Hvilke prioriteter har Ungarn for sit nuværende EU-formandskab? Hvad er Centraleuropa, og hvordan fungerer EU’s regionalpolitik i praksis? Disse samt mange flere spørgsmål blev belyst, da Aarhus Rådhus torsdag den 5. maj 2011 dannede rammen om seminaret ’Danmark-Ungarn-Europa’ arrangeret af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Det Ungarske Generalkonsulat. Anledningen for seminaret var Ungarns EU-formandskab i første halvdel af 2011.
Magasinet rØST deltog i seminaret, som bød på en rig variation af politiske, erhvervsmæssige og kulturelle perspektiver på forholdet mellem Danmark, Ungarn og Europa på nationalt såvel som regionalt niveau.
Ungarns formandskabsprogram
Den ungarske ambassadør i Danmark Dr. Szebényi Ferenc indledte seminaret med at vurdere fremdriften for formandskabsprogrammets hovedpunkter: 1) vækst, beskæftigelse og social inklusion, 2) et stærkere Europa, 3) et borgervenligt Europa, og 4) EU’s udvidelse og naboskabspolitik. Navnlig de ungarske mærkesager, dvs. roma-strategien, afslutningen på Kroatiens EU-optagelsesforhandlinger, Donau-strategien, samt støtten til Bulgarien og Rumæniens kommende indlemmelse i Schengen, blev uddybet under seminaret.
Roma-strategien og Schengen
Ungarns ambassadør fremhævede romaernes integration som et højaktuelt fælleseuropæisk emne. Dette blev eksemplificeret med Frankrigs romaudvisninger i 2010. Derfor, forklarede han, lægger Ungarn særlig vægt på udmøntningen af en fælleseuropæisk ‘romastrategi’ som ikke kun vedrører Ungarn, Rumænien, Slovakiet og andre lande med store roma-minoriteter.
Målet for Ungarn er at få vedtaget rammebetingelserne for nationale roma-integrationsstrategier på EU-topmødet i juni 2011, som skal udmønte sig til nationale handlingsplaner. Dog kan det blive svært at nå til enighed på konkrete løsninger og tiltag medlemslandene imellem, indrømmede Dr. Szebényi Ferenc.
Ambassadøren understregede ligeledes vigtigheden af Bulgarien og Rumæniens snarlige indtræden i Schengen-området, som ikke må ikke nedtones – på trods af flere medlemslandes modstand. Han luftede i den forbindelse en vis bekymring for den fri bevægelighed under det fransk-tyske forslag om en reform af Schengen-samarbejdet.
Donau-strategien
Ambassadøren understregede at formandskabets centraleuropæiske fokus især kommer til udtryk i forbindelse med den såkaldte Donau-strategi. Strategien skal foranstalte fælles målsætninger og koordinering af fælles ressourcer i forhold til energi, transport, vandforvaltning, miljø og kultur mellem de centraleuropæiske medlemsstater.
På Rådsmødet for almindelige anliggender 13. april 2011 godkendte medlemslandene strategien, hvilket baner vejen for etableringen af et makro-regionalt centraleuropæisk samarbejde med 14 deltagende lande (heriblandt ikke-medlemslandene Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Moldova m.fl.) i stil med Østersø-strategien og Barcelona-processen.
Ifølge ambassadøren er strategien et vidnesbyrd om EU’s inkluderende rolle i samspillet mellem medlemslande, ikke-medlemslande og regioner.
Kroatiens EU-forhandlinger
Afslutningen af optagelsesforhandlingerne med Kroatien har, som nævnt ovenfor, topprioritet for formandskabet. Ambassadøren beklagede derfor forhandlingernes bevægelse væk fra fokus på det tekniske indhold til et mere politisk funderet spil.
Ifølge ambassadøren bør processens omdrejningspunkt være Kroatiens manglende tekniske efterlevelse af kriterier. Men i korridorerne er der rygter om, at afslutningen på forhandlingerne med Kroatien vil blive udskudt, indtil man er klar til at påbegynde forhandlingerne om Serbiens optagelse. Dvs. tidligst i slutningen af 2011 eller måske først i 2012.
Med EU’s optagelse af Rumænien og Bulgarien i 2007 in mente, er der i Ungarn en vis undren over den manglende fremdrift i forhandlingerne med Kroatien. Men spørgsmålet er måske nærmere, hvad kroaterne selv vil? Ifølge journalist og forfatter Per Nyholm er der tendens til dissonans mellem nationale politiske eliter og de respektive befolkninger. Som det ser ud nu, bliver det svært for Ungarn at få lukket Kroatiens optagelsesforhandlinger inden 30. juni.
