I Europa lever romaerne med hverdagstrusler, grov racisme og diskrimination. Midt i ”Årtiet for inklusion af romaer” har den vedvarende finansielle krise for alvor gjort romaerne til syndebukke for majoritetsbefolkningerne – og politikerne.

I det nordlige Bøhmen i Tjekkiet er det blevet en weekendbegivenhed, at nynazister og højreradikale tropper op i gaderne i samlet march, efter at en gruppe romaer i starten af august skulle have overfaldet flere tjekkiske personer i en bar med køller og macheter.

Indtil nu har kulminationen været den største demonstration i landet siden 2008 i byen Varnsdorf i det nordlige Bøhmen, hvor 600 politifolk blev tilkaldt for at dæmpe urolighederne.

Sloganer som ”Sigøjnere til gaskammeret” bliver brugt af demonstranterne, direkte inspireret af nazisternes forfølgelse af romaer under Anden Verdenskrig.

I byen Gyöngyöspata i Ungarn blev en 27-årig far, og hans femårige søn sidste år dræbt af højreekstremister. Det skete ved, at den ene kastede molotovcocktails på familiens hus, mens den anden skjulte sig ved siden af døren, for at skyde både far og søn, da de forsøgte at undslippe flammerne.

I Bulgarien er der anti-roma manifestationer over hele landet, på grund af mistanken om, at en person er blevet kørt ihjel af en roma.

Og sådan kan man blive ved. Disse historier findes også i Slovakiet, Rumænien, Polen, Italien og Frankrig. Rækken af angreb på romaer bliver flere og flere og den nuværende situation for romaer i Europa er miserabel.

Fælles for landene er, at romaerne er syndebukke, fordi en masse ikke har arbejde og er på bistand, hvilket koster mange penge. Men baggrunden for anti-romamarcherne er mere komplicerede, som i tilfældet med Tjekkiet og Bulgarien, hvor startskuddet  har været en konkret sag, som romaerne får skylden for.

Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland udtalte som en reaktion på de nylige begivenheder, at der er en fare for, at romasamfundet bliver stigmatiseret endnu mere. Derfor har regeringerne et ansvar for at se til, at dette ikke sker.

“I situationer hvor kriminalitet kan skabe etniske konflikter, har politikerne og medierne et specielt ansvar for at undgå generaliseringer og stigmatisering af roma-befolkningen. Udnyttelse af antiroma-diskursen til populistiske formål går imod vores europæiske værdier,” sagde han.

Europa – ikke blot Østeuropa – kan have et holdningsproblem
De op imod seks millioner romaer, der bor i de Central- og Østeuropæiske lande har fået sværere vilkår under krisen. I takt med at majoritetsbefolkningen bliver arbejdsløs, bliver romaerne gjort til syndebukke for den dårlige jobsituation.

Men selvom de tydeligste overgreb sker i disse lande, mener Peter Bugge, Østeuropa-ekspert og lektor ved Århus Universitet, ikke at den politiske diskurs er anderledes i for eksempel Tjekkiet end i resten af Europa. Den officielle selvforståelse bekender sig til europæisk medborgerskab med det ansvar, der følger. At der i praksis er stor fjendtlighed over for romaerne er en anden ting.

”Den officielle diskurs i Tjekkiet er den samme som i Danmark. Et åbent og tolerant samfund, som ikke gør forskel efter hudfarve og religion. Er det også den måde, Danmark praktiserer tingene på i hverdagen? Nej. Der er forskel på den officielle selvforståelse og på holdningerne i dele af befolkningen,” siger Peter Bugge.

I Frankrig så man sidste sommer en systematisk udsmidning af romaer. Det var i direkte strid med EU-reglerne.

Peter Bugge mener ikke, at man kan skelne mellem et land som Frankrig og de nye EU-lande da de har samme officielle holdning til menneskerettigheder.

”De østeuropæiske lande adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre lande som har marginaliserede mindretalsgrupper. Når man taler om romaer, er vi alle i samme båd. Det er et socialøkonomisk problem alle steder i Europa,” siger Peter Bugge.

Det er vigtigt, at man sondrer mellem officiel politik fra regeringens side og hvad der sker lokalt i landene. Nogle steder finder man diskriminatoriske politikker i byrådene, men man vil ikke kunne finde en officiel politik fra regeringens side, der går imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

”Hvis regeringen gør noget diskriminerende, kræver det kun en enkelt roma-repræsentant til at slæbe dem for EU- domstolen. De østeuropæiske lande er også med i alle konventioner om beskyttelse af mindretal og mindretalsrettigheder,” siger Peter Bugge.

Problemet med diskrimination af romaer er i høj grad et holdningsproblem. I alle europæiske lande er det et spørgsmål om stigmatisering og social udstødelse.

Man skal ikke længere tilbage end til 2006, hvor man afskaffede den sidste romaklasse i Helsingør i Danmark og sidste år sendte Danmark 23 romaer ud af landet for at opholde sig i en park og i nogle nedlagte bygninger. En dom der senere blev omstødt af Højesteret i 14 tilfælde, fordi det var under bagatelgrænsen for, hvornår man kan udvise EU-borgere. Man bliver derfor nødt til at kigge indad for at løse problemerne, slår Peter Bugge fast.

