Kommunalvalget i Albanien den 8. maj 2011 anses som en afgørende test for det albanske demokrati. Den hidtidige valgkamp har imidlertid været præget af voldsomme politiske konfrontationer imellem oppositionen og regeringen, og giver kun et ringe håb om, at valget vil kunne være med til at sætte en stopper for landets langvarige politiske krise eller styrke landets demokratiske institutioner.
Kommunalvalg den 8. maj 2011
Når albanerne søndag går til stemmeurnerne skal de stemme om borgmestre og byråd i 384 kommuner. Albaniens to største partier har registreret to koalitioner hos den centrale valgkommission i landet: Oppositionspartiet SP (Socialistpartiet) leder ”Alliance for Fremtiden”, der er en koalition bestående af 24 partier, imens det konservative regeringsparti DP (Det Demokratiske Parti) leder ”Borgernes Alliance” der er en koalition af 22 partier.
Knap 3.2 millioner albanere er stemmeberettigede, men de seneste ti år har der været en stødt nedgang i valgdeltagelsen ved lokalvalg og i 2009 stemte kun 49,2 % af albanerne. Selv om valgloven fra 2008 siger, at kvinder skal udgøre 30 procent af kandidaterne til borgmesterposterne, er kun ni ud af de 384 kandidater til borgmesterposterne, kvinder.
Albaniens centrale valgkommission har igennem valgkampen forsøgt at dæmpe det hårde politiske klima imellem de to alliancer, men har op til valget større problemer at slås med. Her er der især bekymring om, hvordan valgkommissionen skal forholde sig, hvis oppositionen pludselig trækker sig ud af valghandlingerne søndag.
Politisk krise efter parlamentsvalg
Den langvarige politiske krise i Albanien spiller en stor rolle i valgkampen forud for kommunalvalget. Siden parlamentsvalget den 28. juni 2009 har Albanien været låst fast i en politisk krise imellem oppositionspartiet SP og regeringspartiet DP. Trods utallige forsøg på mægling fra international side, er der endnu ikke fundet en løsning på krisen, og denne krise spiller derfor en afgørende rolle i valgkampen forud for det kommende kommunalvalg.
Siden valget i 2009 har SP beskyldt Sali Berisha og hans regeringsparti for valgsvindel, og har derfor krævet en omtælling af stemmerne ved parlamentsvalget. Da disse i januar 2011 blev afbrændt efter beslutning fra landets valgkommission, mistede SP sin sidste mulighed for at bevise sine beskyldninger. Afbrændingen har imidlertid ikke ændret partiets holdning og partiet kæmper derfor stadig indædt for at vælte Sali Berisha af posten som premierminister og dermed DP fra magten.
Den politiske krise kostede i januar i år fire personer livet, mens mere end 100 personer blev såret, da nationalgarden åbnede ild imod en demonstration arrangeret af SP imod Sali Berisha.
Kampen om Tirana
Leder af oppositionspartiet SP Edi Rama har siden 2000 også været borgmester i Tirana og SP har således vundet valget om hovedstaden ved de sidste tre kommunalvalg. For begge partier anses borgmesterposten og magten over hovedstaden som en betydelig fordel i de fortsatte politiske kampe på nationalt plan, og kampen om Tirana er derfor af helt særlig betydning i denne valgkamp.
Kampen om Tirana står imellem Edi Rama fra SP og Lulzim Basha fra DP. Imens Rama som borgmester har sørget for en gennemgribende renovering og modernisering af Tirana, er der stadig store mangler og problemer i hovedstaden, som kan tale imod at stemme på SP ved det kommende valg. Samtidig anses Ramas post som leder for SP under de sidste års politiske uroligheder, både som en fordel og en ulempe for SP.
På den anden side står Lulzim Basha. Basha er tidligere indenrigsminister i den nuværende regering og DP håber, at Basha med sine 37 år kan tiltrække vælgere, som ønsker forandringer og nye tider for hovedstaden og dermed er den rette kandidat til at fravriste SP magten her. Bashas post som indenrigsminister er imidlertid ikke uden problemer. Som indenrigsminister var Basha politisk chef for nationalgarden, som er stillet ansvarlige for de fire dødsfald ved oppositionsdemonstrationen i januar i år.
Et skrøbeligt demokrati
Som det fremgår af ovenstående er der meget på spil for begge partier og valgkampen forud for kommunalvalget har derfor været præget af hårde politiske konfrontationer. Dette har blandt andet haft betydning for forholdet til medierne, som i en erklæring i april antydede, at de blev presset til at sende materiale produceret af partierne selv. Mediernes uafhængighed i Albanien har siden 2006 været rangeret værst på Balkan.
Den politiske valgkamp har herudover været præget af hårde politiske konfrontationer imellem tilhængere af landets to største partier, hvilket flere gange har resulteret i voldelige episoder og flere sårede. Under valgkampen er to lokale embedsmænd desuden forsøgt dræbt. Ifølge SP formand Edi Rama er drabsforsøgene politisk motiverede, en påstand der dog ikke er blevet bevist.
Imens kommunalvalget den 8. maj derfor anses for en vigtig test for det albanske demokrati har valgkampen forud for valget kun vist, hvor skrøbeligt landets demokrati i virkeligheden er.
