Grækenland er alvorligt truet af bankerot. Måske er det alligevel en idé at sælge ud af øerne? Klummeskribent Peter von Kohl kommenterer situationen i landet.

Det er næsten ikke til at bære. Dette underskønne land med sin underskønne kultur er ved at gå op i limningen. Grækenlands økonomiske situation er nu genstand for hele verdens opmærksomhed. Hvad er gået galt?

Korruption og militærudgifter
Banalt sagt, så er det den svindel og humbug, som skiftende regeringer i sidste halvdel af forrige århundrede og i det seneste årti har praktiseret, der nu betyder, at en domino-effekt truer Europa. Ikke ’kun’ den Europæiske Union.

Men der skal to til en god gang svindel og humbug – giveren og modtageren. Det græske folk har syntes, at det var helt fint med bestikkelse og korruption, for det omfattede jo snart sagt alle sider af den græske hverdag.

Og så er der alligevel et enkelt tema, der lyser klarere end alle de andre: Tyrkiet! Det had, der er skabt mod nabostaten, har gjort det muligt at have et militær-budget, der trodser enhver beskrivelse. Skiftende regeringer har med held formået at fjerne befolkningens blik – og sunde fornuft – fra indenrigs-problemer og over i en form for tyrk-fobi, der ikke alene i Cypern-konflikten, men også i grænsestridighederne om små-øer i det Ægæiske Hav har fundet sin næring.

Papandreous svære valg
Når dertil så kommer, at Grækenland gjorde sin entré i det europæiske fællesskab med en sand stribe af løgne omkring sin økonomi, så er der sådan set ikke noget at sige til, at det både måtte gå galt, og at det øvrige Europas tillid til Athen kan ligge på et meget lille sted!

Lad så være, at det et langt stykke hen ad vejen havde sine grunde – men det har det altså ikke haft i det seneste årti.

Så hvad nu, kære Athena? Ja, Du må med den første græker, der om sit land har turde sige som drengen i H.C. Andersen-eventyret: ’Han har jo ikke noget tøj på!’ – nemlig ministerpræsident Georgio Papandreou – lade Dit folk rase ud, og så trække Dig tilbage i Dit smukke tempel for at overveje, om Grækenland skal melde sig ud af euro-zonen – landet kan jo ikke smides ud, så beslutningen er Grækenlands – og have sin drachme tilbage.

Frygt for domino
En gældssanering vil være en farbar vej, men er tiden ikke allerede løbet fra en sådan løsning, for aktiemarkederne vil fortsat styrtdykke, indtil der er en total afklaring på Grækenlands-spørgsmålet?

For Grækenland spiller trods alt en mindre rolle i den større sammenhæng – problemet er derimod den såkaldte domino-effekt. Skrider Grækenlands økonomi sådan helt officielt sammen, så er hverken Irland eller Portugal langt væk fra samme skæbne, og så står også Spanien og Italien klar i køen. Det er det alt overskyggende skræk-scenarie.

Dyrt at devaluere drachmen
Men overvej her følgende: Grækenland skylder nu gigantiske summer, vel at mærke i euro! Den får landet byttet med én til én fra euro’en til drachmen. Så devalueres drachmen i håb om en stigende eksport. Jamen, dermed når gælden jo uanede højder! Og den skal tilbagebetales ud fra euro-summen! Den gæld kommer landet aldrig ud af. Hvem skal i øvrigt købe hvad fra Grækenland?

Det vil koste mere end et utal af bondegårde at genindføre drachmen – det vil koste milliarder af først euro’er, siden drachmer at få trykt nye sedler og præget nye mønter.

Sælg øerne!
Nu overtager Danmark formandskabet i EU fra nytår. Krisen har næppe lagt sig inden nytår. Derfor: Hvad med et nyt forslag, der ganske vist har været bragt før, men som dengang lød en anelse u-igennemtænkt: ’Sælg øerne!’ Det vægrede mange sig imod. Urealistisk? Ja, i dén form, men hvad med den britiske lejeform, hvor et hus med grund kan lejes for 99 år og quasi dermed kan sidestilles en ’egendom’!

Dannebrog på en græsk ø? Det ville da ikke være så ringe endda!

 

Peter von Kohl er journalist og medlem af Nyt Europas bestyrelse og har blandt andet været korrespondent i Europarådet i Strassbourg. Peter skriver med jævne mellemrum klumme-artikler om forhold i Tyrkiet, Grækenland og Cypern på Magasinet rØST.

 

Af Peter von Kohl