VALG | Toomas Hendrik Ilves, Estlands præsident siden 9. oktober 2006, vandt forleden (29/8) overbevisende den første runde i Estlands præsident valg med stemmeforholdet 73 til 25 over sin modkandidat Indrek Tarand fra Centerpartiet.

Ilves fandt sine støtter i Reformpartiet, IRL og De Estiske Socialdemokrater, som også er partierne, der udgør regeringssamarbejdet. Resultatet var ventet, da partierne allerede inden valget havde garanteret, at de ville stemme på Ilves.

Ilves’ baggrund
Toomas Hendrik Ilves er født i en estisk eksilfamilie i Stockholm 1953. Da han var fire år gammel flyttede familien til USA, hvor Ilves voksede op og tog sin uddannelse på henholdsvis University of Columbia og University of Pensylvania(psykologi). Indtil Estlands uafhængighed i 1991 talte han blandt andet den estiske sag på Radio Free Europe og efter uafhængigheden gik han hurtigt ind i politik og gjorde diplomatisk karrierre, først som ambassadør til USA, senere til Canada og Mexico.

I perioden 1996-2002 tjente han som udenrigsminister, indtil koalitionsregeringen, som han var en del af, faldt. Derefter gik han ind i EU politik, hvor han blev siddende for de estiske socialdemokrater indtil han tiltrådte som præsident i 2006.

Estland under Ilves
Estland har under Ilves været på god vej fremad. Da bankkrisen ramte i efteråret 2008, havde Estland den sundeste af de baltiske økonomier. Siden da har hans regerings opgave været at forhindre den store nedtur.

Lige nu er arbejdsløsheden i Estland stadig alvorlig, men Estland klarer sig stadig bedre end de baltiske søstre. Ilves’ måske største udfordringer har været den estiske deltagelse i Irakkrigen og ridserne i lakken i forholdet til Rusland.

Udfordringerne
I årene 2007-2010 var de estisk-russiske forhold meget anstrengte grundet Bronzenatten og esternes forhold til sovjethistorien og det var derfor et stort politisk skridt, da Toomas Ilves i 2010 deltog i 9. maj paraden i Moskva.

Så i vinteren 2011 var det England, der var problemer med, da Ilves benyttede sig sine diplomatiske kontakter til at få standset udgivelsen af en engelsk bog om Irakkrigen, der havde et kapitel om de estiske soldater i Irak. Den engelske stat standsede udgivelsen, men der fulgte en offentlig debat i England og Estland om det virkelig var hensynet til de pårørende, der havde været afgørende i sagen.

Ny krise
Estland er blevet hårdt ramt af den nye krise, da mange estiske arbejdspladser er at finde i multinationale virksomheder, bosat i Estland. Ikke desto mindre viser Estlands udvikling siden 1991, at esterne har et politisk stabilt samfund, der sikkert nok også skal overleve denne udfordring.

Af LWP