Forleden var det Ruslands største nationaldag efter 9. maj. Den 4. november er en gammel helligdag i nye klæder. En kun 6 år gammel nationaldag er gået hen og blevet en dag af betydning. Så stor, at den i år bliver sammenlignet med 9. maj. Kirken er trådt ind i det officielle liv. Men hvorfor gøre en simpel helligdag til nationaldag?
Om afguder og præsidenter
Rusland har genfundet sin tro. Тайны звезд(Tajny Zvjozd) – et af den russisksprogede verdens svar på The Sun, Ekstrabladet eller Se og Hør skrev den 5. oktober 2011, at Vladimir Putin ikke blev præsident ved et tilfælde, men fordi Gud ville det. Allerede tre år før han blev stedfortrædende præsident i 1996, fik han et tegn fra himlen, da det lykkedes ham at redde sig selv, sin ene datter og sin daværende sekretær ud af et brændende hus.
Vladislav Surkov, Putins stabschef og chefideolog, er i bladet citeret for tidligere at have udtalt, at Putin er sendt af Gud til Rusland. Dele af den Russisk-ortodokse Kirke, står heller ikke tilbage for at give Putin deres ubetingede støtte. Et eksempel er protohieraken Vsevolod Tjaplin, der jublede i forbindelse med Putin og Medvedevs planmæssige magtskifte.
Folkesamlingsdagen – День народного единства
4. november er en uhyre vigtig dato i russisk historie og russisk mentalitetshistorie. 4. novemer 1612 smed Minin og Pozjarskys tropper de sidste polakker ud fra Moskva og omegn. Polakkerne havde del i de arvestridigheder, der fulgte Ivan d. IV Grusommes linjes uddøen, og støttede de russiske adelsmænd på kryds og tværs. Kozma Minin og Dmitrij Pozjarsky er i de russiske historiebøger kendt som handelsmanden og krigsherren, der sammen forstod at samle resterne af det russiske folk og sætte sig op mod de polske styrker. Allerede dengang blev 4. november udnævnt til helligdag.
Historikeren Kathleen Smith har interesseret sig for, hvordan staten i det nye Rusland har forsøgt at genskabe det gamle Rusland i det nye. I sin bog Mythmaking in the New Russia – Politics and Memory in the Yeltsin Era, redegører hun for, hvordan Boris Jeltsin i sin præsidentperiode forsøgte at samle det russiske folk om en fælles mytologi. Hun bemærker især, hvordan mange af de kommunistiske nationaldage blev forsøgt udskiftet med nye nationaldage, men må konkludere, at det ikke var lykkedes for Jeltsin at skabe det sammenhold, som han havde stræbt efter. Alligevel fejres den 4. november i Rusland i disse år mere end den er blevet fejret i mange år. Det er en national festdag, hvor Ruslands etniske og kulturelle mangfoldighed, samt Ruslands militære sejre fejres.
Nationaldagen er død, Nationaldagen længe leve
Nationaldagen d. 7. november, Revolutionsdagen, har måttet lade livet for den nye fejring af den 4. november. En nationaldag har byttet plads med en anden. Den første december 2004 blev 4. november officielt erklæret national helligdag ved et præsidentsdekret. Folk har stadig en fridag i begyndelsen af november, men samlingspunktet er et andet: Det nationale sammenhold. Putin forstod at gøre det, Jeltsin ifølge Kathleen Smith ikke formåede: at udskifte en statsmytologi med en anden.
Fejringen i Nizjnij Novgorod
Politiske grupperinger i Rusland tolker Folkesamlingsdagen forskelligt. Mens den officielle del af den Russisk-ortodokse Kirke fejrer en kirkelig helligdag i Moskva, tramper de ultranationalistiske russere gennem gader og alléer i den Russiske March: Rusland for Russere! På den anden side af Moskva-floden står Kremls støttegrupper og deler pamfletter ud med budskabet: Rusland for Alle! I år mødtes mere end 30.000 deltagere ved floden, imens 3.000 politibetjente var kaldt ind på ekstra vagt i forbindelse med dagen. Det er blevet en stor fest.
4. november 2011 fejrede Putin og Medvedev i Nizjnij Novgorod sammen med Patriark Kirill, der sammen var på besøg til den store fejring af Folkesamlingsdagen. Mens de politiske demonstrationer på hver deres side af Moskva-floden atter en gang fandt sted inde i det indre Moskva, benyttede Medvedev lejligheden til i Nizjnij Novgorod at uddele æresmedaljer til udenlandske statsborgere, der havde gjort noget særligt for Rusland. Under besøget sammenlignede Putin og Medvedevs støtter Minin og Pozjarskys samling med deres nyeste projekt: den Fællesrussiske Folkefront, der ifølge bagmændene i partiet Forenet Rusland, Putins støtteparti, skal være det nye forbund i stil med forbundet mellem Minin og Pozjarsky, et forbund der skal styrke fremtidens Rusland.
Den Fællesrussiske Folkefront
Forenet Rusland har siden grundlæggelsen 1. december 2001 været et af de toneangivende partier i den Russiske Føderation. Fra begyndelsen var partiets fornemmeste formål at bakke op om Putin på alle måder, i Statsdumaen, i Føderationsrådet og ude i de enkelte byråd. Noget må have fanget vælgerne. Allerede to år efter grundlæggelsen kunne partiet ved Duma-valget i 2003 samle flertal i Statsdumaen, og nu repræsenterer partiet en folkefront, der dækker bredt. Mere end tusind organisationer er gået ind i Folkefronten for Forenet Ruslands og bakker dermed op om Putins program.
Store plakater langs Moskvas ringveje opfordrer russerne til at melde sig på den Fællesrussiske Folkefront sammen med Vladimir Putin. Læg mærke til ordet folkefront. Det er hørt tidligere i russisk historie, og det er ikke uden betydning. Russisk politik har længe handlet om fronten mod det ukendte, det uønskede eller det udefrakommende. Folkefronten blev dannet 7. maj 2011 ved et møde mellem Putin og ledere fra alle sider af Ruslands politiske og organisatoriske liv. Det er forskellige grupper som Frit Valg, Forenet Ruslands Unge Garde, Det Ruslandske Afganistanveteran Forbund, Forbundet for Transportarbejdere, Ruslands Kvindeforbund, Forretnings Rusland og lignende organisationer.
Organisationerne i den Fællesrussiske Folkefront er organisationer, der som sådan spreder sig fra højre til venstre, som har meget forskellige interessesager, men som alle stiller deres ekspertise og idéer til rådighed for kandidaterne på Forenet Ruslands liste. Det er en national politik, der har været under vejs i lang tid. Det er ikke sådan lige til at skabe et nyt samfund ovenpå et kollaps som det, Sovjetunionen gik igennem; derfor bliver sammehold på tværs af organisationer en vigtig del af den politik, man møder i gadebilledet. Russerne skal overbevises: Der er stadig et land at leve i, et land at høre til, og landet er velsignet af Gud.
Kilder:
Тайны звезд 5. oktober 2011
RIA.ru 4. novemer 2011
Kathleen Smith: Mythmaking in the New Russia – Politics and Memory in the Yeltsin Era
narodfront.ru
