Budapest lægger i dag, 18. juni, gader til Budapest Pride, en parade af homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og støtter. De kræver først og fremmest ligestilling og anerkendelse. Og så fejrer de deres seksualitet og identitet i et hjørne af Europa, hvor den slags fejring stadig ikke er en selvfølge.
STOLTHED | Hvor en Pride i København kan være en ganske festlig affære, har de fleste Prides i Østeuropa ofte en ganske anerledes politisk alvor over sig. Ofte tilsat en dosis ængstelighed. Østeuropa ligger sammen med Italien, Cypern og Malta i bund, når det kommer til rettigheder for homoseksuelle, og demonstrationer for lige rettigheder for homoseksuelle, har som hovedregel en massiv moddemonstration i østeuropæiske lande.
Politiet i de nye EU-lande har dog så småt taget ved lære af tidligere års blodige udfald af paraderne, og yder som regel massiv beskyttelse. Dette har også været tilfældet i dette års optog i Warszawa og Bratislava, og ifølge Amnesty Internationals rapporter fra Budapest, forløber også dette optog roligt, selvom paradens rute har måttet omdirigeres for at undgå en større moddemonstration.
International støtte
Amnesty Internationals danske afdeling har igennem de seneste år været meget aktive på spørgsmål om lige rettigheder til homoseksuelle i Østeuropa, og har i år ført aktiv kampagne for en fredelig gennemførelse af både parader i Bratislava (4. juni), Budapest (18. juni) og Sofja (22. juni). Afdelingen har sendt og sender repræsentanter til at deltage i alle tre parader.
Desuden nyder paraderne som regel opbakning fra mange landes ambassader, hvis diplomater ofte også deltager i optogene. Den danske ambassadør er medunderskriver på støtteerklæringer for både paraderne i Bratislava og Budapest. der også ofte sender diplomater med i optogene.
Imens adskillige undersøgelser viser en markant homoforskrækkelse i mange østeuropæiske lande, så tyder flere tendenser på lys for enden af tunellen. Alene det, at paraderne nyder massiv politibeskyttelse og ofte også politisk opbakning, lover godt for fremtiden. Men der er stadig et stykke vej at gå. Gennemgangen i det følgende skulle gerne give en fornemmelse af situationen.
Equality Parade i Warszawa, 10. juni 2011
Omkring fem tusinde marcherede gennem Warszawas gader, da byen afholdte dens 10. årlige ’Ligheds Parade’ lørdag den 10. juni. Den britiske ambassadør stod for talen op til paraden og politikere fra Den Demokratiske Venstrealliance (SLD) – Polens socialdemokratiske parti – og flere andre centrum-venstre- og venstreorienterede politikere deltog i optoget. Moddemonstranterne kunne tælles i hundreder, men skabte ingen nævneværdige problemer for politiet. Paradens arrangører fremhævede et godt samarbejde med politiet.
Ifølge observatører var paraden både farverig og festlig, og regnbueflaget – et homoseksuelt symbol – var blæst op på Kulturpaladset med lyskanoner i anledning af paradens tiårs jubilæum. Arrangørerne i Polen kæmper ikke længere alene for retten til at eksistere, men krævede ved paraden social tolerance, og frem for alt ændringer i lovgivningen, herunder loven om registreret partnerskab.
Det konservative regeringsparti Borgerplatformen (hvorfra både Statsminister Donald Tusk og Præsident Bronislaw Komorowski kommer) er imidlertid imod registrerede partnerskaber. Ligeledes nægtede Warszawas konservative borgmester, Hanna Gronkiewicz-Waltz, at støtte paraden aktivt. Dog lovede det polske udenrigsministerium op til paraden gratis visum til tilrejsende deltagere fra Ukraine, Hviderusland og Rusland.
Rainbow Pride i Bratislava, 4. juni 2011
Den slovakiske hovedstad lagde lørdag den 4. juni 2011 grund til en Pride for anden gang, og i dagene op til paraden udtrykte flere medier bekymring omkring afviklingen. I 2010 oplevede paradedeltagerne nemlig flere angreb fra forskellige højrenationalistiske grupper, og politiet havde store problemer med at yde optimal beskyttelse.
Ifølge både Amnesty International og flere andre deltagere, forløb dette års parade imidlertid i fuldstændig sikkerhed – ikke mindst på grund af massiv kampklædt og hundeledsaget politibeskyttelse. Bratislavas borgmester Milan Ftáčnik, der er uafhængig, støttet af venstrefløjen, satte stor personlig prestige i, at paraden skulle gennemføres uden problemer, og han deltog selv i optoget – sammen med den amerikanske og flere andre landes ambassadører. Deltagerne kunne tælles i tusinde, og godt halvdelen af deltagerne udgjordes af støtter – hvoraf mange var udlændinge.
20 landes ambassadører havde forud for paraden udstedt en støtteerklæring for paraden. Udover den danske ambassadør, talte støtterne Australien, Belgien, Storbritannien, Canada, Tyskland, Finland, Frankrig, Ungarn, Irland, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Spanien, Sverige, Slovenien, Schweiz og USA’s ambassadører foruden chefen for EU’s repræsentation i Slovakiet.
Vicestatsminister og minister for menneskerettigheder og minoriteter, Rudolf Chmel fra Most-Hid-partiet, udstedte op til paraden en erklæring, hvori han udtrykte sin ”tro på, at dagen kommer, hvor vort samfund juridisk anerkender, at homoseksuelle par er fuldt ud i stand til at etablere længerevarende forhold, ligesom heteroseksuelle par, og at de fortjener ikke alene lige rettigheder, men også en tilsvarende social respekt”.
Dårlig retslig beskyttelse
En nylig opgørelse fra ILGA – International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association – viser, at Østeuropa sammen med Italien, Cypern og Malta ligger i den absolutte, når det kommer til homoseksuelles retsstilling. Værst står det til i Ukraine, Moldova og Hviderusland, der scorer henholdsvis -4, -3 og -3 på en opgørelse over de europæiske landes administrative og juridiske praksis i forhold til homoseksuelle mindretal.
Lige efter kommer Rusland, Aserbajdsjan, Armenien, Tyrkiet, Cypern og Makedonien, der alle scorer -2 i opgørelsen. Det såkaldte Rainbow Europe Map fra maj 2011 kan downloades via linket nedenfor.
Links vedrørende Bratislava Pride, Slovakiet
The Daily SK, 3/6
HRC Back story, 9/6
Links vedrørende Equality Pride, Polen
Polskie Radio/The news, 12/6
Polennu, 14/6
EUobserver, 10/5
