I denne artikel gengiver Fahrudin Kladnicani en samtale mellem en gruppe unge serbere fra Beograd. Den tegner et billede af unge serberes historieforståelse og de fordomme, der hersker blandt dele af den serbiske befolkning omkring krigene og deres baggrund. Artiklen er bragt i samarbejde med netavisen Pescanik og er oversat af Ismar Dedovic.
Beograd, d. 12.06.2011
Denne samtale mellem en gruppe gymnasieelever fandt sted i går aftes. Under et lindetræ, med en kasse øl, en ghettoblaster og nogle cigaretter. Et par engagerede unge fyre og to unge frøkener taler om Jugoslaviens sammenbrud, Bosnien, Srebrenica, Operation Storm og Kosovo. Ét er sikkert: de blev født på det tidspunkt, hvor den fælles stat var ved at blive opløst, under Srebrenica hyggede de sig med tegnefilm, og jeg er sikker på, at de husker bombningen af Beograd og Serbien. Men de lader til at huske meget mere. Og de roser deres historielærer.
Alt dette er autentisk. Jeg sad på min altan og nød aftenen. De var højlydte og så måtte jeg jo høre med og skrive ned.
Marko: Ved du hvordan krigen i Slovenien startede?
Jovana: Jeg ved, de dræbte nogle soldater..?
Marko: Det startede ved, at de [slovenerne] erklærede uafhængighed. Krigen varede kun 13 dage og der døde omkring 40 af vores soldater.
Aco: NATO reagerede ikke. De har jo grænse med Italien og italienerne ville ikke tillade det.
Marko: Derefter blev serberne angrebet af muslimerne. Det var ved en eller anden bryllupsfest. Fuck. forestil dig at du holder bryllup og nogen angriber dig.
Milena: Det ville jeg ikke kunne klare. Jeg vidste ikke, det var sådan det begyndte. De hader sgu virkelig serberne.
Marko: Ja de gør. Efter det dræbte de nogle mennesker, igen serbere, i en eller anden landsby. Det var mujahedinere. De skar hoveder af folk der. Jeg har hørt, at en kvinde mistede hele sin familie på den måde. Alle fik hovedet skåret af.
Milena: Var det så efter brylluppet?
Aco: Den krig startede før bryllupsfesten. De [muslimerne] kidnappede og skræmte serbere i Bosnien. Min historielærer siger, at Bosnien altid har været vores land. Men de der fucking osmannere kom og stjal det.
Jovana: De fik sgu penge fra Saudi-Arabien og Tyrkiet til at føre krig for og plyndre.
Marko: Ja, de ville dræbe alle vores politikere. Radovan Karadzic tog aldrig til Sarajevo under krigen. Så ville de også have skåret hovedet af ham. Det er derfor Mladic havde en hær der skulle beskytte Sarajevo og Bosnien.
Jovana: Naser Oric [kommandant i den bosniske hær] og Alija [Izetbegovic] dræbte sgu over 4.000 serbere.
Marko: Ja. Det er også derfor vi tog hævn i Srebrenica. Man kan jo ikke sådan gå rundt og dræbe folk uden at vi hævner os. Øje for øje.
Aco: Hvis der var krig nu, ville jeg også tage hen og beskytte vores folk.
Jovana: (griner) Det ville jeg også!
Marko: Ja selvfølgelig! Over en halv million serbere blev dræbt i løbet af de her krige. Det er fire gange så mange som der bor i Kragujevac [by i Serbien]. Alene kroaterne gjorde mere end nok. De fordrev alle. Alle serbere blev fordrevet derfra.
Aco: De fik også hjælp fra Vatikanet.
Jovana: En af mine veninder kom hertil fra Kroatien da hun var tre. Kroaterne brændte hendes hus ned og voldtog hendes moster.
Aco: Skru lige lidt op for musikken!
Jovana: Det er det samme som albanerne gjorde på Kosovo.
Aco: Ja, men de får også støtte fra USA.
Marko: Kan du huske dengang, hvor vores lærer fortalte os, at de kogte levende børn. Altså albanerne gjorde.
Aco: Ja, det kan jeg sgu godt huske. Jeg kan også huske, de havde den der hær..
(Her stopper samtalen. En af deres venner kommer forbi med en guitar. Han spillede nu godt).
Jeg har længe tænkt over denne historietime i det fri. Og den kører stadigvæk rundt i hovedet. Vi lever sgu i en forskruet verden. En historielærer, en kvinde, der tjener ”Livets læremester”, bombarderer sine elever med fordrejede kendsgerninger, beriger dem med stereotyper og fordomme. Hvor længe mon vi skal forblive gidsler af disse frustrerede og tilsyneladende alvidende historikere? Længe endnu lader det til.
Og Jugoslaviens sammenbrud begyndte ved en bryllupsfest!
® Pescanik og Magasinet rØST. Oversat fra serbisk af Ismar Dedovic.
