KOMMENTAR | Kroatiens nuværende regeringsparti har forsøgt at forene kriminalitet og nationalisme, og har kun kunne holde sig ved magten igennem omfattende korruption. Men alt tyder på, at kroaterne har fået nok og smider partiet på porten ved næste valg, skriver Heni Erceg kommetar.
Teksten er bragt i samarbejde med den serbiske avis Pescanik, og er oversat til dansk af Ismar Dedovic.
Det største kroatiske regeringsparti, HDZ, har i noget tid nu været genstand for en sand mediestorm. Partiets tidligere formand og en række tidligere topfolk er blevet anklaget for korruption og anden kriminel adfærd. Dette fik et socialdemokratisk medlem af det kroatiske parlament til at kalde hele partiet for en kriminel organisation, og han er nu anklaget af HDZ for bagvaskelse. Dette har dog sat mere fokus på emnet end mange i HDZ måske bryder sig om og har fået landets statsanklager, hvem HDZ for tiden har et anstrengt forhold til, til at blande sig. [Introduktion af Ismar Dedovic.]
Det skandaløse kollaps som Kroatiens nuværende herskende elite i disse dage er udsat for, kunne måske betragtes med en vis dosis kynisk tilfredshed efterfulgt af den altid brugbare “Hvad sagde vi!”. For dette kollaps minder i høj grad om en eksemplarisk knockout, fra hvilket der ikke kan være et comeback. Men nu er tiden ikke til at hovere. Situationen er ganske alvorlig for den viser Kroatien som en falleret stat, i hvilken politik, som et udtryk for samfundsanliggender, er død. De seneste dage har nemlig været fyldt med den ene ”breaking news” efter den anden og det altid med to aktører i hovedrollerne: Statsanklageren og regeringspartiet [Det Kroatiske Demokratiske Forbund – HDZ]. Og nu er vi endelig nået dertil, hvor HDZs konti og andre værdigenstande er blevet blokeret, som følge af en kriminalundersøgelse rettet mod det herskende parti. Denne begivenhed, som har været ganske forudsigelig, synes fuldstændig at have overrumplet netop dem som nu rammes af den.
Korruption og nationalisme
HDZ anklages således for skattesvindel med fem millioner euro, som de brugte til private formål eller til at føre valgkamp med, til at bestikke, forhandle og gøre anden skade med… Og nu er det altså ikke kun statsfinanserne, der er tømte takket være det herskende partis kriminelle aktiviteter, men en lignende skæbne har ramt partifinanserne. Og dette fører igen til, at partiet ikke vil være i stand til at hælde skamløst mange penge ind i valgkampen, som det ellers var tilfældet ved tidligere valg. Oveni dette, står den tidligere formand for dette parti [Ivo Sanader] til en årelang fængselsstraf for korruption og andre mafiahandlinger, flere andre tidligere ministre og topfolk i partiet er i forvaring og hele HDZ undersøges for kriminelle handlinger. Alt dette åbner muligheden for et dramatisk valgnederlag. Flere meningsmålinger viser, at HDZ i dag står til at få blot 30 pladser i parlamentet [HDZ fik ved sidste valg 65 pladser] og i tilfælde af at dette sker, er der flere analytikere, der spår en noget nær totalopløsning af partiet.
Partiet synes at være blevet genstand ikke blot for Statsanklagerens opmærksomhed, men også for en længe udeblevet foragt fra befolkningens side. Grunden til dette ligger nok i, at HDZ aldrig har taget ideen om en retsstat til sig, for slet ikke at tale om at den skulle have gennemført den idé i lovgivningen. I stedet har den i næsten tyve år hersket over Kroatien på absolutistisk manér, kun anført af en doktrin af voldelig nationalisme. HDZ er blevet skabt af tidligere kommunister, hjemvendte politiske emigranter med hældning til fascismen og uuddannede tabere for hvem ignorering af lovens ord synes at have været et naturligt valg og krigen en udmærket mulighed for overtagelse af staten. Det hele startede ved at visse enkeltpersoner og grupper tjente styrtende på ulovlig våbenimport og fortsatte med privatiseringerne af statsejede lejligheder, firmaer og fabrikker. Hermed blev grundstenen lagt til den korruption der med årene skulle brede sig til alle dele af samfundslivet.