Generel tilfredshed
Overordnet set udtrykte ambassadøren tilfredshed med formandskabsprogrammets fremdrift, på trods af de ekstra eksterne begivenheder, og han fortalte at Ungarn ser sig selv i rollen som ’den hæderlige mægler’, der kan strikke fælleseuropæiske kompromisser sammen i et formandskab.
Den manglende ungarske tilslutning til Euro-plus-pagten (også kaldet Konkurrenceevne-pagten) fremstår særlig interessant, men ifølge ambassadøren skyldes det udelukkende frygten for en harmonisering af selskabsskatterne, som ifølge beregninger kan koste op mod 70.000 job i Ungarn.
EU Kommissionens repræsentationschef i Danmark Jan Høst Schmidt roste på seminaret Ungarns nationale mål til Europa2020-strategien samt det regionale fokus i form af Donau-strategien.
Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra oktober 2010, udtrykker over 60 % af ungarerne tillid til EU, hvilket ligger over EU-gennemsnittet. Omvendt mener ca. 42 %, at deres stemme ikke tæller og man dermed ikke får nok ud af EU. Ambassadørens formodning er, at formandskabet nok har forbedret ungarernes syn på EU, men at indenrigspolitiske emner fortsat vil influere befolkningens generelle holdning til EU.
Hvad er Centraleuropa?
Efterfølgende rettedes seminarets fokus mod begrebet Centraleuropa.
“At tale om Centraleuropa er som at tale om skyerne, et luftigt fænomen, svævende i rummet, uhåndgribeligt, poetisk og grusomt…’” Med disse ord indledte Per Nyholm sit oplæg om begrebet Centraleuropas tilbagevenden, som blev krydret med talrige anekdoter, fortællinger og synspunkter til det i mange henseender udefinerbare begreb Centraleuropa.
Udvidelserne i 2004 og 2007 har bragt Europa tættere sammen og nye medlemslande såsom Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og herefter Polen har varetaget, eller skal varetage, formandskabet, men er der tale om et forenet Europa? Ifølge Nyholm er der blandt vesteuropæere stor uvidenhed om regionen, hvilket ofte manifesteres i medierne gennem stereotyperne: ’En bande snyltere, plattenslagere og hjemmerøvere’. Men Centraleuropa rummer meget mere end det.
Overvej for eksempel det historiske kludetæppe, som i løbet af det 20. århundrede har slynget sig over regionen, og resulteret i, at en borger født i Bratislava i 1915 har boet i syv forskellige stater uden at forlade sin fødeby! På et og samme tidspunkt er Centraleuropa et af Europas mest varierede, med nye sprog og fortællinger, og alligevel et sammenhængende kulturområde i Europa, hvilket, ifølge Nyholm, gør kontinentet til et langt mere kompliceret fænomen end Nordamerika.
Men under den europæiske enhedsproces er centraleuropæerne ofte blevet anset som supplikanter i vesteuropæernes optik, hvor det i virkeligheden nok nærmere var Central- og Vesteuropa, der mødte hinanden. Per Nyholm efterlyste et mere fordringsfuldt Centraleuropa, som på trods af Visegrad-initiativet og det Centraleuropæiske Initiativ endnu mangler at blive dagsordenssættende for hele kontinentet.
Udvidet regionalt samarbejde
Efter dækningen af den politiske dimension blev seminarets regionale islæt behandlet af regionsrådsmedlem Gert Schou samt de to deltagende ungarske amtsborgmestre Imre Szakács og Gábor Bányai. De to sidstnævnte roste det intensive regionale samarbejde mellem Region Midtjylland og hhv. Gyôr-Moson-Sopron Amt og Bács-Kiskun Amt. Et samarbejde, der blev etableret for 20 år siden og som undervejs bl.a. har mundet ud i rådgivning, konferencer, kultursamarbejde og ekskursioner.
I den forbindelse fremhævede Per Nyholm det regionale samarbejde som et væsentligt bidrag til et sammenhængende Europa vis-a-vis nationale regeringssamarbejder. At samarbejdet er en succes for begge parter blev gentaget, da seminaret afsluttedes med underskrivelsen af nye samarbejdsaftaler uden slutdato af regionsrådsformand Bent Hansen og amtsborgmestrene Imre Szakács og Gábor Bányai. Bemærkelsesværdigt i lyset af, at samarbejdet opstod på et tilfældigt møde mellem to personer for tyve år siden.
