Det græske folk er igen på gaden i Athen. Både unge og gamle og folk fra alle samfundsklasser deltager i protesterne. Liv Holm Andersen har mødt Elina Makri, der er med til at organisere demonstrationerne for bevægelsen “Aganaktismenoi”.

De store demonstrationer af utilfredse indbyggere i Spaniens hovedstad, Madrid, og næststørste by, Barcelona, har nu bredt sig til Grækenlands hovedstad, Athen. Her har den nye brede bevægelse, ”Aganaktismenoi” (”De indignerede”), startet et folkeligt oprør, som de selv beskriver som ”alders- socialklasse og partipolitisk neutralt”. De har fået nok af deres nuværende politikere og deres nuværende system og er gået på gaden for at manifestere, at de kræver nye tider. Magasinet rØST har mødt Elina Makri, aktiv i den græske del af den akademiske forening, CafeBabel, og ligeledes en aktiv del af bevægelsen, til et interview.

Har fået nok
Hvad adskiller ”Aganaktismenoi” fra andre bevægelser, der protesterer her i Grækenland?

”Aganaktismenoi har folk i alle aldre og ikke mindst fra alle “klasser”. Da vi sidst gik på gaden, så man også etablerede folk med gode jobs, habitter og slips. Vi har alle det til fælles, at vi vil mødes på tværs af politisk farve i bevægelse for et andet Grækenland. Vi har kort sagt fået nok af alle politikerne i vores parlament; højreorienterede, som venstre-, som midterorienterede. De vidste alle sammen, hvordan det stod til med den økonomiske situation i Grækenland, men alligevel spillede de et politisk spil, hvor folket stod tilbage som det vildledte offer.”

Hvornår startede bevægelsen og hvilke events har den siden opstarten haft?

”Vi startede den 25. maj, og har siden da mødtes hver dag på Symtagmapladsen (”Forfatningspladsen” foran det græske parlament). Det største møde var sidste tirsdag (31/5), hvor også Mikis Theodorakis (græsk sangskriver, der altid har været politisk aktiv, indtil nu på den græske venstrefløj) deltog og holdt tale. Deltagelses-tallene har indtil videre været høje: Nogle dage 30.000 andre dage op mod 60-70.000.”

Gemmer sig bag EU og IMF
Hvad er jeres bevægelses budskab?

”Vores budskab er, at vi, folket, ikke længere finder os i, at en politisk klasse, med deres på det tørre, bliver ved at være fuldkommen apatiske overfor folket. Vi ønsker at vores nuværende politikere træder af og overlader embeddet til nye, ærlige kræfter – en politisk udskiftning.

Tilmed tilkendegiver vi, at vi ikke ønsker politikere, som først løber om hjørner med folket, og dernæst gemmer sig bag alt, hvad EU og IMF ønsker. De er helt ligeglade med den sociale virkelighed i Grækenland, og med sådanne politikere er der en reel fare for at smide Grækenland ud i en meget farlig situation, rent politisk. Landet er i fare for at gå totalt i opløsning.”

Unge mennesker som vil mere for Grækenland
Hvem organiserer bevægelsen og dens events?

”Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor og hvornår det hele startede. Rygter vil, at det sattes i gang på facebook, og at folk bare kom til, da det hele var i gang, den første dag på gaden. Med landets økonomiske, politiske og sociale forhold taget i betragtning, kan rigtig mange bakke op, så der er ikke brug for en fast organisation eller en masse reklame; folk kommer bare.

CafeBabel bakker op om og deltager i eventsene, da vi alle er unge mennesker, som vil mere for Grækenland, end det vores politikere de sidste mange år har budt os. Vores fremtid afhænger af disse politikere, og derfor er vi i vores gode ret til at stille krav til dem og fortælle dem, når de, som nu, har begået fejl.

Selv besluttede jeg mig også for at deltage, fordi, som vi siger på græsk, ”o siopón sinaenei” (”den der tier, samtykker”). Jeg tror på, at hvis politikerne virkelig gerne ville løse vores problemer, så ville de gøre det. Så de vil det åbenbart ikke nok. Og denne politiske apati kan vi ikke længere leve med.”

Ny chance for politisk deltagelse
Hvor lang tid, tror du, det vil fortsætte, og hvilke resultater håber du på?

”Indtil videre fortsætter det hver dag. Den største fare for bevægelsen er at stærke venstreorienterede bevægelser – partipolitiske som fagforeningsbaserede – vil infiltrere bevægelsen og udnytte den til at fremme deres politiske sag. Men indtil videre holdes bevægelsen bred og neutral. – Og aktiv på gaden hver dag!

I forhold til resultaterne ønsker jeg mig mest af alt, at se så mange grækere som muligt reagerer, diskuterer og tager ansvar. Især de græske unge, som har mistet troen på, at noget kan nytte til så høj en grad, at de har vendt politisk aktivitet ryggen. Nu får de en ny chance for at deltage, uden for partipolitiske rammer.

Derudover ønsker jeg mig, at politikerne viser, at de tager befolkningen seriøst, og at de viser, at de forstår, at politik handler om rigtige mennesker, som man ikke kan byde hvad som helst.”

Læs også: Status på Grækenlands økonomi et år efter EU og IMF’s redningspakke

Af Liv Holm Andersen