Det cypriotiske valg i søndags blev en kneben sejr for det konservative parti DISY overfor det regerende kommunistiske parti AKEL. Simon Fløe Nielsen fra den Danske Ambassade i Nicosia analyserer her valgresultatet, og kigger på nogle af Cyperns kommende politiske udfordringer.

Cypern afholdte i søndags (22/5) valg til parlamentet, repræsentanternes hus. Republikken Cypern har et præsidentielt system, det betyder, at valget ikke har nogen direkte betydning for de vigtige områder; udenrigspolitik, Cypern-forhandlinger og centrale dele af den økonomiske politik, da dette hører under præsident Christofias beføjelser. FN har siden 1964 forhandlet om en løsning på øens øjeblikkelige deling i en nordlig tyrk-cypriotisk del og en sydlig græsk-cypriotisk del.

Cypern-problemet er det altoverskyggende emne på Cypern, og befolkningerne viser tegn på at miste modet i forhold til en løsning, efter Kofi Annans plan blev forkastet af græsk-cyprioterne i 2004. Der er en række interessante implikationer af valgresultatet og valgkampen, som først og fremmest ses som en styrkeprøve for præsident Christofias og hans markedsvenlige fortolkning af kommunismen.

Christofias blev i 2008 valgt til præsident, på løfter om løsning af Cypern-problemet. Forhandlingerne synes dog nærmest at være gået i stå.

Hård kamp om posten som parlamentsformand
Det konservative parti DISY blev parlamentets største parti og overhalede dermed kommunistiske AKEL, de fik hhv. 34,2 og 32,7 procent af stemmerne. Begge partier gik frem på bekostning af de mindre partier. Den eksisterende koalition mellem AKEL og centerpartiet DIKO mistede sit flertal. Der er derfor lagt op til forhandlinger og magtkampe i den kommende uge for at finde en formand for parlamentet. Parlamentsformanden fungerer også som vicepræsident og posten indeholder en del prestige.

DIKO’s tilbagegang kan betyde, at partiet vil markere sig stærkere i Cypern-forhandlingerne, hvilket medfører, at de vil kunne besværliggøre processen yderligere. Denne risiko har bl.a. den tyrk-cypriotiske ”præsident” Eroglu peget på efter valget.

Værd at bemærke er andelen af kvinder i parlamentet. Her er der sket en tilbagegang. Kun 6 af i alt 56 pladser er besat af kvinder, det er 2 mindre end ved forrige valg. Dette bekræfter en general tendens om, at ligestilling mellem kønnene har lange udsigter på Cypern.

Markant fald i valgdeltagelsen
Der var en valgdeltagelse på 78,7 procent, hvilket var et fald fra 89 procent fra forrige valg. Cypern har valgpligt, men det er alment kendt, at bødesanktionen ikke længere bliver effektueret. Man skal derfor være påpasselig med at drage for store konklusioner af faldet. Faldet har dog fået en del opmærksomhed i medierne, der mener, at det er et udtryk for borgernes fremmedgørelse fra det politiske system.

En af mine personligt bekendte begrundede sit fravær ved valget med, at parlamentet for hende at se består af levebrødspolitikere. De forsøger så vidt muligt at skrabe sammen til sig selv – hun så ingen nytte i at støtte et sådant foretagende. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at medierne kalder på demokratisk efterrationalisering, det bekymrer også, at det i særlig høj grad, er de unge vælgere, der er sprunget fra.

Store udfordringer forude
Op til valget var megen fokus på det fascistiske parti ELAM, der med 1,1 procent af stemmer ikke opnåede valg. De førte en ret synlig kampagne med flyers og demonstrationer. Der var i forbindelse med en fodboldkamp også voldelige sammenstød med den radikale venstrefløj, ligesom en alternativ bar/workshop blev brændt ned.

ELAM har markeret sig med en uforsonlig kurs overfor indvandrere, og spiller på en stærk fremmedfrygt, der eksistere i nogle dele af det cypriotiske samfund. Specielt blev indvandredebatten blandet sammen med den økonomiske debat, hvor man med en række fordrejninger af fakta, fik fremstillet sociale ydelser til indvandrere, som tårnhøje relativt til Cyprioternes ydelser.

Cypern, og det nye parlament, står overfor en række udfordringer. For det første synes tålmodigheden at slippe op for FN i forbindelse med Cypern-forhandlingerne. Derudover spekuleres der flittigt i, hvad en evt. restrukturering af Grækenlands gæld vil betyde for cypriotisk økonomi, cypriotiske banker har store summer placeret i græske værdier. Endelig står ø-samfundet overfor sin europæiske svendeprøve, når det om godt et år overtager EU-formandskabet fra Danmark.

Valgresultat:

Parti

%

Pladser

DISY (konservative)

34,2

20

AKEL (kommunistisk)

32,7

19

DIKO (center)

15,8

9

EDEK (socialistisk)

8,9

5

EYROKO (europæisk)

3,9

2

De Grønne

2,2

1

ELAM (fascistisk)

1,1

 

 

Simon Fløe Nielsen læser Statskundskab på Aarhus Universitet, og er i øjeblikket praktikant ved Den Danske Ambassade i Nicosia.

Af Simon Fløe Nielsen