Med anholdelsen og udleveringen af den krigsforbrydertiltalte Ratko Mladic til domstolen i Haag er Balkan igen kommet mediernes søgelys. Jakob Brink Rasmussen giver her et overblik over de danske dagblades dækning og vinkling af begivenheden.
Nok standsede Dayton-aftalen krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien i 1995, men de etniske spændinger kommer stadigvæk til udtryk. Dette er, for folk der følger med i regionens politik og de lokale nyhedsstrømme, ingen nyhed. Til gengæld har temaet stort set ligget i dvale i danske aviser igennem de seneste år. Med anholdelsen af den krigsforbrydertiltalte bosnisk-serbiske general Ratko Mladic, har temaet i løbet af den seneste halvanden uges tid dog høstet forholdsvis bred dækning.
Dette indlæg forsøger at redegøre for, hvilke temaer som anholdelsen af Mladic har affødt i de største danske landsdækkende avismedier.
De personlige historier og den danske forbindelse
Dagen efter anholdelsen af Ratko Mladic var historien tema i flere danske avismediers forsidetekster og ledere. Politiken, Information og Kristeligt Dagblad fremhævede vigtigheden af, at retfærdigheden nu endelig kan ske fyldest, ikke mindst for de tusinder af pårørende som nåede levende ud af Srebrenica og andre steder i Bosnien-Hercegovina (herefter BiH) og Kroatien, hvor Mladic’ soldater angreb civilbefolkningen.
Der blev indhentet kommentarer fra alverdens stats – og regeringsledere, folkeretseksperter, Balkan-eksperter og umiddelbare reaktioner fra vidner til krigsforbrydelserne.
Danmark spillede som bekendt en særlig rolle under og efter krigen i både BiH og Kroatien. Udover støtten til FN’s militære operationer i landet, modtog Danmark ca. 30.000 flygtninge fra de berørte lande. Den danske forbindelse har således også været til at få øje på i de danske mediers dækning af Mladic sagen.
Politiken satte i dagene efter anholdelsen fokus på de personlige historier fra ofrene for Mladic forbrydelser. Man kunne bl.a. læse et interview med den nu 24-årige overlevende fra Srebrenica, Izudin Alic. Alic blev verdenskendt da han i juli 1995 blev filmet sammen med Mladic. Generalen uddelte chokolade til Alic og de andre børn omkring ham og forsikrede dem om, at de og resten af Srebrenicas befolkning ville blive beskyttet. Slutningen på den episode kræver ingen gengivelse.
B.T. interviewede den nu i Danmark bosiddende bosnier Fikret Alic. Alic blev verdenskendt da verdenspressen filmede ham og hans medfangers udsultede kroppe bag pigtrådshegnet i en af de berygtede koncentrationslejre styret af serbiske soldater under krigen. Alic gav udtryk for sin tilfredshed med anholdelsen. Dog var han stadig bitter over at det internationale samfund var så længe om at gribe ind over for bl.a. Mladic ulovlige handlinger mod civilbefolkningen.
Lørdag d. 4. juni kunne man i Politiken læse Vibeke Sperlings reportage fra det nutidens Srebrenica. Her kunne man bl.a. læse et interview med byens borgmester Camil Durakovic som, ved at flygte ligesom Izudin Alic, overlevede det serbiske angreb på enklaven i 1995. Durakovic kunne berette om en by der godt 16 år efter krigens afslutning, stadig er tydeligt opdelt imellem serbere og bosniakker. Ifølge ham er bosniakkerne stadig en uønsket gruppe, og centraladministrationen i Republika Srpskas hovedstad Banja Luka favoriserer byens serbiske indbyggere. Dayton-aftalens krav om en fri og sikker tilbagevenden og generhvervelse af tabt ejendom for flygtninge synes ikke at virke i praksis i dette tilfælde.
