BAGGRUND | Når Kroatien går til valg i december, vil korruption blive valgkampens omdrejningspunkt. Befolkningen er så træt af magtmisbruget, at den sandsynligvis smider den siddende regering på porten med et hult drøn, skriver Vibeke Rask Grøn, i denne anden artikel u serien om Kroatien, bragt i samarbejde med Altinget | EU.
I 17 år ud af de nu 20 år, Kroatien har været et selvstændigt land på Balkan, har centrum-højre-partiet Kroatiens Demokratiske Union, HDZ, siddet på magten.
Det er også HDZ og den kvindelige regeringsleder Jadranka Kosor, der står i front for den nuværende regeringskoalition, men sådan ser det politiske billede med stor sandsynlighed ikke ud efter valget den 4. december.
Centrum-venstre-partiet Kroatiens Socialdemokratiske Parti, SDP, og partiformand Zoran Milanović står sammen med det liberale Kroatisk Folkeparti til at vinde en sikker sejr, fordi vælgerne i øjeblikket sætter lighedstegn mellem HDZ og korruption. Den mest åbenlyse årsag til et magtskifte er, at HDZ i juli 2009 måtte lide den tort at se sin daværende regeringsleder Ivo Sanader blive fængslet og anklaget for to tilfælde af misbrug af statens penge og magtmisbrug.
“Beviserne er ved at blive samlet og den egentlige retssag er under forberedelse,” siger justitsminister Draźen Bošjaković og understreger, at den tidligere regeringsleder bliver behandlet som enhver anden i samme situation. Så langt er forbedringerne i det kroatiske retssystem kommet.
Regeringen har med andre ord ingen mulighed for at smyge sig udenom det faktum, at den må have set gennem fingrene med korruption i temmelig mange år forud for anholdelsen. Hvad de mange korruptionspenge så er brugt på gennem tiderne, står til gengæld ikke klart.
“Det er ikke som i Grækenland, hvor man kan se, folk har bygget store huse med svømmebassiner og den slags,” påpeger præsidentens talsmand Joško Klisovič.
Lokal korruption
Selv om budgetansvarligheden og gennemsigtigheden i det kroatiske samfund bestemt er blevet bedre, i takt med forhandlingerne om et EU-medlemskab er skredet frem, er korruptionen stadig et stort problem på regionalt og lokalt plan, indrømmer justitsministeren over for Altinget.dk. Det er fortrinsvis i statsadministrationen, at fængslingen af den tidligere regeringsleder Sanader har haft en afskrækkende effekt, og her at regeringen har koncentreret sit reformarbejde.
Præcis hvor meget af den daglige korruption til læger og politi, på hospitaler og offentlige kontorer, der er tilbage ude i landdistrikterne, har justitsministeren svært ved at svare på, men han understreger, at det oftere og oftere sker, at folk anmelder forsøg på korruption og snakker højt om det, hvis de er udsat for det.
“Folk ved mere om korruption i dag og er blevet meget mere opmærksomme på fænomenet,” siger Draźen Bošjaković og peger på, at det faktisk er den selvsamme siddende regerings fortjeneste. Han forklarer derfor en del af partiet HDZ’s dårlige meningsmålinger med den aktuelle økonomiske krise og den store arbejdsløshed på op mod 12 procent, som er fulgt med.
Ved intet om EU
Temaerne i den kommende valgkamp bliver derfor først og fremmest af indenrigspolitisk art, lyder vurderingerne fra iagttagere, som samtidig peger på, at den økonomiske krise sandsynligvis ikke har toppet endnu for Kroatiens vedkommende.
“Men der er nu også en anden årsag til, at EU ikke kommer på dagsordenen,” påpeger formanden for EU’s Kroatien-forhandlingsdelegation, Poul Vandoren, over for Altinget.dk.
Befolkningen i Kroatien har nemlig ikke fået ret meget at vide om de aftaler, deres regering har lavet med EU. Både regeringen og den nationale komite, der har overvåget Kroatien-EU forhandlingerne på vegne af det kroatiske parlament, har til dato holdt resultaterne tæt ind til kroppen.
En tredjedel af den kroatiske befolkning var således totalt uvidende om, at de i alt 35 kapitler i optagelsesforhandlingerne var på plads og aftalen mellem EU og Kroatien klar, da Transparentcy International Croatia undersøgte spørgsmålet i slutningen af september, fortæller organisationens direktør Saša Šegrt.
“Fra EU’s side har vi puffet til den kroatiske regering mange gange for at få den til at gå ud med oplysningskampagner og få gang i debatten. Vi har fortalt, at det er dens ansvar at informere befolkningen, men altså med ringe held,” beklager Poul Vandoren og peger på, at medierne bestemt heller ikke er flinke til at bringe EU-emner ind i spalterne.
Ja til EU
For politikerne selv er der til gengæld ingen slinger i valsen. De er alle pro-EU ind af en kant. Uanset om regeringsflertallet skifter ved det kommende valg, bliver det derfor en EU-interesseret regering, der kommer til magten, det har det lange forløb med en bevidst konsensussøgende forhandlingspolitik sikret.
De få partier, som er direkte imod et EU-medlemskab, er i dag meget små og spås ikke større fremgang. Tværtimod mener iagttagere, at flere af de små partier ryger helt ud af parlamentet den 4. december.
Det danske EU-formandskab skal derfor under alle omstændigheder hilse på en EU-positiv, kroatisk regering næste år, når selve spørgsmålet om ja eller nej til EU skal til folkeafstemning i Kroatien i januar eller februar 2012. Meningsmålinger viser i øjeblikket, at 57 procent af de kroatiske vælgere vil stemme ja til et EU-medlemskab. Inden landet kan blive optaget skal samtlige 27 nuværende EU-lande godkende optagelsen. Det forventes at ske, så Kroatien kan træde ind 1. juli 2013
Vibeke Rask Grøn er freelance journalist og kommunikationsrådgiver, og har tidligere arbejdet bl.a. som nyhedsjournalist hos DR Udland og Deadline. Denne er den anden af tre artikler om Kroatien forud for deres formodede optagelse i EU i 2013.
Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget | EU. På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk
Læs også den første artikel i serien: Kroatien kan blive EU-land under dansk formandskab.
