Den ukrainske oppositionspolitiker Jurij Lutsenko er efter sin varetægtsfængsling gået i sultestrejke. Peter Zacho Søgaard giver et indblik i sagen.
Ukraines tidligere indenrigsminister Jurij Lutsenko er gået i sultestrejke – som protest mod forlængelsen af sin egen fængsling og korruptionssigtelsen rejst imod ham af domstolene. Lutsenko har siddet indespærret siden d. 26 dec. hvor han blev anholdt af ukrainske sikkerhedsstyrker og situationen for ham er nu så slem, at han er overført til et hospital og er under lægeligt opsyn. Adgangen til ham er dog stærkt begrænset, så selv hans kone skulle have vanskeligt ved at kunne besøge ham.
Lutsenkos sultestrejke, der begyndte d. 22 april, er ifølge ham selv den eneste måde han kan opnå opmærksomhed om sin sag og på hvordan oppositionsfolk i Ukraine systematisk er blevet chikaneret og tiltalt af domstolene og myndighederne siden Viktor Janukovitj blev indsat som præsident i begyndelsen af 2010.
Ordre fra toppen
Ifølge Lutsenko selv er hans arrestation orkestreret fra den allerøverste top. Han siger til avisen Kiev Post:
”My arrest is part of the campaign to intimidate the opposition. This campaign serves two purposes: first, to demonstrate that cooperation with Yulia Tymoshenko virtually equals arrest and, therefore, they want to “scorch the land” around the main opponents of the regime; second, to intimidate society and establish a climate of fear.” (Kyiv Post 25/2/2011)
Lutsenko har spillet en hovedrolle i den ”orange” bevægelse, der forsøgte at slippe af med tidligere præsident Kutjma før 2004 – men som efterfølgende under den orange leder Viktor Jusjtjenkos præsidentskab ikke kunne eller ville rydde op i ukrainsk politiks notoriske korrupte og træge natur. Han er leder af oppositionspartiet ”Folkets selvforsvar” der indgik i den orange koalition efter 2004 og har arbejdet i begge Julia Timosjenkos regeringer som minister.
Kritikere af den siddende præsident Viktor Janukovitj har bemærket det belejlige i, at det tilsyneladende kun er oppositionspolitikere, der er målet for den antikorruptionskampagne han har iværksat siden sin tiltræden. Listen over tiltalte og fængslede er lang og inkluderer den tidligere premierminister og oppositionsleder Julia Timosjenko, der ligeledes er blevet anklaget og ugentligt skal møde op hos statsanklageren for at blive afhørt – men hidtil har undgået fængsling.
Gammelkendt mønster
Så heldige har en række af hendes tidligere ministre ikke været. I efteråret 2010 blev tidligere vicedirektør for finansministeriet og forsvarsministeren anholdt. Den tidligere økonomiminister Bohdan Danilisjin og finansminister Tejiana Sliuz fik en international arrestordre på halsen, da de begge havde set muligheden for at forlade landet. Danlisijin har siden søgt og fået politisk asyl i Tjekkiet.
Situationen viser, at et gammelkendt mønster i ukrainsk politik ikke er forsvundet. Mønsteret er, at den til enhver tid siddende regering bruger alle statens ressourcer, domstolene, politiet, medierne og deres magtfulde økonomiske støtter til at klemme, chikanere og intimidere oppositionen fra at udgøre en reel trussel den dag valget kommer. Præsident Kutjma brugte denne taktik, og den forsvandt aldrig helt under præsident Jusjtjenko, der også mente der var et regnskab at gøre op. Nu er den tilbage for alvor.
