Sandhed og kærlighed skal sejre over løgn og had, havde Vaclav Havel som credo. Havel na Hrad (Havel til borgen), havde befolkningen som slogan under fløjlsrevolutionen. Tjekkiets ekspræsident Vaclav Havel døde søndag morgen, den 18. december, og begravelsen vil finde sted i Skt.Vitus katedralen på selvsamme borg.
Vaclav Havels betydning som symbol, som et moralsk fyrtårn, i Tjekkiet såvel som Slovakiet og mange andre steder, kan næppe overvurderes. Hans integritet ej heller. At Havel til gengæld ikke var en realpolitiker står også klart.
Vaclav Havel var så meget andet; en markant dramatiker, en digter og mesterlig taler, en dissident, som turde stille sig i skudlinjen, præsident for et demokratisk Tjekkoslovakiet og den første præsident i den tjekkiske republik. Han var desuden helt enkelt utrolig usnobbet og sympatisk. Denne nekrolog skrives af en dansker i Prag, og det vil nok fremgå, at det følgende er en personlig skildring på den baggrund.
Vaclav Havels forfatterskab, måske især hans skuespil, som med en absurd tone stiller magt og regime til skue, er væsentlige. Hans essays fortjener at blive læst, og alligevel vil jeg her lade forfatterskabet ligge og kun dvæle ved Havels symbolske betydning. Havels rolle som dissident fik form med Charta 77. De 242 underskrifter som Havel og andre modige samlede, rystede det kommunistiske styre.
Charta 77 og dissidenten
Charta-dokumentet tager udgangspunkt i, at den tjekkoslovakiske stat med en lov den 23. marts 1976 tiltrådte Helsinki-aftalen, som dels skulle garantere civile og politiske rettigheder, dels økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder.
Charta-underskriverne anholdte med eksempler, at det kommunistiske regime ikke respekterede disse rettigheder. Vaclav Havel blev med Jiri Hajek og Jan Patocka fra 1. januar 1977 officielt talsmænd for bevægelsen. Protesten var også Havels egen sag. Havel var forment arbejde, han blev smidt ud af teatrene og voksede op i en familie, som fik alt konfiskeret af kommunisterne, så han måtte heller ikke uddanne sig.
Ofte har jeg spekuleret på, hvorfor Havels rolle som dissident stod så utrolig stærkt for tjekkerne. Det nærliggende svar er, at han forblev troværdig og klar i mælet, en åbenhed ganske få turde risikere i det rigide Tjekkoslovakiet. Vaclav Havels sad af samme grund fængslet i årevis.
Havel sad igen bag tremmer i 1989, inden Fløjlsrevolutionen blev tæsket i gang i Narodni-gaden midt i Prag. Det var den 17.november. Alligevel tøvede Vaclav Havel ikke med at engagere sig i Borgerforum, som blev stiftet blot to dage senere. Få dage efter trådte Havel ud på en balkon på Vaclavske Namesti (i dag Prags hovedstrøg) med blandt andre Dubcek, og talte til hundredetusinder, ved den første af mange enorme folkelige demonstrationer. Var det mon her, at Havels rolle som leder også blev klar for befolkningen? Uden nogen direkte hensigt om at søge magt, endte Havel på opfordring som præsident på foromtalte borg.
Præsidenten
Da Vaclav Havel indtog borgen, blev det med et præsidentembede, som brød med gængse forestillinger om, hvordan en sådan position forvaltes. I Tjekkiet er der ofte strid om det opgør med kommunismen, mange ønskede, men som Havel ikke pressede igennem. Han var en forsoner, og ønskede ikke at dele befolkningen. I samme ånd kæmpede Havel en forgæves kamp mod delingen af Tjekkoslovakiet.