”Tag til Helsingør. Der vil problemerne med romaer stadigvæk være til stede. Det er måske lidt ligesom, når man snakker om en fattigdomsgrænse. Nogle politikere siger, at der ikke er nogen reel fattigdom i Danmark. Er det så rigtigt?,” spørger han.

EU: Romaer som topprioritet
Måske er de spæde skridt taget mod at ændre holdningen til Europas romaer. I april i år vedtog EU-kommissionen en rammeaftale for integration af romaer, som forpligter EU-medlemslandene til, inden året er omme. at aflevere en national strategi for, hvordan de vil hjælpe deres romabefolkning på områder som sundhed, uddannelse og boligforhold.

Matthew Newman, der er talsmand for Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab, mener, at rammeaftalen viser, at EU har sat romaer øverst på dagsordenen.

”Kommissionen har sat en deadline for, hvornår staterne skal indlevere deres strategi. Vi vil så evaluere deres handlingsplaner og komme med en rapport i marts. Vi forventer, at alle samarbejder, da det her kommer fra højeste niveau i EU,” siger Matthew Newman.

Han mener, at Kommissionen har vist, at de vil gå langt i spørgsmålet om romaerne, men at medlemsstaterne bliver nødt til at lave strategierne nationalt, da tilstandene er vidt forskellige i de enkelte lande.

”Kommissionen vil koordinere tingene. Vi vil hjælpe landene med integrationen af romaer støttet direkte fra EU’s fonde. Men de enkelte lande kender bedst selv deres problemer. Situationen i Danmark er for eksempel vidt forskellig fra Spanien eller Rumænien, så vi kan selvfølgelig ikke lave en fælles strategi på området,” siger Matthew Newman.

I december sidste år blev en særlig taskforce oprettet til at evaluere og håndtere problemer med romaer. De fandt blandt andet ud af, at EU’s midler ikke blev brugt effektivt i kampen for at hjælpe romaerne. Målet med rammeaftalen er derfor anderledes denne gang, da EU står med flere midler i kampen mod diskrimination.

”I denne situation giver vi penge direkte til romaer. Førhen var penge fra EU’s Socialfond rettet mod alle slags problemer der har med social eksklusion at gøre. Romaer har helt specielle behov, da de er blevet diskrimineret i århundreder, så de har det hårdere end andre befolkningsgrupper i EU,” fastslår Matthew Newman.

I følge en rapport fra Verdensbanken kan det sagtens betale sig at investere i romaer og bygge bro over uddannelseskløften. De årlige omkostninger til den manglende integration af romaerne i Bulgarien, Rumænien, Serbien og Tjekkiet løber nemlig op i 5.7 milliarder euro.

Racisme på fremmarch
Selvom romaerne er øverst på EU-dagsordenen og interessen for romaernes vilkår er stigende, synes kløften mellem romaer og andre mennesker blot at blive større og større, mener Nicola Duckworth, som er direktør for Amnesty Internationals kontor for Europa og Centralasien.

”Når vi kigger langs det europæiske landskab, er der et antal højt ansatte embedsmænd i de østeuropæiske lande, som ikke har noget imod at tale åbent imod romaer. Men hvis vi skal være helt ærlige, så sker det samme i både Frankrig og Italien. Det er ikke kun i den ene halvdel af Europa, der er en udbredt ringeagtelse for romaer,” siger Nicola Duckworth.

Udfordringen er, at få alle til at anderkende de værdier, som de har erklæret at de er en del af ved medlemskab af EU. Disse værdier er nødt til at være indforstået hos alle folk i Europa fra græsrodsniveau og helt til toppen.

Problemerne med intolerance og anti-romadiskursen er på et niveau i dag, hvor Duckworth vil kalde det ”hate speech”.

“Mange mennesker er helt ærlige omkring, at de ikke kan lide romaer. I Frankrig smider vi romaerne ”hjem”, men i Ungarn er der sket seks overlagte mord, seks romaer er blevet dræbt. Dette er det ultimative uheldige udtryk for hate speech, intolerance og vold. Og dette må vi alle sammen kæmpe imod inden for EU’s grænser,” siger Nicola Duckworth.

Kristian Foss Brandt er journalist og bosiddende i Tjekkiet. Denne artikel er den tredje ud af en artikelserie på fire artikler om tjekkiske og europæiske romaer, som Magasinet rØST bringer i disse uger.

Læs den første artikel i serien, om de tjekkiske specialskoler, her: Udstødte fastfryses i Tjekkiets uddannelsessystem

Læs den anden artikel, om arbejdsløshed, diskrimination – og ildsjæle, her: Den skjulte diskrimination

Læs også Kristians interview med en tidligere tjekkisk embedsmand om en særdeles mangelfuld ‘romapolitik’: Handlingsplanen som forsvandt

Af Kristian Foss Brandt