BAGGRUND | Kroatien er godt på vej til at blive EU’s 28. medlemsland. Magasinet rØST bringer i samarbejde med Altinget | EU en artikelserie om landet på grænsen mellem Centraleuropa og Balkan, skrevet af Vibeke Rask Grøn.
Fred og politisk og udviklingsmæssig stabilitet. Det er det, kroaterne længes efter, og det er det, man håber, at et EU-medlemskab er nøglen til.
Til gengæld kan EU få et gammelt centraleuropæisk område med smukke badestrande tilbage og få et land ind i folden, der kan være med til at binde bånd til resten af Balkan-området.
Sådan forklarer formanden for den nationale komite, der har overvåget Kroatien-EU-forhandlingerne på det kroatiske parlaments vegne, Vesna Pusić, de gensidige interesser EU og Kroatien imellem. Hun siger, at set med kroatiske øjne har de seneste 150 år budt på så mange politiske revolter og ændrede grænsedragninger, at stort set ingen er blevet født og er død i samme stat. Det kroatiske folk har både været underlagt det østrig-ungarske rige, en republiksammenslutning mellem Slovenien, Kroatien og Serbien, det tidligere Jugoslavien og har senest haft selvstændighed siden 1991.
“Nu må det være slut. Vi ønsker stabilitet,” siger hun i en samtale med Altinget | EU. Optagelsesforhandlingerne mellem Kroatien og EU er slut, aftalen ventes underskrevet i december, og så skal kroaterne til folkeafstemning om spørgsmålet i januar eller februar. Resultatet af den vil være noget af det allerførste, som det kommende danske EU-formandskab skal forholde sig til.
Det bliver højst sandsynligt et ja. Meningsmålinger foretaget omkring 1. oktober viste 57 procent for – et tal, der har ligget nogenlunde stabilt den seneste tid. Alligevel har præsident Ivo Josipović en langt højere ambition.
“Jeg håber på en tilslutning fra 70 procent af befolkningen,” siger præsidenten til Altinget | EU og peger på, at den skepsis, som præger mange nej-sigere, kommer af frygt for, hvad et EU-medlemsskab indebærer. “Men der er tid til at afmystificere begreberne og forklare fordelene,” mener præsidenten, som om nogen er manden, der vil kunne gøre det.
Ivo Josipović er ubetinget Kroatiens mest populære mand. Bruger han sin kapacitet og popularitet på at lægge gode ord ind for EU-medlemsskabet, vil det rykke, mener alle iagttagere.
Et lille veluddannet land
Kroatien har 4,3 millioner indbyggere og vil ved et EU-medlemskab komme ind i den gruppe af mindre lande, hvor Danmark også befinder sig. Landet har en relativ veluddannet befolkning, men lider under en svagt faldende vækst og en arbejdsløshed på næsten 12 procent. Leder af det Økonomiske Fakultet på Universitetet i Split professor Branco Grčić peger dog på, at landets økonomi, som EU kalder funktionel markedsøkonomi, stadig er langt bedre end både den græske, den spanske og den portugisiske, så der burde ikke være noget at frygte. Han forventer endda lidt vækst sidst på året.
“Men det er forståeligt, at EU kun er interesseret i at få et land ind, som lever op til kravene og standarderne. Det vil vi vise, at vi gør,” understreger Andrej Plenković, der er Kroatiens minister for europæisk integration.
Belært af problemer omkring især Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU er Kroatien nemlig blevet stillet over for lige så skrappe krav, som gamle EU-lande har skullet leve op til.
Alle de krav kan landet ikke leve op til i dag, men der er lavet planer, så udviklingen kører i rigtig retning, og landet er villig til at acceptere en to-årig observationsperiode, så man kan bevise sit værd.
For Andrej Plenković er nøgleordet derfor: “Tillid”. “Stoler de nuværende EU-lande på, at forhandlingsparterne på hver side af bordet har gjort deres arbejde?”
Svaret på spørgsmålet vil vise sig i det kommende år, for Kroatien slipper ikke ind i EU, med mindre samtlige 27 EU-lande ratificerer udvidelsen.
Politisk konsensus
Forhandlingerne om et kroatisk EU-medlemskab startede 1. oktober 2005, efter daværende chef for Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Carla del Ponte, afleverede sin rapport om landets positive indstilling til et samarbejde med domstolen.
Forhandlingerne har taget seks år, og for første gang har et optagelsesland dannet en national komite på tværs af politiske partier, som løbende har godkendt regeringens forhandlingsmandat. Det er sket netop for at komme helskindet igennem uden at få landet splittet på spørgsmålet undervejs. Komiteens formand har været den ledende oppositionspolitiker Vesna Pusić, og arbejdet her har betydet, at der har været politisk konsensus om hver eneste forhandlingsresultat hele vejen igennem.
Den politiske opbakning til EU-medlemskab er altså ikke et spørgsmål om regeringens farve, hvilket kan vise sig at være heldigt, for Kroatien står over for et parlamentsvalg i december, der efter alt at dømme sender den siddende regering på pension.
Stor korruption
De største knaster i forhandlingerne har været punkterne omkring grænsedragningen mod EU-landet Slovenien, Kroatiens altomfattende korruption, retssikkerheden, at gøre den kroatiske økonomi konkurrencedygtig og privatisere landets fire store statsejede skibsværfter.
Selv om Slovenien på et tidspunkt helt modsatte sig optagelsesforhandlinger med Kroatien på grund af grænsestridigheden, så er den nu mæglet på plads og med hensyn til opløsning af karteller og styrkelse af konkurrencen inden for handel og industri, så arbejder den kroatiske regering målrettet med at styrke konkurrencemyndighederne, lave privatiseringsplaner og med at finde interesserede investorer til skibsværfterne.
“Vi er også i fuld gang med at forbedre vores retssystem og har ændret procedure for udpegning af dommere og statsansatte,” fortæller justitsminister Draźen Bosnjaković. “Nu er det faglige udnævnelser, ikke politiske som det var tidligere.”
Justitsministeren peger også på, at juristuddannelsen er blevet uafhængig af domstolene og ministeriet, og retsprocessen er ændret betydeligt.
Han glæder sig i det hele taget over, at EU-forhandlingerne generelt har ført bedre regeringsførelse med sig, og at der er sat ind imod den voldsomme korruption.
Justitsminister Bosnjaković og minister for europæisk integration Andrej Plenković peger begge på, at den tidligere regeringsleder Ivo Sanader for eksempel sidder fængslet, anklaget for omfattende embeds- og magtmisbrug.
“Det viser, at ingen nyder beskyttelse imod retsforfølgelse mere,” slutter justitsminister Draźen Bosnjaković og understreger, at Kroatien er blevet voksen og er klar til at matche EU.
Vibeke Rask Grøn er freelance journalist og kommunikationsrådgiver, og tidligere nyhedsjournalist hos DR Udland og Deadline. Denne er den første af tre artikler om Kroatien forud for deres formodede optagelse i EU i 2013.
Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget | EU. På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk
