Den skjulte diskrimination

Den høje arbejdsløshed blandt indbyggere i den tjekkiske by Ostrava har gjort ondt værre for romaerne. På Liscina-centret i udkanten af byen, forsøger organisationen Life Together at skabe en fremtid for de unge romabørn.

Klokken lidt over 10 står en mand med romabaggrund på Life Together-organisationens kontor i Ostrava. Han vil gerne have lov til at låne en telefon for at ringe til sin chef, da han ikke er mødt på arbejde. Manden er tydeligvis rystet. Det viser sig, at manden på vej til arbejde stødte på en flok skinheads, som truede ham, og han var så skræmt, at han måtte stå af sporvognen i stedet for at gå på arbejde. Han er ked af ikke at møde op på arbejde til tiden, og han håber ikke, at han mister sit job.

”Lignende situationer opstår desværre oftere og oftere her,” siger Simona Reichlová, der arbejder i socialordningen i Ostrava. Hun står selv for fundraisingen til projekter i organisationen Life Together og er dagligt i kontakt med byens romaer.

Næste lørdag er der varslet endnu en anti-roma demonstration i byen, hvor det højreradikale arbejderparti DSSS har meldt sin ankomst. De frivillige på centret taler om at sætte plakater op for at advare romaerne.

Simona Reichlová forstår utilfredsheden hos de lokale indbyggere i Ostrava, som heller ikke selv har noget job, men de højreradikale og nazistiske grupper som kommer til demonstrationen, skaber kun ballade.

”De kommer fra andre dele af landet for at gøre livet surt for romaerne. De har ikke noget politisk mål, men ønsker bare at slås og skabe uro,” siger Simona Reichlová.

Lokale hjælper børn i skolen
I forstaden Liscina, der hovedsageligt er beboet af romaer, har Life Together været med til at bygge et lokalcenter, hvor forældrene kan mødes og børnene kan komme efter skole. Her er der både sløjdlokale, træningslokale, computerrum og et rum, hvor pigerne kan lægge neglelak og sy kostumer. Desuden hjælper de frivillige og ansatte i centret med børnenes lektier i både tjekkisk, engelsk og matematik

Lokalcentret har plads til børn i alle aldre. Her kommer børnene og får hjælp med deres problemer, hvad enten det er i familien eller i skolen.

Og problemerne er til at mærke og føle på, mener Zdenek Kroscen som er leder af centeret til daglig.

”De fleste fyre over tyve mangler hjælp med finanserne, med familien og nogle tager desværre stoffer. Her er det selvfølgelig forbudt, og vi forsøger at hjælpe dem ud af problemerne, men det er kun, hvis de selv vil hjælpes,” siger Zdenek Kroscen.

Har oplevet diskrimination i skolen
Det er typisk, at det er de helt unge, der skal hjælpes igennem skolen. Og her har Kroscen erfaringen med sig. Han gik selv i en normal folkeskole, hvor han var et ud af to børn med romabaggrund. Det kunne mærkes, erindrer Zdenek Kroscen.

”I begyndelsen gik jeg i en skole, hvor der var flere romabørn, men så flyttede min familie og i min nye skole, var vi kun to romaer ud af 400 børn,” siger han.

Han ønsker ikke at gå i detaljer omkring skolen, men indrømmer at det i starten var svært at falde til. Efter et stykke tid husker han, at han fandt sin egen vej til at blive integreret blandt de andre børn.

“Jeg forsøgte at passe mine studier. Og jeg var vel en charmetrold. Jeg føler stadigvæk, at det var med en del held, at jeg klarede mig igennem en normal folkeskole som et af de eneste romabørn,” siger Zdenek Kroscen.

I dag er han gift med en hvid tjekkisk kvinde og nogle folk kigger stadig mærkeligt på ham, når han henter sine hvide børn i skolen.

Speciallærer blev Zdeneks redning
Men hans liv kunne tidligt have taget en anden drejning. Da han var seks blev han placeret i en specialskole, fordi den var tættest på familiens hjem. Heldigvis forstod lærerne, at han var god nok til at gå i normal folkeskole.

”Desværre vidste mine forældre ikke, hvad der var bedst for mig. De troede ikke, at det ville skade mig, hvis jeg kom i en specialskole. Det var lærernes skyld, at jeg kom i en normal skole,” siger Zdenek Kroscen.

På trods af, at han har stiftet familie og har job i lokalcenteret, er han stadigvæk i gang med at tage sin eksamen på gymnasiet.

”Jeg studerer hjemmefra, og møder derfor kun op en gang om ugen. Det er vigtigt at bestå den her eksamen. Selv om jeg ikke tager en universitetsuddannelse vil en gymnasial eksamen give mig flere muligheder og måske flere penge,” siger Zdenek Kroscen.

Han ønsker for sine drenge, at de afslutter skolen. Han forlanger ikke, at de tager en universitetsuddannelse. For ham er en erhvervsuddannelse helt fin.

