De har ingen uddannelse, har ikke noget job og er gemene tyve. Spørger man manden på gaden i Tjekkiet, er det de ord, som kendetegner romaerne. Og de unge romaer har svært ved at ryste fordommene af sig.
I årtier har Tjekkiet placeret psykisk sunde romabørn i særlige skoler for mentalt handicappede elever, som afspærrer adgangen til højere uddannelser, mens andre bliver placeret i romaskoler, der har langt lavere kvalitet i undervisningen. Lidt har det hjulpet, at regeringen i 2005, efter enorm kritik fra EU, ændrede navnet fra specialskoler til såkaldte praktiske skoler, så børnene kan få lov til at fortsætte på gymnasiet. For pensummet i de praktiske skoler er stadig alt for snævert til, at de reelt kan bestå et skoleår i gymnasiet.
”Skolerne har bare fået et nyt mærkat. De fleste romabørn fra de praktiske skoler dropper ud af gymnasiet efter få måneder. Selvom de har en 9. klasses eksamen fra de praktiske skoler, svarer det kun til pensum for en 7.klasses elev fra en normal folkeskoleklasse,” forklarer Jindra Maresova fra Amnesty Internationals kontor i Prag.
Omkring en tredjedel af romabørnene i Tjekkiet går i dag i praktiske skoler. Samtidig anslår forskere, at romabørn udgør 80 procent af børnene på de praktiske skoler, hvilket svarer til 16.000 børn. Det lykkedes kun for under 50 af de børn at skifte til en normal folkeskole sidste år.
”Tror regeringen selv på, at det er muligt, at så høj en del af en befolkning er psykisk handicappet?,” spørger Jindra Maresova.
Svaret er nej. Regeringen har indrømmet, at andelen af romabørn, der går i praktiske skoler, er langt højere end det normale antal af børn med psykiske handicap i enhver anden befolkningsgruppe. Men problemet ligger ikke kun i de praktiske skoler. I flere normale skoler bliver romabørn placeret i klasser for børn med ”milde mentale handicap”.
Tests afgør børnenes fremtid
Romabørn, der starter i en normal skole, ender ofte med at gå året om på grund af dårlig disciplin, højt fravær, diskrimination fra de andre børn eller i sidste ende fordi, barnet har dårlige indlæringsevner. Derfor anbefaler lærerne, at de tager en 90 minutters test, kaldet Wechsler III, på skolens rådgivningscenter, som hører under undervisningsministeriet. Her tester psykologer barnet for mentale handicap.
Men disse test er unøjagtige og placerer ofte normale børn i de praktiske skoler, fastslår psykologen Tomáš Nikolai.
“Psykologerne på centrene bruger testen til at vurdere, om børnene ville klare sig godt i en folkeskole. Men i stedet for at spørge, hvorfor romabørn ikke har de samme evner som tjekkiske børn, bruger vi testen til at slå dem oven i hovedet, og siger, at de aldrig vil høre til i en normal skole,” siger Tomáš Nikolai.
Han understreger, at de fleste børn, som bliver placeret i praktiske skoler ikke er retarderede. De er blot opvokset i socialt ekskluderede miljøer, hvor de ikke har haft mulighed for at lære sprog, ord og koncepter så godt som normale tjekkiske børn.
”De dropper ud af skolen af samme årsag som andre børn. De klarer sig dårligt. Og de klarer sig dårligt, fordi sproget i skolen ikke er det samme, som de taler derhjemme. Det er blevet en udbredt undskyldning for segregation,” siger Tomáš Nikolai.
Den test, som børnene bliver opfordret til at tage, bedømmer dem på evnen til at kommunikere. Men når romabørnene aldrig har lært tjekkisk ordentligt, består de ikke.
Wechsler III testen er den samme, som bliver brugt i andre europæiske lande. Forskellen er, hvad man bruger resultatet til, mener Tomáš Nikolai.
Specialskolerne blev i første omgang oprettet for at hjælpe børn, der ikke havde succes i skolen, men i 2004 ændrede den tjekkiske regering reglerne, så det kun var børn med en diagnose, der kunne blive placeret i disse skoler. Denne diagnose bliver normalt kun udført af læger i kliniske centre. Men i Tjekkiet gav ministeriet lov til, at psykologerne i de specielle rådgivningscentre, som var tilknyttet skolerne, også kunne stille diagnosen.
