Ivanishvili, der er noteret som verdens 185. rigeste mand, har skabt sin formue igennem bankindustrien, men vil nu satse store dele af sin formue på at redde Georgien fra Saakashvilis ”autoritære regime”, som han mener vil kunne udvikle sig til et diktatur.
”Jeg har aldrig kunnet lide politik,” fortæller han til The Telegraph. ”Men jeg er nu den eneste person, folket stoler på.”
Regeringen beskylder Ivanishvili for at være Putins mand, da størstedelen af hans forretninger findes i Rusland, men han afviser at arbejde sammen det ”udemokratiske land”.
Ifølge analyser er Ivanishvili allerede det bedste bud på en udfordrer til præsident Saakashvilis parti ”Den Forenede Nationale Bevægelse”, og han har skabt gode alliancer i oppositionen i Gergien. Dog mangler han at vise sig som en stærk politisk figur, da han som forretningsmand ikke har erfaring fra georgisk politik.
Bevægelsen Den Georgiske Drøm blev indviet officielt 11. december i Tbilisi filharmoniske sal.