I samme udgave af Politiken kunne man læse et interview med en tidligere JNA (den under krigen de facto serbiskstyrede hær) soldat og få et indblik i hans historie. Artiklen om Ivan Kralj, som veteranen hedder, var velvalgt i forlængelse af forrige uges måske lidt for store fokus på de højtråbende hooligans og ekstreme Mladic-støtter i de store byer. Historien om Ivan må nødvendigvis deles af mange andre tusinder tidligere serbiske JNA – og paramilitære soldater. Ligesom nogle af vore egne FN soldater, plages også disse veteraner af krigstraumer, noget som det serbiske lederskab åbenbart har meget begrænset fokus på.
Serbien og EU
De landsdækkende dagblade har i deres dækning af historien brugt meget spalteplads på sammenhængen mellem Mladic’ tilfangetagelse og et eventuelt kommende serbisk EU-medlemskab. EU-temaet var til stede i både Kristeligt Dagblad, Politiken og Informations ledere dagens efter anholdelsen. Emnet blev også behandlet i fredagens udgave af Berlingske Tidende. Kristeligt Dagblad stillede sig kritisk over for, hvorvidt anholdelsen af Mladic skulle være direkte adgangsgivende til et serbisk EU-medlemskab idet EU i forvejen har nok at gøre med sine i forvejen 27 økonomisk pressede medlemslande.
Politiken og Information tolkede derimod anholdelsen som et stort og afgørende skridt på vejen mod EU-medlemskabet, og Information mente ligefrem, at Serbien med anholdelsen blev et europæisk land d. 26. maj 2011.
De danske aviser holdt sig i høj grad til at inddrage vurderinger fra forskellige danske kommentatorer. Udenrigsminister Lene Espersen (K) stillede sig ubetinget positiv ift. Serbiens ønske om EU medlemskabet, hvorimod fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) og Jugoslavien-ekspert Karsten Fledelius stadig så store udfordringer for regionens vej til ægteskabet med EU. Ifølge Ellemann-Jensen og Fledelius er Mladic’ anholdelse ikke nok til at tillade Serbien direkte adgang til EU medlemskabet; regionen er endnu for ustabil i forhold til de manglende og meget nødvendige økonomiske reformer, Republika Srpskas løsrivelsestendenser samt Serbiens endnu uløste konflikt med Kosovo.
Der er ingen tvivl om, som alle kommentatorer bemærker i forrige uges aviser, at anholdelsen af Mladic er et kæmpe skridt for Serbiens ønske om et EU-medlemskab. Man bør dog huske på, at en løsning på den alvorlige konflikt mellem Serbien og det selvstændige Kosovo også rangerer højt på listen over krav til Serbien fra EU’s side. Før denne konflikt er løst ligger det serbiske EU medlemskab stadigvæk en rum tid ude i fremtiden.
Forsoning vs. Den serbiske helt
Information henstiller i deres leder d. 27. maj til, at anholdelsen bør bruges som et led i forsoningen mellem de etniske grupper i det tidligere Jugoslavien, men noterer sig dog, at Mladic’ anholdelse ikke må ende med at placere en kollektiv skyld på den serbiske del af befolkningen. Samfundet er, på trods af de efterhånden mange år, der er gået efter krigen, stadig dybt splittet af etniske konflikter. Kristeligt Dagblad mener, at det er en fælles opgave for det internationale samfund at forhindre, at denne splittelse udvikler sig til noget mere alvorligt end verbale slagsmål i parlamenterne og i pressen.
Det var dog ikke den forsonende tone, der prægede gaderne i Novi Sad, Beograd og Banja Luka de første dage efter anholdelsen. Samme aften hvor anholdelsen af Mladic fandt sted, blev der, som beskrevet i Arben Delius indlæg tidligere på rØST, arrangeret protestdemonstrationer mod anholdelsen og udleveringen af Mladic til Haag. De danske aviser dækkede naturligvis også disse begivenheder og forsøgte ved hjælp af forskellige kommentatorer at forklare, hvorfor byer som Novi Sad, Beograd og Banja Luka var præget af serbiske ultranationalisters hærgen. Flere aviser gengav interview med Boris Aleksic, talsmand for partiet SRS. Aleksic kaldte det nuværende serbiske lederskab med præsident Boris Tadic i spidsen for et regime af løgnere – beskidte, korrupte og forræderiske. Også talsmænd fra den højreradikale NGO 1389 fik en del spalteplads. Fællesnævneren for disse demonstranter var, at præsident Tadic havde solgt en sand serbisk helt for EU-medlemsskabet.