En del tjekker kom til at opfatte Havel som virkelighedsfjern, måske på grund af den næsten permanente fejring af Havel og hans frihedsidealer i vesten, mens mange lokalt følte forbitrelse over usikkerheden og den hårde omstilling til en markedsorienteret økonomi. Hvilket Præsidenten egentlig havde lille direkte indflydelse på.
Havel var en sikker forsvarer af mindretal i et Tjekkiet, hvor Romabefolkningen stadigt er meget trængte. I sit præsidentskab kæmpede Vaclav Havel desuden en brav kamp for at reintegrere Tjekkiet med vesten på trods af, at erfaringen fra det 20. Århundrede var to eklatante svigt i 1938 og 1968. Vaclav Havel rakte hånden ud til forsoning med Tyskland meget hurtigt – til mange tjekkers forundring og vrede. Spørgsmål om sudeter-tyskerne er fortsat overordentlig følsomme.
I 1999 blev Tjekkiet optaget i Nato. Havels støtte til bombningen af ”broderlandet” Serbien lige efter, gav ham megen modstand hjemme. I vesten bed man nok mere mærke i Havels støtte til Irak-krigen. EU optog Tjekkiet med den store udvidelse i 2004, det var endnu en mærkesag for den reflekterede præsident, som i den grad forstod sig selv som europæer og sit land som vestligt.
I Tjekkiet kostede det popularitet for Havel, at han giftede sig med skuespilleren Dagmar Veskrnova, inden der var gået et år efter, at Olga, hans første kone og en utrolig populær kvinde i egen ret, gik bort. Til gengæld var netop Havels uprætentiøse form, hans glæde ved kvinder, øl og lange røgfyldte diskussioner en fantastisk oplevelse for tjekkerne efter 40 år med de kommunistiske stenansigter.
Jeg tænker også på, hvor ”ren” Havel fremstod blandt de øvrige ledende tjekkiske politikere, der udmærker sig ved udstrakt korruption og politiske rævekager. Havel advarede netop mod et kynisk samfund uden idealer!
De sidste år
Da Vaclav Havel i 2003 sluttede som præsident, måtte han lide den tort at se sin gamle ærkefjende Vaclav Klaus blive præsident. Det forhindrede dog ikke Havel i at tage en aktiv rolle i politik i Tjekkiet, om end indirekte. Havel støttede en anden præsidentkandidat, og han har indirekte støttet det nu fallerede grønne parti ved flere valg. Senest var Havel på banen til kommunalvalget i 2010, hvor han angreb korruption, absurde tunnelkonstruktioner og manglede visioner for Prag som helhed. Og i Nordtjekkiet har han været engageret i en kamp mod ny udvinding af kul i åbne miner.
En uge før sin død mødtes Vaclav Havel med Dalai Lama, som han i flere omgange har inviteret til Prag. Havel fastholdt en skarp kritik af autokratiske regimer, især de med kommunistisk baggrund. Havel angreb styrerne i Rusland, Putin i særdeleshed, Cuba, Nordkorea og Kina for blot at nævne nogle.
Begravelsen finder sted i morgen, fredag den 23. december kl.12, i Skt. Vitus Katedralen. Onsdag til fredag er officielle sørgedage i Tjekkiet. Vaclav Havel får med sin død en lov i Tjekkiet, som kun hans store forbillede Tomas G. Masaryk fik før ham. Nu er det en opmuntring at se, hvor mange unge mennesker, der mindes og anerkender Havel for hans store betydning.
Havels ven, udenrigsminister Schwarzenberg, sagde for kort tid siden ”Havel er et menneske med fejl som os alle, men Havel har altid valgt rigtigt i de store spørgsmål”. Verden har mistet en klar og uvurderlig stemme. Æret være Vaclav Havels minde.
Helge Schjørring har rejst i Tjekkiet siden 1999, og har hovedsageligt boet i Prag. Helge er medejer af alternatives.cz s.r.o., et tjekkisk ‘incoming bureau’, som blandt andet laver dansksprogede ture i Prag med pavel-helge.dk