”Disse psykologer har ikke uddannelsen og viden til at udføre disse diagnoser, og er ikke i stand til at hjælpe børnene. De sender dem bare videre i de praktiske skoler, selvom de nogle gange ved, at børnene ikke er mentalt retarderede. De ved ikke engang, hvad der er galt med det, de gør,” siger Tomáš Nikolai.
Tjekkiet overtræder menneskerettigheder
Tilbage i november 2007 fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at romabørn i den tjekkiske by Ostrava blev systematisk diagnosticeret med “mildt psykiske handicap”, og derfor ikke fik en normal skolegang. Den praksis blev anset for at krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dommen indebar en række anbefalinger, som den tjekkiske regering var forpligtet til at følge.
Kumar Vishwanathan, som er direktør for NGO-organisationen Life Together i Ostrava, var en af initiativtagerne, der var med til at bringe den berømte sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han husker, hvordan familierne dengang fik at vide, at de personligt ikke ville vinde meget ved retssagen, da de fleste børn allerede ville være færdige med skolen, før dommen var afsagt. Men dommen har ikke gjort en forskel. Heller ikke for deres efterkommere, mener han.
”Regeringen har ikke forbedret systemet med de praktiske skoler. Der er ikke sket noget som helst. Børnene bliver stadig diskrimineret og placeret i skoler med et alt for lavt niveau af undervisning,” siger Kumar Vishwanathan.
Seneste tal fra Amnesty International viser, at 95 procent af børnene i fire skoler i Ostrava, som bliver undervist i et pensum beregnet for børn med ”mildt mentale handicap”, er romabørn. De går enten i praktiske skoler eller i specialklasser i en normal folkeskole.
Kumar Vishwanathan mener ikke, at den nye undervisningsminister er interesseret i ændringer. Og med den holdning vil Tjekkiets regering få flere retssager på halsen.
”Systemet med skolerne er stadig ulovligt ifølge internationale konventioner. Det er nøjagtigt det samme, der sker, som førhen,” siger Kumar Vishwanathan.
Tvungen forældresamtykke gør ingen forskel
Forældrene skal i dag give skriftligt samtykke til, at deres børn bliver sendt i de praktiske skoler. Desværre er det ikke den redningsbøje, som man håbede på. Flere forældre ved ikke, hvad det betyder for deres børn at blive placeret i en praktisk skole.
Forældre med romabaggrund vælger at sende deres børn i de praktiske skoler, fordi de selv har haft gode erfaringer med disse skoler, medgiver Jindra Maresova fra Amnesty International.
”De ved ikke bedre. På opfordring fra lærerne, sender forældrene deres børn i skolerne, fordi de ved, at deres børn vil få mere opmærksomhed og hjælp fra specialpædagoger,” siger Jindra Maresova.
Men når de bliver placeret i de praktiske skoler, betyder det, at børnene allerede er stemplet fra starten, og at de aldrig får en ordentlig uddannelse, mener hun.
”Problemet er, at de fleste børn, der bliver placeret her, ikke har nogen fremtid. De vil formentlig ende uden job og på understøttelse fra staten,” vurderer Jindra Maresova.
Det helt store problem for romaerne i Tjekkiet, er det høje antal af arbejdsløse personer. Hele 75 procent af romaerne i den arbejdsdygtige aldersgruppe står uden arbejde, hvor af 30 procent af dem har været arbejdsløse i mere end fire år. 26 procent af de romaer, der er i arbejde, har aldrig oplevet arbejdsløshed, mens hele 39 procent har lidt af længere tids arbejdsløshed.
Diskrimination starter i børnehaven
For at hjælpe børnene findes der forberedende undervisning før skolestart. Og disse klasser kan gøre romabørn skoleklar, mener socialarbejderen Petra Klingerova fra organisationen ’Børn i skole’. Med penge fra Den Europæiske Socialfond har hun selv været med til at oprette ni gratis børnehaver rundt om i Tjekkiet, hvor romabørnene kan komme tre gange om ugen og få hjælp til at få en bedre skolestart.
”Vores børnehaver hjælper børnene med sproget og forbedrer deres sociale egenskaber. Lærerne fortæller, at de børn som har været i vores børnehaver, er bedre rustet til skolen,” siger Petra Klingerova.