Gennem et velplejet, nationalistisk samarbejde med borgerne, fik HDZ mulighed for at sprede sin magt ved hjælp af korruption, alskens suspekte sociale ydelser, opfordring til dovenskab og ballade og skabelsen af en retsmæssigt set, ufuldendt stat, i hvilken korruption, lovbrud og krigsforbrydere tolereres.
EU-reformer førte til HDZs fald
Det er således muligt at sige, at den tidligere premierminister [Ivo Sanader], nu anklaget som formand for en forbryderisk organisation, blot har perfektioneret og institutionaliseret den accepterede regeringsform og opførsel som HDZ har stået for. Og så blev han, af alle, offer for ambitionen om at føre Kroatien ind i EU. Herfra var det nemlig et alvorligt krav, at man skulle gøre op med korruption og kriminalitet. Denne ambition overtoges af Sanaders efterfølger, Jadranka Kosor, og hun førte dermed anklagerne frem til sin egen og sit partis hoveddør. Dette var en fornem, om end selvmorderisk, handling. For kun en statsanklagers undersøgelse af HDZ og afsløringen af dens sorte fonde og konstante illegale handlinger, kan føre til, at alle vågner op af rusen og bringe to lange årtier med en komplet arbitrær stat til ende.
Det er sådan set ligegyldigt, hvad der herfra sker med HDZ, der er et parti hvis grundidé har været at forbinde nationalisme og kriminalitet. Den opførsel som partiets nuværende ledere udviser, samt den opførsel som partiets tidligere leder, Sanader, udviste, peger nemlig ikke på muligheden for at disse mennesker kan ændre gamle vaner.
Allerede på førstedagen for retssagen imod ham [07.11.2011], for korruption og svindel med enorme mængder af statens penge, vil Sanader således forsøge at bluffe sig til en aflysning af retssagen med henvisning til sin angivelige sygdom. Samtidig med det, vedbliver premierminister Kosor at holde borgerne for nar ved arbitrært, som en dronning, at dele ud af statens sidste midler i et forsøg på at købe sig til stemmer ved valget. Hun pynter sig med en tåbelig broche, der forestiller en panter i spring og sender derved en besked om, at alt endnu ikke er forbi og at hendes parti kommer til at erobre regeringsmagten. I stedet for at indgive afsked maser hun sig på alt og alle, især det flertal der mener, at det er på tide, at Kroatien bliver en europæisk retsstat.
Afgørende valg- igen igen
Dette valg går altså igen under navnet ”afgørende” for det er igen, ligesom efter Tudjman, nødvendigt med en tilbundsgående forandring af den politiske og samfundsmæssige opbygning. Denne forandring skal dog udføres af en forældet flok på venstrefløjen. Det er en ideologisk desorienteret forsamling af næsten uforenelige partier, der kæmper for alt fra proletariatets rettigheder til den liberalkapitalistiske elites ditto. Alt sammen tilsat et drys nationalisme naturligvis.
Dette er forbandelsen ved en lille, forfalden, kollektivitet som aldrig har haft en rigtig valgmulighed. Den lever af såkaldte ”revolutionære forandringer”, efter hvilke alt forbliver det samme.
© Pescanik og Magasinet rØST. Oversat fra serbisk af Ismar Dedovic.
Heni Erceg er journalist og tidligere medejer af det satiriske politiske ugeblad ”Feral Tribune” i Kroatien. Bladet, der har givet spalteplads til flere kritiske røster i regionen som ikke kunne udgives andre steder, har fået flere internationale priser for sit arbejde, men lukkede ned i 2008 grundet økonomiske vanskeligheder.
Læs også Vibeke Rask Grøns tre artikler om Kroatien, bragt i samarbejde med Altinget | EU:
Kroatien kan blive EU-land under dansk formandskab