”Hvis de ønsker at blive tømrere, smede eller andet, er det perfekt. Så længe de ikke ryger ud i dumme ting som at tage stoffer,” fastslår Zdenek Kroscen.

Sproget ændrer Jolanas fremtid
Ved siden af ham sidder Jolana Smarhovycova som også gik i en normal folkeskole. Hun var den eneste roma i klassen. Men Jolana var lærerens kæledægge og klarede sig så godt i skolen, at hun aldrig fik problemer.

På grund af hendes ungarske far har de altid kun talt tjekkisk derhjemme – ikke romaernes sprog romanes – og det var en stor fordel for hende at kunne tale flydende tjekkisk i skolen.

”Jeg var ikke udsat for mobning i skolen, da jeg opførte mig ordentligt og var god til sproget,” fortæller Jolana.

I dag arbejder Jolana på det lokale socialkontor i Liscina og giver social og juridisk rådgivning til romaer. Da hun fik jobbet, var hun i gang med gymnasiet, men måtte droppe ud på andet år, fordi hun fik børn.

”Jeg fik barselsorlov, og havde ikke tid til studierne. Men heldigvis havde jeg mit job, så jeg var aldrig urolig for ikke at gennemføre studierne med det samme,” siger Jolana.

I dag er hun startet forfra på studierne og er i gang med at tage sin gymnasiale uddannelse med fokus på minoriteter. Hun ved godt, at hun ikke har mange muligheder uden et eksamensbevis i hånden og hun vil gerne fortsætte inde for det samme felt efter en bestået eksamen.

”Jeg kan virkelig godt lide at arbejde lokalt og møde folk. Jeg ville gerne arbejde i samme slags miljø som det her; hvor man virkelig kan hjælpe romaer,” understreger Jolana.

Diana placeret i romaklasse
Hun er mor til Viktor på tolv og Diana på ni som begge går i normale folkeskoler i Ostrava. Da hendes dreng Viktor startede i skole, var klasserne ikke separeret, så han oplevede ingen problemer. Men historien er anderledes med hendes datter, Diana.

”Diana havde problemer i skolen. Hendes hudfarve er ikke så hvid som Viktors og børnene talte ikke så meget med hende. Desuden hjalp hun alle mennesker, og det grinte de andre børn meget af. De syntes, hun var underlig,” fortæller Jolana.

Det største problem opstod, da Diana lige var startet i skole. Her delte læreren klasserne op mellem romaer og ikke-romaer. Som mor til Diana blev Jolana oprørt og opsøgte straks derefter læreren.

”Læreren sagde, at hun kun delte klasserne op på baggrund af, hvem der ville have engelsk og hvem der ikke ville. Men det var en dårlig undskyldning,” siger Jolana.

Jolana var hverken blevet spurgt og resten af romabørnenes forældre havde næppe heller takket nej til tilbuddet om engelsk undervisning.

Hendes datter Diana blev efter samtalen placeret i den hvide klasse sammen med en enkelt anden roma, som flyttede væk med sin familie kort efter. Læreren havde delt klasserne op, så der var en roma i den hvide klasse og en enkelt hvid elev i romaklassen.

“Det gjorde hun formentlig for ikke at fremstå racistisk. For at dække sig ind, hvis nogen skulle spørge. Men det var tydeligt for enhver, at det var segregation,” understreger Jolana.

Børn opdrages med forkerte værdier
Senere kom det frem på et møde mellem en talsmand fra den lokale organisation Life Together, Jolana og forstanderinden, at nogle tjekkiske forældre havde sagt, at de ville fjerne deres børn fra skolen, hvis der skulle være romabørn i klassen.

”Hun var simpelthen bange for, at skolen ville tabe penge, hvis forældrene fjernede deres børn. Hun tænkte overhovedet ikke på, at børnene så ville lære, at separate klasser er en normal ting,” siger Jolana.

Zdenek Kroscen står med telefonen i hånden og har lige modtaget et opkald om, at en demonstration vil finde sted i Ostrava i dag.

Jolana er bekymret for hendes søn Viktor. Han går på en skole længere ude af byen, og på vej hjem skal han igennem det område, hvor demonstrationen vil finde sted.  Han tager ikke sin mobiltelefon i øjeblikket.

“Selv om demonstrationen ikke direkte er imod romaer, er der altid nogle mennesker, som kunne finde på at gøre skade på min søn, hvis de møder ham på gaden,” siger hun og forlader centret for at tage ud og hente ham.

Kristian Foss Brandt er journaliststuderende og bosiddende i Tjekkiet. Denne artikel er den anden ud af en artikelserie på fire artikler om tjekkiske romaer, som Magasinet rØST bringer i disse uger.

Læs den første artikel i serien, om de tjekkiske specialskoler, her: Udstødte fastfryses i Tjekkiets uddannelsessystem

Læs også Kristians interview med en tidligere tjekkisk embedsmand om mangelfuld ‘romapolitik’: Handlingsplanen som forsvandt