Den forberedende undervisning før skolestart findes enten i form af et år mere i børnehaven eller en børnehaveklasse i folkeskolen og er blevet etableret nogle steder i Tjekkiet. De nyeste tal fra 2005/2006 viser, at der var 123 klasser, hvor 1441 elever modtog undervisning.
Problemet er typisk, at børnehaverne ikke altid er gratis i Tjekkiet. Hvis man er arbejdsløs, som flertallet af romaerne, har de fleste ikke råd til at sende deres børn i børnehave og må lade dem blive hjemme indtil skolestart.
”Når de kommer i skole, ved de derfor ingenting,” forklarer Petra Klingerova.
Desuden bor romaerne ofte i mere ekskluderede områder, hvor der er langt til den nærmeste børnehave. Og hvis de alligevel vælger at sende deres børn derhen, kan de godt blive skuffede.
”Hvis romabarnet bliver sendt i en børnehave, hvor der er et stort flertal af hvide børn, vælger forældrene ofte at tage deres hvide børn væk eller fortælle deres børn, at de skal holde sig fra romaerne,” siger Petra Klingerova.
Parallelt med børnehaven giver ’Børn i skole’ rådgivning til mødrene om, hvordan de skal hjælpe deres børn, når de starter i skolen. Dermed forsøger man at bryde med årelange traditioner i de fattige romafamilier.
”Mange mødre forstår ikke, hvor vigtig uddannelse er for deres børn. Derfor bliver vi nødt til at hjælpe dem til at forstå, at deres børns fremtid bliver afgjort i de tidlige år,” siger Petra Klingerova.
Romabørn mangler forældrestøtte
De fleste praktiske skoler fokuserer mere på det praktiske håndværk end på akademiske egenskaber, og mange steder er fremmedsprog afskaffet eller stærkt nedprioriteret. Desuden er det set i mange skoler, at romabørnene ikke får lov til at tage lærebøger med hjem.
”Lærerne er bange for at romabørnene ikke leverer dem tilbage. Det er deres erfaring. Men de hvide tjekkiske børn får lov at tage bøger med hjem,” siger Jindra Maresova fra Amnesty International.
De fleste romaforældre kan ikke hjælpe deres børn med lektierne, da de ikke selv gik i en normal folkeskole. Derfor møder flere romabørn op i skolen uden at have læst.
”Romafamilierne er ressourcesvage. I et system som i Tjekkiet, hvor hovedparten af skolesystemet bygger på, at du forbereder dig hjemmefra, står børnene meget svagt,” siger Jindra Maresova.
Disse forhold gør det endnu sværere for romabørnene at udvikle sig i skolen. Statistikkerne viser, at hvis romabørnene er placeret i en praktisk skole eller klasse, er det nærmest umuligt at blive reintegreret ind i en normal skole igen. Men det sker også kun typisk, hvis forældrene beder om det.
”Romabørn får en eksamen som på papiret giver adgang til gymnasiet, men i praksis ender de fleste med at tage en kort erhvervsuddannelse som bager, murer eller slagter,” vurderer Jindra Maresova.
Kristian Foss Brandt er journaliststuderende og bosiddende i Tjekkiet. Denne artikel er den første ud af en artikelserie på fire artikler om romaproblematikker, som Magasinet rØST vil bringe i de kommende uger.
Læs også Kristian Foss Brandts dette interview om mangelfuld ‘romapolitik’ med en tidligere embedsmand fra det tjekkiske undervisningsministerium:Handlingsplanen som forsvandt
Faktaboks: I en rapport fra 2003 kom det frem, at ud af 51.700 voksne mennesker med romabaggrund i Tjekkiet var 60 procent uddannet i specialskoler, hvoraf det var lykkedes for 9,3 procent af dem at få en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Kun 1,3 procent eller 689 romaer havde gennemført gymnasiet eller fik en universitetsuddannelse.
Den Europæiske Menneskeretsdomstol fastslog i 2007, at placeringen af uforholdsmæssigt mange romabørn i specialskoler i den tjekkiske by Ostrava, var et brud på den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ghettoer: Det er typisk i de socialt ekskluderede områder, i romaghettoerne, at du finder de dårligste skoler for romabørnene. Forskere estimerer, at der er omkring 400 ghettoer med omkring 30.000 børn i Tjekkiet i dag.
