KOMMENTAR | Grænsestriden mellem Kosovo og Serbien handler om mere end nationale interesser. Der er en blomstrende sort økonomi i grænseområdet, der vil blive hårdt ramt af øget grænsekontrol. Det skriver Ivan Kuzminovic fra den serbiske afdeling af Helsinkikomiteen.
Artiklen er bragt i samarbejde med den serbiske avis Pescanik, og er oversat af Ismar Dedovic.
I Kosovo var der i disse dage tegn på undtagelsestilstand, efter at specialstyrker fra Kosovos politi (ROSA) intervenerede ved Kosovos nordlige grænseovergange. I Serbiens medier hersker der konsensus om, hvordan denne aktion fra Pristina skal tolkes: Albanerne er, som altid, under anklage for at gennemføre unilaterale handlinger, mens serberne i Mitrovica (selvfølgelig) har ret til at forsvare ”vores” Nordkosovo. Men virkeligheden ”på jorden” er noget anderledes. De folk som i dag ”forsvarer” Nordkosovo, forsvarer faktisk de kriminelle elementer i deres egne rækker. Kriminelle som har oprettet et sort marked i tyvegods, mennesker, narko og andre værdifulde varer. Og de vil ikke tillade, at det oprettes en told- og grænsekontrol i Nord i stil med den der eksisterer andre steder ved grænsen mellem Serbien og Kosovo. Fraværet at en effektiv told- og politikontrol i dette område gør det nemlig muligt for en stor gruppe mennesker at blive meget rige og det på bekostning af skatteydere i Kosovo og Serbien.
I det nordlige Kosovo er der en usagt aftale: kriminelle (kaldet ”patrioter”) driver et sort marked, almindelige borgere modtager forhøjede lønninger fra Beograd, alt imens Borko Stefanovic [Serbiens repræsentant i forhandlinger med Pristina] forsvarer dette arrangement i Bruxelles.
På den anden side er regeringen i Pristina, i henhold til Ahtissariplanen, interesseret i at udøve fuld kontrol over hele Kosovos territorium. Dette får de (lidt lunken) støtte til fra USA, men ikke fra EU. Serbien er derimod interesseret i at sikre Nordkosovo en form for særstatus. Som Beograd ser det, ville en løsrivelse af det nordlige område være at foretrække, men hertil er der ingen støtte fra det internationale samfund (undtagen Rusland).
Belaster forholdet til EU
De unge mænd, der med elefanthuer på hovedet, satte ild til grænseovergangen i Jarinje og som overfaldt og skød på KPS og KFOR-styrkerne, er en integral del af Vojislav Kostunicas [tidl. præsident for Jugoslavien]”hær” i det nordlige Kosovo. Altså kosovo-serbernes militante afdeling. Og denne militante gruppe står, paradoksalt nok, ikke til ansvar overfor det officielle Beograd og præsident Tadic, men overfor de elementer i Serbien som ønsker at leve i permanent krigstilstand. Tadics ansvar ligger i hans manglende evne til at afvæbne ekstremisterne i Nordkosovo og til at trække en historisk streg i sandet i forholdet til regionen.
Én ting er nu helt klar: uden støtte fra visse parallelstrukturer i Beograd ville angrebet på og afbrændingen af grænseovergangene ikke have været muligt. Og det er også klart, at disse parallelstrukturers handlinger har sat Serbiens forhold til EU i alvorlig fare.
Og til sidst: Mens alle serbiske medier er enige om at Pristina-regeringens intervention ved grænsen er ”et barbarisk folks barbariske handlinger”, som må fordømmes, så vil jeg tillade mig at stille et enkelt spørgsmål: Kender De navnet og efternavnet på den femogtredivårige kosovoalbanske betjent som, i nærheden af grænseovergangen i Brnjak, blev ramt i hovedet af et skud fra en snigskytteriffel og derefter døde på et hospital i Pristina? Han hed Enver Zumberi og var far til tre børn i Pristina.
© Pescanik og Magasinet rØST. Oversat fra serbisk af Ismar Dedovic.
