Højreekstremistiske grupper som Magyar Garda (Den Ungarske Garde) med forbindelser til Jobbik er netop kendt for deres uniformerede patruljer. Forklaringen er blandt andet at den skal beskytte den ungarske befolkning imod angreb fra fx romaer. Med denne lov, hvor talspersoner for Fidesz betragter de selvbestaltede patruljer som kriminelle og ballademagere, lægger regeringen afstand til det yderste højre i landet og åbner op for samarbejde over midten.
Premierminister Viktor Orban har været under pres fra det øvrige EU for at centralisere magten i landet omkring sig selv og for regeringens samarbejde med Jobbik.
I morgen torsdag 5/5 afholdes en konference på Aarhus rådhus om det ungarske formandskab for EU. På konferencen underskrives blandt andet en samarbejdsaftale imellem Region Midt og Györ-Moson-Sopron Amt og Bács-Kiskun Amt i Ungarn. Magasinet rØST vil være til stede og du vil kunne læse mere her på siden.