Arrestationen af den tidligere serbiske general Ratko Mladic har affødt store reaktioner i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska. Men reaktionerne i selve Serbien har været mindre end frygtet, og peger på nationalisternes svækkelse i landet, skriver Arben Deliu.
Mladics anholdelse i Serbien er en vigtig hændelse på mange måder og for mange mennesker. I første omgang er det utrolig vigtig for ofrene og pårørende for Mladics forbrydelser, at retfærdighed sker fyldest.
Samtidig er anholdelsen et stort skridt for Serbien, og en sejr for de demokratiske kræfter i landet. Hermed har den serbiske regering vist, at den både er i stand til – og villig til – at opfylde de krav som det internationale samfund har til landet. Samtidig kan anholdelsen forhåbentlig ses som et skridt i den rigtige retning i forbindelse med opgøret med landets blodige fortid.
Dette opgør er vigtig for Serbiens position i Europa, men også for Serbiens indflydelse i nabolandene og især i Bosnien. Opgøret med den militaristiske og nationalistiske fortid er afgørende for et demokratisk Serbien, ligesom det var afgørende for andre lande med stærk militaristisk og nationalistisk fortid – Tyskland, Japan, Italien og Spanien. Fordømmelse af krigsforbryderne og en konstruktiv politik på Balkan vil ikke kun gavne Serbien, men alle landets naboer.
Reaktioner i Serbien
Den serbiske regering står sammen om Mladics anholdelse, og ser det som en afslutning på et tragisk kapitel i den serbiske historie og som et stort skridt på vejen frem til medlemskab af EU. Demokratiske strømninger i Serbien forventer en slags belønning fra EU’s side, da de højreorienterede partier, med de radikale i spidsen, kalder Mladics anholdelse for ”en af de værste stunder i Serbiens historie”, og samtidig har de været i gang med at organisere protester i Serbien.
Søndag aften (den 29/5) har der været samlet flere tusinde demonstranter (nogle medier siger, at der har været op mod 10.000) som protesterede mod Mladics anholdelse. Demonstranterne bærer serbiske nationalistiske tegn og billeder af Radovan Karadzic, Ratko Mladic og Vojislav Seselj. En af talerne ved protesten var Mladics søn og han sagde, at ”Ratko Mladic er ikke kun min far, men far for alle dem som ikke er dræbte og smidt i massegrave”. Udtalelsen skal forstås som at Ratko Mladic forsvarede det serbiske folk. Nationalisterne ser Ratko Mladic som en helt, der har forsvaret serberne i nødens stund og dette billede bliver svært at forandre.
Mindre demonstrationer end antaget
Integrationen i EU og forbedrede sociale og økonomiske forhold i Serbien, vil på længere sigt svække nationalismen, men samtidig er det nødvendigt at lave opgør med nationalisternes ”helte”. Selvom op til 10.000 demonstranter lyder af mange, så skal der huskes, at demonstranter i Beograd er fra hele Serbien (men en befolkning på omkring 10 millioner), så det kan konkluderes at nationalisterne står svagt. Hertil kan man tilføje at regeringen har indsat 3000 betjente, der skal sørge for ro og orden i gaderne, og at der efter sammenstød med politiet, blev anhold 70 demonstranter og syv kom til skade.
De serbiske medier skriver, at borgerne i Serbien er splittet omkring Mladics anholdelse, og mange serbere så gerne at Mladic blive retsforfulgt i Serbien. Selvom medierne melder om splittelse i befolkningen, så er det et godt tegn at protesterne er forholdsvis fåtallige og dette er et tegn på, at antallet af ekstreme nationalister er formindsket, og at de demokratiske strømninger nyder opbakningen. Groft sagt så nyder Mladic popularitet blandt tilhængere af det højreorienterede og nationalistiske radikale parti og serbiske flygtninge fra Krajina.
Reaktionerne i Republika Srpska
Ledelsen i Republika Srpska, med præsident Milorad Dodik i spidsen, har udtalt, at med anholdelsen af Ratko Mladic, så har serberne opfyldt deres forpligtelser i forbindelse med Dayton aftalen. Han har samtidig udtrykt, at han håber, at højtstående officerer fra den bosniske hær såsom Atif Dudakovic og Naser Oric også vil blive retsforfulgte, og at Bosnien dermed kan vende sig mod en konstruktiv fremtid.
Hermed understreger Dodik, at han først er tilfreds når alle sider bliver ligestillet i forhold til ansvaret for krigsforbrydelserne i krigen i Bosnien 1992-1995. Dette er igen kendetegn for det som mange nationalister lider af, den ”offermentalitet” som så retfærdiggør forbrydelserne, fordi de andre har begået forbrydelserne mod ”ofret”.
Større protester end i Serbien
I forbindelserne med borgerne i Republika Srpska, så har der været meget større protester end i Serbien. Serberne i Bosnien anser Mladic som en folkehelt, der har været med til at skabe Republika Srpska. De føler en form for taknemlighed til Mladic som kæmpede for deres sag. Dette kommer til udtryk i, at borgerne i hans fødelandsby vil opkalde landsbyen efter ham, at der er protester i Banja Luka og Pale og der blev bl.a. råbt ”Rakto Mladic serbisk helt” under finale fodboldkampen i søndag eftermiddag. Reaktionerne i den serbiske del af Bosnien vil være mere voldsomme og de vil forsætte.
Udover at man har anholdt en serbisk ”helt”, så er serberne irriterede over at det er ”altid” dem, der bliver retsforfulgte. Mange serbere benægter, at de alene har ansvaret eller største del af ansvaret for krigsforbrydelserne i krigen i Bosnien. Største del af serberne i Bosnien tolker krigen som en frihedskrig mod radikale muslimer og nationalistiske kroater.
Fremtiden
Som skrevet tidligere i artiklen så er reaktionerne forskellige blandt serberne. Som forventet er reaktionerne mest voldsomme i Bosnien, men da Serbien er kilden til forandring, så er det vigtigt at notere at der endnu er ikke kommet voldsomme reaktioner i Serbien, og alt peger på at de demokratiske kræfter nyder opbakning blandt befolkningen.
Med øget demokratisering af Serbien og med de demokratiske kræfters opgør med fortiden, ville dette have en positiv effekt på situationen i Bosnien, hvor de bosniske serbere i større tal er stadigvæk fanger af fortiden. Nu er det op til EU at engagere sig kraftig i at bakke op om de demokratiske kræfter på Balkan, og dermed giver de almindelige borgere en bedre fremtid.
Arben Deliu er cand. mag. fra Aarhus og Syddansk Universitet. Han er født i Bosnien og opvokset i Danmark. Han underviser i historie og psykologi på HF i Herning.
