SKOLESTART | Første september begynder skolen igen i Estland. Der er fest i gaderne og alle de nye elever, der over sommeren har bestået prøverne for at komme ind på de mest eftertragtede privatskoler kan nu stolt fremvise deres huer i gadebilledet. Blomster, kage, fint tøj. Første dag er en festdag.
Et år tilbage – Estisk skolereform
Men det er ikke alle, der er i feststemning. For nu er der kun ét år tilbage inden den største sproglige reform i Estland i mange år. I 2012 går alle de russisksprogede estiske skoler over til at undervise 60% af alle fag på estisk i gymnasiet. Det lyder måske ikke af meget. Men det er en pædagogisk udfordring for alle de russisksprogede lærere at skulle undervise på to sprog.
Et stille skrig
I begyndelsen lød der et ramaskrig fra de russisksprogede skoler, der mente, at det ville gå ud over deres eksistens. Medierne har fulgt de russisksprogede skolers udvikling og årligt udkommer der flere artikler om, hvorledes de russisksprogede børn i den russisksprogede region ved grænsen mod Rusland klarer estiskeksaminen. Denne dækning af de russisksprogede esteres sprogfærdigheder er med til at give de estisksprogede estere et fordrejet billede af hvor problemet egentligt ligger.
Det er fremtiden, det gælder
Flere russisksprogede estiske familier har nemlig valgt at satse på fremtiden i Estland, også selvom den kommer til at foregå på estisk. De fleste har accepteret, at det eneste officielle sprog i Estland er estisk. Alligevel har de russiske skoler ret i, at man ikke bør glemme den russiske modersmålsundervisning, da Rusland er Estlands største nabo og en vigtig samhandelspartner, ligesom størstedelen af turisterne i Estland stadig er russere, der har lyst til at se et stykke eksotisk og nordisk Europa. Faktisk skal man i nogle industrier helst tale russisk for at kunne gøre karriere. Men for at få en uddannelse skal man tale flydende estisk, da kun meget få videregående uddannelser fås på russisk.
Det glemte sprog
I 70’erne var der næppe nogen estere, der havde turdet håbe, at deres børnebørn skulle komme til at gå i rent estisksprogede skoler og selvom esterne gjorde deres bedste for at sikre deres sprogs overlevelse, var det russiske sprog så dominerende i dagligdagen at flere talte estisk hjemme, men ikke kendte til estisk fagsprog, fordi de i dagligdagen skulle arbejde mest med russisk. Andre estiske familier kan fremvise rene estiske stamtavler, men deres estiske er præget af dialektalt estisk fra det forrige århundrede, da familien har været udvandret. Således kan man have rene estiske familier, hvor ikke én taler estisk flydende.
Reform for sprogets skyld
Nu er estisk et døende sprog. I alt er der i verden godt og vel lidt under halvanden million estisktalende, når man både tæller de bosiddende i Estland og udenlandsesterne med. Det tegner ikke bedre for befolkningen, der er stærkt faldende på grund af de mange estere, der gør karriere i andre lande. De få tilflyttere, der er, er for det meste russere, hviderussere eller andre tidligere sovjetborgere, så hele tiden kommer der flere russere til, som så igen skal til at lære estisk.
Sproget er identiteten
Ikke desto mindre lader det ikke til, at esterne vil lade deres sprog dø ud lige med det samme og det er således blevet tid til endnu en omskoling for de gamle sovjetlærere. Ikke alle lærere har tid til at tage de nødvendige kurser for at få deres estiske op på det ønskede undervisningsniveau. Men de må gøre det, for at beholde deres job i fremtiden. Sproget er blevet en del af den estiske identitet, og er nøglen til den estiske fremtid.
FAKTA:
Af hele den estiske befolkning er omtrent 30% russisksprogede.
Estisk er et finno-urgisk sprog i familie med finsk, ungarsk og sami.
Estisk og russisk er lige så nært beslægtede som dansk og kinesisk.
Alle lærere i Estland skal have estisk på øvre mellemniveau, men for at undervisningen skal være sammenhængende bør underviseren være på øvre avanceret.
