Slovenerne valgte forrige søndag, den 5. december, milliardæren Zoran Jankovic som ny regeringsleder. Annika Maigaard Mogensen kigger nærmere på, hvem han er, og hvilke udfordringer, han står overfor.

Da der forrige søndag var valg i Slovenien, overraskede venstrefløjspartiet De Positive Slovenere, ledt af Zoran Jankovic, med at vinde valget. Meningsmålingerne op til valget havde ellers stabilt og entydigt proklameret sejren til at være højrefløjens med Janez Janša i spidsen. Resultatet kommer på trods af, at det kun er fire uger siden, Jankovic stiftede partiet og erklærede sin opstilling (og dermed også, at han ville forlade sin stilling som Ljubljanas borgmester).

Analogier til Berlusconi
At Jankovic har vundet valget med et nystiftet parti, samt at Jankovic er en af Sloveniens rigeste mænd (hvis ikke den rigeste), har fået pressen til at sammenligne ham med Silvio Berlusconi, der i 1994 kom til magten i Italien med en lignende bagvedliggende historie. Hvorvidt analogierne stopper der, er der uenighed om i de slovenske medier, hvor blandt andet korruptionsanklager nævnes som endnu et sammenligningsgrundlag. På nær en enkelt sag om nepotisme, hvor Jankovic hjalp sin søn til en bestemt grund i Ljubljana, er dette dog ikke almindeligt anerkendt.

Det er i det hele taget svært at sammenligne Zoran Jankovic med andre politikere. Han er en af de mest succesfulde slovenere nogensinde. Med otte år i spidsen for supermarkedskæden Mercator fik han på få år gjort kæden til den største i regionen, i 2006 blev han med 65 procent af stemmerne valgt som Ljubljanas borgmester (på trods af ingen tidligere erfaring med politik), og i 2008 udnævnte den franske avis Libération Jankovic som en af de 36 EU-individer, der ville komme til at forme morgendagens Europa. Han er i sandhed en slovensk succeshistorie med en stor popularitet i den slovenske befolkning.

En mand for folket

Som borgmester har Jankovic udtalt, at dét at lede et folk ikke er meget anderledes end at lede et firma. Hans filosofi var, at i stedet for at hjælpe kunder, skal en borgmester hjælpe sine indbyggere. Således havde han som borgmester et stort fokus på, at ‘kunderne’ i Ljubljana var tilfredse. Hver mandag havde han sin dør åben for byens borgere og firmaer. Endvidere indførte han en årlig afstemning, hvor borgerne i Ljubljana kunne tilkendegive, hvorvidt de var tilfredse med ham eller ej. Den procentdel, som var tilfredse, ville således være den procentdel af hans løn, han ville modtage. Resten af lønnen donerede han til velgørenhed.

I det hele taget er han en manager, før han er politiker, mener han selv. Det er for eksempel kommet til udtryk i hans valgkamp, hvor han lagde vægt på, at han ikke vil bruge de gængse politiske doktriner og praksisser. Han har som den eneste politiker i valgkampen lovet en vækst på 4 % indenfor hans fire års valgperiode samt en lovning på ikke at privatisere, som ellers var højrefløjens løsning på de økonomiske problemer i Slovenien.

Regeringskabale
Hvorvidt han kan fortsætte ledelsesstilen, når Ljubljanas 250.000 indbyggere bliver til 2 millioner slovenere, bliver spændende at se. Første skridt på vejen bliver udfordringen i at samle en regering. Det forventes, at De Positive Slovenere går sammen med tidligere statsminister Borut Pahors forslåede Socialdemokrati om at danne regering. Men de kommer til at mangle 10 mandater for at opnå flertal. De skal findes inden jul.

Dette har fået den besejrede højrefløjsleder Janša til at forudsige, at et nyt valg er lige rundt om hjørnet. Det skal dog hertil nævnes, at Jankovic aldrig har været populær i Janšas bog. I 2005 var det således Janša, der sørgede for, at Jankovic blev afskediget som topchef for Mercator. Jankovic har nu fået revanche.

En svær fremtid
Det kunne dog meget vel tyde på, at Jankovic får svært ved at holde sit løfte om vækst i det lille gældsramte land, der er i recession og ikke har meget at sige i de store kriseforhandlinger i eurozonen. Dertil kommer, at Ljubljana i dag, efter fem år med Jankovic i spidsen, har svært ved at køre rundt. Nok er byen pænere end nogensinde før, men dette pæne ydre er købt på kredit, og det kan mærkes. Fornylig steg de offentlige buspriser eksempelvis med 50 procent for at muliggøre afdrag på et lån.

Forandring og optimisme lurer i krogene i Slovenien. Men mens Jankovic’ nye venstrefløjsregering bliver forhandlet på plads, fortsætter den økonomiske krise i landet. Der er endvidere stadig brug for en pensionsreform for at undgå, at Slovenien glider yderligere ned i recession. Netop denne reform var en af hovedårsagerne til, at den tidligere venstrefløjsregering med Pahor i spidsen måtte gå af. Jankovic står altså overfor en stor udfordring, når han skal forsøge at forvandle Slovenien til et succesfuldt ’firma’ med glade ’kunder’ og ’medarbejdere’. Men hvis det lykkes, vil han kunne undgå at få draget flere sammenligninger til Berlusconi af pressen, og vigtigst af alt undgå den samme skæbne som Berlusconi.

Annika Maigaard Mogensen er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet. Har tidligere boet et halvt år i Ljubljana i Slovenien.

Af Annika Maigaard Mogensen