Der var penge inden finanskrisen. Floden Daugava deler Riga i to. På den nordlige side finder man lufthavnen, mens Rigas bycentrum, også kaldet det gamle Riga, ligger på sydsiden.
Trafikken mellem de to bydele er tæt i dagtimerne. I 2002 begyndte byggeriet til en sydlig bro, der skulle lette trafikken på de to allerede eksisterende broer. Det var ikke en opgave, der skulle sælges til udenlandske entreprenører.
Kører udenom
Det første byggeri over Daugava i tredive år skulle varetages af baltere – af patriotiske grunde, hedder det sig på hjemmesiden for broen.
Alligevel foretrækker mange lettere at køre uden om den og bruge nabobroen i stedet for. En af dem er Antors Peteris:
”Jeg bruger den næsten aldrig. Hvorfor skulle jeg det?”
Antors er taxachauffør i Riga, og broen ville sådan set spare ham en masse kørsel, hvis det ikke var fordi, tilbehøret til den ikke er gjort færdigt.
”De har stoppet vejbyggeriet, så man skal køre af små snævre veje for at komme hen til den. Det er en omvej for næsten alle bilister,” siger han, mens han peger på et kort.
Han er holdt ind til siden for at vise, hvor byggeriet er stoppet. Egentlig skulle hele projektet stå færdigt næste år med et stykke vej, der kobler på motorvejen til Letlands tredjestørste by, Jelgava. Men lige nu er det sat på pause.
Pengene mangler efter krisen. Ifølge lettiske medier skal der findes 175 millioner kroner til den sidste tredjedel af projektet.
Lav tiltro til politikere
Broprojektet er ikke blevet mere populært, efter at et studieprojekt har regnet sig frem til, at broen har kostet dobbelt så meget, som den burde.
”Der er mange borgere, der godt kunne bruge de penge,” siger Antors og smiler sarkastisk:
”Vi har betalt skattepenge til noget, der ikke står færdig. Nu kan vi se, dem, der byggede broen, har fået meget store huse.”
Generelt er tilliden til det politiske system meget lav i Letland. Politikerne er ”zakht”, hører man mange sige. Det betyder, ”at stikke penge i lommen”.
”EU-undersøgelser viser, at Letland er det sted, hvor befolkningen har den laveste tillid til politikere, siger politolog Iveta Kazoka og fortsætter:
”En af grundende er, at den gamle regering var involveret i mange korruptionsskandaler. Det var også den, der lovede syv fede år til letterne i 2008, da man allerede kunne se, at krisen ville ramme. Folk føler sig svigtet.”
Læs også: Den lettiske model
Læs også: Et andet Letland
Emil Fibiger Petersen er nyuddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Denne artikel er baseret på en 12 dages researchrejse i Letland.
Magasinet rØST bringer fra tid til anden EU-relaterede artikler i samarbejde med Magasinet NOTAT. Læs mere på www.notat.dk