CYKLING | Den 38-årige Kasakher Alexandre Vinokourov fra cykelholdet Astana er så småt begyndt at planlægge fremtiden, når karrieren er forbi. Han blev nemlig fredag den 25. november valgt som kandidat for parlamentet i Kasakhstan.
Politik er imidlertid ikke en helt ny verden for Vinokourov, da det var hans gode kontakter med højt placerede politikere, der muliggjorde, at Kasakhstans regering medvirkede i opstarten af Vinokourovs cykelhold Astana.
Vinokourov, der kom ud for et alvorligt styrt i dette års Tour de France, tager endnu en sæson, inden karrieren er slut, men efter det tyder meget på, at man vil se Vinokourov spille en betydelig rolle i politikkens verden.