MÅNEDSOVERSIGT | Få et hurtigt overblik over, hvad der er sket rundt om i Østeuropa i november måned. Vi har udarbejdet en overskuelig oversigt over hele regionen.

Modtag denne service i din indbakke. Skriv en mail til anders@magasinetroest.dk med dit navn og overskriften Tilbageblik.

CENTRALEUROPA:

POLEN 4/11: Nye prominente eksklusioner og intern uro hærger de polske nationalkonservative i partiet Lov og Retfærdighed efter flere tabte valg i træk. Polske nationalkonservative i dyb splittelse efter valg.

TJEKKIET 6/11: Den tjekkiske centrum-højre regering under Petr Nečas fik trods stor parlamentarisk modstand en lovpakke igennem med nedskæringer, senere pension og momsforhøjelser. Centre for Eastern Studies.

POLEN 8/11: Den polske Sejm er på plads efter valget den 9. oktober, og den kommende regering byder frem for alt på stabilitet. Oppositionen slikker sår. Jacob Lolck analyserer situationen. Polen: Stabil ny regering, opposition i opløsning.

SLOVAKIET 8/11: Slovakiske læger er stærkt utilfredse med privatiseringsplaner, lave lønninger og manglende investeringer i det slovakiske sundhedssystem. Omkring 2.400 læger truer med at opsige deres jobs. Pravda/Presseurop.

TJEKKIET, POLEN, UNGARN 10/11: Der er vidt forskellige grunde til, at de tre lande står udenfor Euroen. Respekt/Presseurop.

POLEN 11/11: Brutale gadekampe mellem politi og især højreorienterede hooligans stjal al opmærksomhed og rystede Warszawa på Polens uafhængighedsdag. Gadekampe i Warszawa på uafhængighedsdagen. Billedserie. Newsweek Polska.

SLOVENIEN 16/11: Den regering, som er kommet til magten ved det slovenske parlamentsvalg søndag den 4/12 får det svært. De økonomiske nøgletal er bekymrende. Centre for Eastern Studies.

UNGARN 21/11: Premierminister Viktor Orban har med en presset Forint set sig tvunget til at genoptage forhandlinger med IMF, efter at have afvist at modtage lån fra fonden siden 2010. Magyar Nemzet/ Presseurop. Centre for Eastern Studies. EUobserver.

SLOVAKIET 22/11: Den slovakiske udenrigsminister Ľubomír Galko blev fyret af premierminister Iveta Radičová efter hans involvering i ulovlig overvågning af bl.a. tre journalister. Pravda/Presseurop.

TJEKKIET 23-24/11: Forholdet mellem Tjekkiet og den tyske delstat Bayern forbedres langsomt, efter mange års gensidig mistænksomhed og uenighed om tolkningen af Anden Verdenskrig. Officielt besøg fra Bayern i Tjekkiet. Centre for Eastern Studies.

POLEN 28/11: Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski holdt en historisk og i polsk kontekst kontroversiel tale i Berlin, hvor han bad tyskerne tage større lederskab under krisen. Polsk udenrigsminister opfordrer til EU-føderation. EUobserver.

TJEKKIET, november: Forholdet mellem romaer og dele af den øvrige befolkning er gennem de seneste måneder eskaleret i vold og demonstrationer, især i det fattige nordvestlige Tjekkiet. Kristian Foss Brandt kigger bag om forholdene i denne artikelserie. Udstødte fastfryses i Tjekkiets uddannelsessystem. Den skjulte diskrimination. Kan vi ændre holdningen til romaer?


ØSTEUROPA:

RUSLAND 1/11: Putin præsenterer sin vision for en Eurasisk union bestående af Rusland, Hviderusland og Kasakhstan, som en udbygning af den allerede eksisterende toldunion. Putin opfordrer til skabelsen af en Eurasisk Union.

UKRAINE 3/11: I et eksklusivt interview redegør den ukrainsk-amerikanske professor og blogger for situationen i Ukraine. Peter Zacho Søgaard mødte ham i New York. Sisyfos staten del 1. Sisyfos staten del 2.

HVIDERUSLAND 4/11: Lukasjenko vil skabe en ny hær på 120.000 soldater, der skal have fokus på forsvaret af det hviderussiske territorium. Telegraf.by

RUSLAND 6/11: Under Putin har religionen igen fået en plads i det russiske samfund. Kommentar af Louise Willemoes Poulsen. Gud er vendt tilbage til Rusland.

HVIDERUSLAND 8/11: Hviderusland er i dyb krise, og regimet tager stadig skrappere midler i brug for at undertrykke civilsamfundet. Peter Zacho Søgaard var til konference hos Dansk Institut for Menneskerettigheder. En by i Hviderusland.

RUSLAND 22/11: 18 års forhandlinger er måske ved at være slut. Rusland er tættere på WTO medlemsskab end nogensinde. Rusland på vej mod WTO medlemskab.

