BERETNING | Tirsdag d. 1 november inviterede Dansk Institut for Menneskerettigheder til minikonference om den politiske situation i Hviderusland. De inviterede aktivister fortalte om et land i dyb økonomisk krise med et regime, der tager stadig skrappere midler i brug for at undertrykke civilsamfundet.
Hviderusland er et land i krise. Finanskrisen har ramt økonomien hårdt, og regimet har været tvunget til at devaluere den hviderussiske rubel pga. betalingsbalanceunderskuddet. Alene siden marts er rublen faldet med 2/3 i værdi overfor den amerikanske dollar. Samtidig leder regimet efter villige kreditorer, der vil skyde penge i økonomien. En lånepakke fra IMF faldt i juni til jorden, da regeringen, ifølge IMF, ikke udviste den rette reformvilje. Desværre for præsident Lukasjenko er Rusland ikke længere den loyale ven og långiver.
Krisen kan mærkes for den almindelige hviderusser. Fødevarepriserne stiger. Derfor har regimet fulgt op med en skræmmekampagne mod civilsamfundet, oppositionen og menneskerettighedsgrupper for at banke alle på plads og komme protester i forkøbet.
Oppositionen i Hviderusland er generelt presset i bund efter præsidentvalget, hvor seks af de ledende kandidater efterfølgende blev anholdt og varetægtsfænglset. En af dem, Andrei Sannikov, blev siden retsforfulgt og idømt 5 års fængsel for planlægning af de voldelige demonstrationer, der fulgte præsidentvalget d. 19. december 2010.
Præsident Aleksander Lukasjenko lod sig sig genvælge for fjerde gang med komfortable 79 % af stemmerne og en stemmeprocent på skyhøje 90 %, hvilket fik op imod 40.000 mennesker til at gå på gaden i Minsk for at protestere imod valget, som hverken EU, OSCE eller USA anerkendte. Myndighederne slog hårdt ned og hundredevis af demonstranter blev anholdt.
Nultolerance
Valiantsin Stefanovic og Uladzimir Labkovic fra Viasna fortalte, at efter den 19. december blev bissen skruet på, og der var ingen tolerance tilbage i regimets behandling af demonstranter. Selv ved demonstrationer, hvor aktionsformen gik på at klappe, blev ikke tolereret.
Ud over selve oppositionen er regimet også begyndt at gå efter dens bagland. D. 4 august blev direktøren for menneskerettighedsgruppen Viasna, Ales Bialiatski, anholdt i Minsk på anklager om skatteunddragelse. Bialiatski skulle havde modtaget donationer til sin organisation fra udlandet på litauiske bankkonti og derfor skulle pengene, siger myndighederne, være indberettet som personlig indkomst i Hviderusland. Sidenhen er en lov blevet gennemført, der kriminaliserer udenlandske bidrag til ”ikke-godkendte” civile organisationer.
Årsagen til Bialiatskis anholdelse skal dog nok også findes uden for landets skattelovgivning, da han længe har været en torn i øjet på regimet. På trods af myndighedernes benspænd har han igennem Viasna rejst international opmærksomhed på manglen på politiske rettigheder i Hviderusland og hjulpet politiske fanger og deres pårørende med advokatbistand og økonomisk støtte.
At være i opposition kan generelt være ødelæggende for enhver karriere i Hviderusland, fordi økonomien og uddannelsessystemet i høj grad er statskontrolleret. Så er du først i myndighedernes søgelys, kan det være svært at komme videre. En universitetsstuderende, der deltager i en demonstration, kan hurtigt finde sig udskrevet af universitet, og er du advokat, der forsvarer oppositionen, risikerer du at blive frataget din bestalling. Derfor holder de fleste sig langt væk og tier stille.
Ukuelige medier
Der er dog også positive toner. Iryna Vidana fra den hviderussiske journalistsammenslutning fortalte, at på trods af chikanen fra myndighederne, er de uafhængige medier ukuelige og fortsætter med at udkomme, selvom flere aviser har fået deres udstyr konfiskeret efter 19. december. Folk ved godt at statstv‘et er fyldt med løgn, så internettet har overtaget som den primære nyhedsformidler, også i Hviderusland. Ifølge Irynas slideshow ved konferencen er 47 % af hustandene online og omkring 2 mio. har profiler på det sociale netværk Vkontakte, der er det russiske svar på Facebook. Så muligheden for organisering er bestemt tilstede. Det er dog tvivlsomt, om mange vil benytte sig af den. Skulle noget gå galt, er det svært for hviderussiske unge at komme til Vesteuropa, fordi et visum er meget dyrt og svært at få fat på. Sammenholdt med regimets sanktionsmuligheder er det forståeligt at så få vælger en karriere som demonstrant.
Kort efter konferencen blev det offentliggjort, at Valiantsin Stefanovic og Ales Bialiatski fra Viasna er årets modtagere af Politikens frihedspris og 100.000 kr.
