en mere blød og elskværdig udgave. OD Russia

RUSLAND 4/12: Putins parti Forenet Rusland mister sit absolutte flertal ved parlamentsvalget. Valget er præget af åbenlys valgsvindel, hvilket får mange russere på gaden. Begyndelsen på enden.

RUSLAND 4/12: Den tidligere tennisstjerne, Marat Sefin, vælges ind i det russiske parlament. Tidligere tennisstjerne valgt ind i det russiske parlament.

RUSLAND 6/12: Indenrigsministeriets tropper rykker ind i Moskva for at holde demonstrerende moskvitter i ave. The Moscow Times

RUSLAND 9/12: The Moscow Times publicerer en guide til, hvordan man skal reagere ved sammenstød med politiet. The Moscow Times

RUSLAND 12/12: Den russiske milliardær, Mikhail Prokhorov, vil udfordre Putin ved det kommende præsidentvalg. BBC

RUSLAND 15/12: Kremls magtarrogance får i stigende grad middelklassen til at protestere. rØST ser nærmere på efterspillet til det russiske valg. Damagecontrol fra Kreml

GEORGIEN 18/12: Den georgiske milliardær Bidzina Ivanishvili har besluttet at stille op mod Saakashvili ved det kommende præsidentvalg. Ny bevægelse skal vælte Saakashvili

LITAUEN 20/12: Flere og flere litauiske læger og sygeplejerske udvandrer til Norge, hvor lønningerne er langt højere. PressEurop

BALTIKUM 31/12: Argophilia News kårer Riga, Tallinn og Vilnius som hhv. bedste, næstbedste og femtebedste østeuropæiske by at fejre nytår i. Baltic Times

UKRAINE, december: I december bragte rØST anden og tredje del af Simon Ozers beretning om jødedommen i Ukraine. Fra tvungen assimilation til religiøs opblomstring: Det nuværende jødiske samfund i Ukraine. At grave efter rødder i Ukraine

SYDØSTEUROPA:

KROATIEN 5/12: Den såkaldte ”Kukuriku-koalition” med socialdemokraten Zoran Milanovic i spidsen vinder en overbevisende valgsejr ved parlamentsvalget i Kroatien. Valgkampen var domineret af store korruptionsskandaler i det tidligere regeringsparti HDZ. Prognoser: Oppositionen står til valgsejr i Kroatien. Balkan Insight.

GRÆKENLAND, MAKEDONIEN 5/12: Den internationale Domstol i Haag slår med en dom fast, at Grækenlands veto mod Makedoniens optagelse i NATO i 2008, som et led i den årtier lange ”navnestrid”, var ulovlig. Dommen forhindrer dog ikke Grækenland i at nedlægge veto i fremtiden. Balkan Insight.

EKSJUGOSLAVIEN 7/12: Jugoslaviens sidste premierminister Ante Markovic døde den 28. november. Magasinet rØST bragte et portræt af manden i samarbejde den serbiske avis Pescanik. Til den sidste premierminister.

VESTBALKAN 9/12: Ved EU-topmødet i Bruxelles underskrev Kroatien optagelsesforhandlingerne med EU, og forventer at kunne blive EU’s 28. medlemsland i 2013. Serbien fik derimod ikke den ønskede kandidatstatus ved mødet, men skal genforhandle spørgsmålet til foråret. Beslutningen fik Serbiens Europaminister Bozidar Djelic til at træde tilbage. Montenegro forventer at påbegynde optagelsesforhandlingerne med EU til juni. Bruxelles: Serbien får ikke kandidatstatus i december. EUobserver. Radio Free Europe. Balkan Insight. Balkan Insight.

BULGARIEN, RUMÆNIEN: Holland fastholder sit veto mod optagelse af Rumænien og Bulgarien i Schengensamarbejdet. De to lande lever op til alle tekniske krav, men den hollandske regering angiver manglende korruptionsbekæmpelse som baggrund for deres veto. EUobsever.

SERBIEN 16/12: Den serbiske historiker Dubravka Stojanovic, kommenterer på forskellene mellem serbisk og ”europæisk” forståelse af statens rolle, og argumenterer for vigtigheden i at udøve sin demokratiske ret. En tabers fantasier.

MOLDOVA 19/12: Tredje gang var ikke lykkens gang i Moldova, hvor parlamentet endnu en gang ikke kunne samle det nødvendige flertal for at udpege en formel præsident for landet. Næste stemmerunde bliver i midten af januar. Hvis det igen ikke lykkes her at udpege en præsident, vil parlamentet blive opløst, og der vil blive udskrevet nyvalg. Radio Free Europe.

BOSNIEN 19/12: I en kommentar bragt i samarbejde med magasinet IP Monopolet, forklarer Ismar Dedovic baggrunden for den låste politiske situation i Bosnien, og kommer med et bud på en løsning. 16 år efter Dayton.

SERBIEN, KOSOVO 21/12: I sin tredje kommentar til Magasinet rØST giver medlem af de Radikales udenrigspolitiske udvalg, Zeb Meier Watz, her sin vurdering af Serbiens muligheder for at blive medlem af EU. Nøglen til serbisk EU-medlemskab ligger i Kosovo..

MOLDOVA/TRANSNISTRIEN 26/12: Den 43-årige forretningsmand og tidligere talsmand for parlamentet Yevgeny Shevchuk vinder parlamentsvalget i den moldoviske udbryderrepublik Transnistrien foran den Moskva-støttede kandidat Anatoly Kaminsky. Radio Free Europe.

SERBIEN, KOSOVO 26/12: En aftale om fri bevægelighed over grænsen mellem Kosovo og Serbien, indgået i juli, træder i kraft. Aftalen betyder, at indbyggere i Kosovo kan krydse grænsen med et ID-kort udstedet i Kosovo, hvilket ikke tidligere har været muligt. Aftalen kan være med til at forbedre forholdet mellem Kosovo og Serbien. Balkan Insight.

BOSNIEN 28/12: Efter mere end et års politisk dødvande, blev politikere i Bosnien endelig enige om dannelsen af en ny regering. Ny premierminister bliver den bosniske kroat Vjekoslav Bevanda. Balkan Insight.

MAKEDONIEN, BULGARIEN 29/12: Mere end 7000 makedonske statsborgere opnåede i løbet af december måned bulgarsk statsborgerskab. I alt har mere end 42.000 makedonere nu et bulgarsk pas. Iagttagere vurderer, at interessen for bulgarske pas skyldes lettere adgang til EU’s arbejdsmarked. Novinite.

ANMELDELSER:

BOGANMELDELSE: Dina Yafasova: Kald mig ikke offer! Oversat fra russisk af Sten Jacobsen. Gyldendal. 360 sider. Anmeldt af Tenna Jensen. At overleve det umenneskelige.

KONCERTANMELDELSE: Kristoffer Hecquet anmelder dobbeltkoncerten af Kurve og Blue Shadow Caravan på Moriskan i Malmø. Koncerten var arrangeret af Urban Balkan Rock Club. Skandinavisk Balkan-undergrund.

– – – –

Af rØST