Det danske uddannelsessystem har fået sin første lærebog om Holocaust – nazisternes folkemord på 6 mio. jøder. Selvom der flyder vældige strømme af Holocaust-litteratur i det danske boghav, har endnu ingen samlet og fordelt den enorme viden til en klart formidlet lærebog. Med Jacob Halvas Bjerres “Holocaust” ser denne mangel ud til at være udfyldt.
Den lille kompakte bog er først og fremmest en lærebog. Overskueligt inddelt med 17 kapitler på lidt over 100 sider, der hver afsluttes med arbejdsspørgsmål til forskellige fag, (fra biologi til billedkunst og selvfølgelig historie), hvilket gør den let at finde rundt i og slå ned med på særlige problematikker relateret til Holocaust.
Grundbog i Holocaust
Vi kommer godt omkring i nazistpartiet, lovgivningen, SS-kommandoerne, ghettoerne og eutanasi-programmet, foruden KZ-lejrene med deres deportationer, definitioner og gerningsmænd. Alle de velkendte fotografier fra ghettoerne og lejrene er der også blevet plads til, ligesom flere spændende kort supplerer teksten fint. Særligt de detaljerede kort over det besatte Østeuropa sætter perspektiv på tallene. Til sidst tages de danske jøders skæbne op, og de mest aktuelle kontroverser om emner som skyld og Holocaust-benægtere vendes.
Selvfølgelig vil der altid mangle noget i en lærebog til gymnasiet. Den er nødt til at give et bredt overblik for eleven, hvor de hårde facts bliver sat ind i en klar sammenhæng. Pointerne er skåret indtil benet, og om afgørende detaljer er udeblevet, afhænger af øjnene der ser, men enkelte ting kunne jeg savne.
Mangler beretninger fra enkeltskæbner
De få modstandsgrupper og opstande der trods alt var, nævnes kun i forbifarten, ligesom den ændrede forståelse af Holocaust-begrebet i efterkrigstiden i forbindelse med Auschwitz- og Eichmann-retsagerne slet ikke berøres. Det mener jeg godt gymnasielever kan forholde sig til, men særligt savner jeg de fantastiske enkeltskæbner overlevere har berettet om.
De gør historien nærværende og lagrer sig stærkere i hukommelsen end udredninger om årsagerne. Ikke at det skal være et spørgsmål om enten-eller, men de nærværende vidnesbyrd kan savnes som supplement til historikerens kølige overblik.
Komplekst emne
Bogen fungerer stadig uden dem, men teksten, opdelt i sine to kolonner per side, kan måske blive lidt for informativt for gymnasieelever af i dag. Særligt når emnet ligger så fjernt fra deres daglige liv, men også fordi gymnasieelever har brug for andet end wiki-bøger til at fastholde interessen.
Man læser ganske vist mere intensivt til obligatorisk klasseundervisning end ved det frivillige valg, (her tages forbehold for de seneste ”afsløringer” af gymnasieelevernes motivation,) derfor struktureres lærebøger traditionelt ikke på samme måde som andre bøger. Ikke at anmelderen gemmer på et svar, måske er det blot skoleminderne der spøger, men jeg kunne ønske mig et forsøg på en ny slags formidling af et så komplekst emne som Holocaust nu engang er.
Der er stadig et behov
Når det så er sagt, vil jeg alligevel anbefale alle humanistiske gymnasielærere og evt. biologilærere at anskaffe sig et klassesæt, fordi læren om Holocaust aldrig kan rummes i én pædagogik. Det er et fænomen der overskrider sin historiestatus og tvinger flere videnskaber ud i deres yderste sociale konsekvens. Hvad ville inddragelsen af Holocaust f.eks. betyde for matematik- eller kemiundervisningen?
Der er (stadig, ja) brug for undervisning i Holocaust, Holocaust vil aldrig kunne gentage sig, men nazismen er ikke død, snarere i fremgang og forudsætninger som racisme og konspirationer vil altid være til stede. Den sidste grund til at undervise i Holocaust er at vi med nazisternes Endlösung stadig har det mest gennemtænkte og samtidig bedst belyste folkemord, der nogensinde er fundet sted, og det bør, med et stille håb, være uomgængelig viden for enhver.
