Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic har i år for alvor overtaget tronen som verdens bedste tennisspiler ved at hjemføre tre ud af fire mulige Grand Slam-titler i form af Australian Open, Wimbledon og US Open. Djokovic står dermed noteret for i alt fire Grand Slam-titler i karrieren. Derudover tæller sæsonen syv andre turneringssejre og 2011-sæsonen omfatter i alt imponerende 64 sejre og kun to nederlag.
Efter Wimbledon-titlen kom i hus i juli måned i år efter en medrivende finale mod den hidtidige verdensetter Rafael Nadal, som Djokovic besejrede 6-4 6-1 1-6 6-3, overtog den 24-årige serber for første gang tronen som verdens nummer et. Det betød, at han brød flere års dominans fra den 16-foldige Grand Slam vinder, schweizeren Roger Federer, og spanieren Rafael Nadal med 10 Grand Slam titler. Dermed blev Djokovic desuden den første serber, der opnåede sådan en bedrift.
US Open bekræftede kun Djokovic’ position som verdens p.t. bedste tennispiller. Tidligt tirsdag morgen den 13. september, centraleuropæisk tid, kunne han igen juble over en Grand Slam-triumf efter at have besejret Rafael Nadal 6-2 6-4 6-7 6-1 i en fantastik finale, der strakte sig over fire timer og ti minutter på Arthur Ashe stadium i New York. Djokovic har nu slået Nadal i alle de tos seks møder i år, som alle har været finaler.
”Det er en fantastisk følelse,” sagde den 24-årige Djokovic efter finalen, ”jeg har haft et fantastisk år og det fortsætter bare. Hver gang jeg spiller mod Rafa, er det en stor udfordring”.
BBCs tennis korrespondent Jonathan Overend var fuld af beundring:
”Til tider var tennissen frygtindgydende. Vi har set nogle fantastiske ting i den gyldne æra, men flere af grundslagene i aftes nåede nye højder. Djokovic og Nadal udvekslede brutale, ubarmhjertige slag. Grundslagene blev vundet, igen og igen, kun for at fortsætte op mod 30 slag. Tennissportens superstjerne i 2011 har bare taget hans ekstraordinære sæson op til et helt nyt niveau”.
Legenderne om Djokovic
Den tidligere amerikanske storspiller John McEnroe ligger helt på linje med Overend. Efter US Open-finalen sagde McEnroe om Djokovic:
”Han forvirrede Nadal. Jeg har aldrig set Nadal se ud som om, han ikke vidste, hvad han skulle gøre, selv på grus i Rom, fik Djokovic ham til at se sådan ud”.
McEnroe fortsætter:
”Wimbledon var der, hvor han adskilte sig selv fra resten, og tog sig selv op til et helt nyt niveau. Djokovic har det største år indenfor historien af vores sport”.
McEnroe ved, hvad han taler om, efter at han tilbage i 1984 vandt 82 kampe og kun tabte tre. Men Djokovic’ 64 sejre og to nederlag, mener McEnroe, er en større bedrift end hans egen på grund af, at sporten i dag er hårdere end for 27 år siden.
”Der er mere konkurrence, mere bevægelighed, større felter og mere dybde i sporten. Så hans rekord er selv mere imponerende end min”.
Svenskeren Mats Wilander, der vandt 10 Grand Slams i 1980erne, er enig.
”Han har sprunget et niveau op. Jeg tror, dette kun er begyndelsen. Han rider måske på en bølge, men det er ikke som om, bølgen får en ende. Dette er, hvor god han er”.
Djokovic forklarer selv sin imponerende sæson med, at han nu har en anderledes attitude. Efter sejren i US Open sagde han:
“Jeg er mere aggressiv, og jeg har en anderledes tilgang til semifinaler og finaler i de store turneringer. Jeg er ikke uovervindelig. Jeg tror bare, en positiv attitude holder dig på toppen af dit spil, når du går på banen.”
Der er ingen tvivl om, at tennisverdenen været vidne til, at en ny konge har overtaget tronen i 2011, og Djokovic’ bedrifter i år vil sandsynligvis være umulige at gentage.
Djokovic’ betydning i Serbien
Novak Djokovic’ succes har fået en enorm betydning i Serbien. Han er blevet et nationalt symbol for landets genfødsel efter 1990ernes krige på Balkan.
I et land, der i den grad har brug for succeshistorier, efter at der i internationale samfund har været en udbredt konsensus om, at Serbien måtte påtage sig hovedansvaret for krigshandlingerne på Balkan i 1990erne, er Djokovic blevet det ultimative symbol på succes, og hans meritter på tennisbanen rækker langt udover det sportslige.
Et godt eksempel på Djokovic’ betydning i Serbien så man under dette års Wimbledon-finale, hvor den serbiske præsident Boris Tadic var til stede og gav sin uforbeholdne støtte til den nye serbiske Wimbledon-mester. Derudover har Djokovic modtaget den prestigefyldte Sankt Sava orden fra den serbiske ortodokse kirke, og han er blevet udnævnt til ambassadør for Unicef i Serbien.
Djokovic’ store popularitet skyldes uden tvivl også, at han appellerer til den almene serber. Som 12-årig trænede han dels fra morgen til aften sammen med sin familie i Beograd, mens NATO’s 78 dages lange bombekampagne mod Serbien var i fuld gang i foråret 1999. Og dels havde Djokovic og hans familie i den periode problemer med økonomien, hvilket gjorde det mere end svært at realisere Djokovic’ målsætning om at vinde Wimbledon og blive nummer et i verden. Det har heller ikke gjort ham mindre populær i Serbien at argumentere for, at Kosovo fortsat er – og skal være – en del af Serbien.
I dag fungerer Djokovic som Serbiens ansigt udadtil, og han har formået, via sine resultater på tennisbanen, at sætte Serbien på verdenskortet i en positiv forstand efter 1990ernes internationale fordømmelse af landet, og han er blevet et håb for den almene serber om, at bedre tider er på vej.