ASERBAJDSJAN 23/11: Den kritiske journalist og forfatter Rafiq Tagi døde efter et knivoverfald den 19. november. Han blev i 2007 fængslet for at publicere en artikel med Kurt Westergaards tegning som illustration Overfaldet sættes i forbindelse med Tagis kritiske artikler om politisk islam. Islamkritisk forfatter myrdet i Baku.

LITAUEN 24/11: To tidligere storaktionærer i den nu krakkede litauiske bank Snoras blev anholdt i London. De er mistænkt for at have trukket næsten 1 mia. euro ud af banken. PressEurop.

HVIDERUSLAND 27/11: Den hviderussiske menneskerettighedsaktivist og Politikens nylige prismodtager, Ales Bialietski, idømt 4½ års fængsel. Politikens prismodtager idømt 4½ års fængsel.

SYDOSSETIEN 27/11: Efter første valgrunde den 13. november i den georgiske udbryderrepublik vinder oppositionskandidaten Alla Dzhioyeva præsidentvalget foran den moskvastøttede kandidat Anatoly Bibilov. Alla Dzhioyeva bliver dermed den første kvindelige præsident i Kaukasus. Præsidentkandidater i Sydossetien skal ud i anden valgrunde. Første kvindelige præsident i Kaukasus.

UKRAINE 28/11: Simon Ozer kigger i en artikelserie nærmere på jødedommen i Ukraine. Anden og tredje del kan læses på rØST i de kommende uger. Jødernes historie i Ukraine.

SYDØSTEUROPA:

KROATIEN, november: Forud for Kroatiens parlamentsvalg den 4. december og de kommende optagelsesforhandlinger med EU, har Magasinet rØST i samarbejde med Altinget|EU og Pescanik, bragt en række baggrundsartikler og kommentarer: Kroatien kan blive EU-land under formandskab. Korruption bliver valgtema i Kroatien. Kroatien ønsker jobs og stabilitet via EU. Imperiets fald.

BOSNIEN, november: Læs Arben Delius to kommentarer om den bosniske diasporas forhold til hjemlandet, samt den bosniske befolknings ansvar i forbindelse med den nuværende politiske og konstitutionelle krise i landet. Bosniens usynlige tragedie.Føderalisme kontra konføderalisme i Bosnien.

CYPERN 3/11: Intet nyt fra Cypern. Præsidenterne for Republikken Cypern og Nordcypern mødtes i New York med FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon. Mødet endte med pæne hensigtserklæringer, men få konkrete resultater. Møde mellem Ban Ki-Moon og de cypriotiske ledere.

BULGARIEN 10/11: Den danske demokratiorganisation SILBA afholdte valgobservation i Bulgarien i forbindelse med præsident- og lokalvalget i landet den 23. oktober. Reportage fra tre udsendte: Valgobservation i et nyt EU-demokrati.

RUMÆNIEN 14/11: Borgmesteren i byen Cluj arresteres på baggrund af korruptionsanklager og sender chokbølger igennem regeringspartiet PDL. Balkan Insight.

MOLDOVA 15/11: Det planlagte præsidentvalg i Moldova den 18. november blev aflyst, idet de tre største partier ikke kunne blive enige om opstilling af kandidater. Landets fungerende præsident har siden april 2009 været parlamentets talsmand Marian Lupu. Ria Novosti.

KOSOVO 16/11: Kosovo-spørgsmålet kan ikke fornægtes, men samtidig må Kosovo ikke aktivt kunne blokere Serbiens vej imod EU, lyder det fra Kommissionen. Interview med Lars-Erik Forsberg fra Kommissionens Serbien-enhed: Der skal to til Tango.

GRÆKENLAND 17/11: De årlige 17. november-demonstrationer blev i år forstærket af en presset og frustreret befolkning i de første større demonstrationer efter den nye regering er trådt til i Grækenland. Demonstrationer fortsætter i Grækenland trods ny regering.

KOSOVO, SERBIEN 21-22/11: Efter måneders stilstand genoptog forhandlere fra Pristina og Beograd den EU-sponsorerede dialog i Bruxelles, dog uden at nå til en løsning på grænsekonflikten i Nordkosovo. Kosovo og Serbien tilbage ved forhandlingsbordet.

KOSOVO 28/11: Voldelige sammenstød udbryder mellem kosovo-serbere og NATO-soldater på grænsen mellem det serbisk dominerede Nordkosovo og Serbien. De voldsomme sammenstød er en kraftig eskalering af den måneder lange konflikt. Blodige sammenstød på grænsen til Kosovo.

ANMELDELSER:

BOGANMELDELSE, SLOVENIEN: Slovenske Feri Lainšček har bedrevet en fængslende sigøjnerkrønike. Rikke Elisabeth Frederiksen har anmeldt ’De urørlige’. Sigøjnersarkasme og samfundsrealisme.

BOGANMELDELSE, RUSLAND: Jens Geisler anmeldte Erik Kulavigs bog om den russiske revolution 1917. Fra håb til katastrofe.

– – – –

Af rØST