Skyggerne fra Første Verdenskrig
Østrig-Ungarn var som bekendt på tabersiden efter første verdenskrig, og Ungarns territorium blev følgende beskåret med to tredjedele med Trianon-traktaten i 1920, imens halvdelen af Ungarns befolkning effektivt blev eksileret.
Dette nationale traume blev effektivt udnyttet af Viktor Orban fra national-konservative Fidesz under valgkampen i 2010, og strategien blev belønnet med et superflertal i parlamentet. Viktor Orban indførte herefter som statsminister en lov om dobbelt statsborgerskab, der gav medlemmer af det ungarske mindretal i Rumænien, Slovakiet, Serbien, Østrig, Kroatien, Slovenien og Ukraine let adgang til ungarske pas.
Ungarns statsborgerskabslov farlig for Ukraine
I Ukraine giver det en øget risiko for flugt fra sociale og økonomiske forhold, når medlemmer af det ungarske mindretal i det vestlige Ukraine på denne måde får adgang til EU.
Har man desuden defineret sig kulturelt som medlem af et nationalt mindretal, behøves denne handling ifølge den ukrainske ekspert Alexander Gavritj blot at blive fulgt op af et politisk krav, før regeringen står med et helt anderledes, men ikke mindre alvorligt problem.
Et europæisk problem
Udover at udgøre et problem for den ukrainske stat, er den ungarske statsborgerskabspolitik også en sten i skoen for flere af de ’gamle’ EU-lande, der lige netop kæmper for at skrue indvandringen til EU den anden vej. Også Rumænien og Bulgarien – der endnu ikke er medlemmer af Schengen – har adopteret lignende statsborgerskabslove:
Bulgarien har mindretal i Ukraine, Moldova, Albanien, Grækenland, og især i Makedonien og Tyrkiet, imens der lever mange rumænsk-talende i bl.a. Ukraine og især Moldova, hvor omkring 1 mio. indbyggere enten har eller har ansøgt om rumænsk statsborgerskab.
Nezavisimaya Gazeta – Presseurop, 5/8
Le Figaro – Presseurop, 10/8/2010
Læs også:
Magasinet rØST – slovakisk-ungarsk konflikt om statsborgerskab, 26/5/2010
Ungarske mindretal udenfor Ungarn
Rumænien (2002) | 1.434.000 |
6,6 % |
---|---|---|
Slovakiet (2007) |
513.000 |
9,5 % |
Serbien (2002) | 293.000 | 3,9 % |
Ukraine (2001) | 156.000 | 0,3 % |
Østrig (2001) | 40.000 | 0,5 % |
Kroatien (2001) | 16.000 |
0,4 % |
Slovenien (2002) | 6.000 |
0,3 % |