Alt i alt fik disse typer holdninger en del mediedækning, hvad bagmændene ganske sandsynligt også havde håbet på at få. Det skal dog bemærkes, hvad ikke alle danske medier gjorde, at mange af de anholdte demonstranter var helt unge mænd og medlemmer af den yderliggående hooliganfraktion i fodboldklubben Rød Stjerne Beograd. De unge mennesker, der deltog i demonstrationerne har ikke været aktive deltagere under krigen i halvfemserne, men er i stedet et produkt af den mytedannelse som bevidst er blevet plejet i Serbien og i Republika Srpska siden krigens afslutning i 1995.
Mladic ikke det vigtigste emne i Serbien
Dette blev i ugens løb bl.a. understreget af Karsten Fledelius (Berlingske Tidende 30. marts) ligesom der blev stillet spørgsmålstegn ved selve demonstrationernes bagvedliggende motiver. Kristeligt Dagblad citerede d. 1. juni Florian Bieber, professor i sydøsteuropæiske studier ved Gratz Universitet. Bieber mener, at man skal bemærke, hvor begrænsede protesterne har været. Ifølge ham er spørgsmålet om Mladic ikke nær så vigtigt for den almindelige serber som temaer som fx fattigdom og arbejdsløshed i landet.
Fledelius supplererede i en anden artikel med at bemærke, at demonstrationerne for Mladic, som vi så de første dage efter anholdelsen har forholdsvis ringe gennemslagskraft, hvis man stiller dem op i forhold til de massedemonstrationer, der i starten af det nye årtusinde samlede flere hundrede tusinder mennesker til anti-Milosevic demonstrationer i Serbien.
Det lykkedes ikke demonstrationernes bagmænd at mobilisere kvarte og halve millioner af serbere for Mladic og gennemslagskraften er muligvis heller ikke af samme kaliber som vi har set ved samme typer begivenheder førhen, men derfor bør mediernes fokus, heller ikke de danske, ikke slutte her. Det serbiske valg er på trapperne og nationalisterne (også de ekstreme) nyder forholdsvis god opbakning i befolkningen.
Tiltrængt opmærksomhed
Den massive mediedækning, som sagen i løbet af den seneste halvanden uge har fået bør således hilses velkommen. Efter sensationseffekten over anholdelsen havde lagt sig har mange landsdækkende medier fulgt op på flere meget relevante problemstillinger, som bør være af høj prioritet for både Serbien, resten af de tidligere Jugoslaviske stater samt ikke mindst det internationale samfund.
Først og fremmest har dækningen af historien forhåbentligt virket som en øjenåbner for mange, der egentlig troede at problemerne på Balkan sluttede da Dayton-aftalen blev underskrevet i 1995 – og med god grund; Balkan optræder, på trods af regionens mange alvorlige konflikter, forbavsende lidt i både danske og internationale medier.
Man kan nu kun håbe, at anholdelsen af Mladic og den retssag som forventeligt nok kommer til at strække sig mindst ét år ud i fremtiden, har vækket gnisten hos journalister og redaktører ved de danske dagblade, og at de hjælper til at øge fokus på et område i vores fælles europæiske historie som stadig fylder meget – ikke mindst i de berørte lande. Det er således et fælles europæisk projekt at støtte de demokratiske kræfter i regionen og i dette projekt kan medierne spille en betydelig rolle. Forhåbentlig er de selv klar over det.
Jakob Brink Rasmussen er historiestuderende på Københavns Universitet og er i øjeblikket praktikant ved Center for Militærhistorie, Forsvarsakademiet.
