MÅNEDSOVERSIGT | Få et hurtigt overblik over, hvad der er sket rundt om i Østeuropa i april måned. Vi har udarbejdet en overskuelig oversigt over hele regionen.

Modtag denne service i din indbakke. Skriv en mail til anders@magasinetroest.dk med dit navn og overskriften Tilbageblik.

– 

CENTRALEUROPA:

TJEKKIET, POLEN, UNGARN 4/4: Hverken i Tjekkiet, Ungarn eller Polen er Euroen i høj kurs for tiden. Presseurop

TJEKKIET, UNGARN, MOLDOVA 5/4: En undersøgelse har vist, at tjekkerne og ungarerne konsumerer henholdsvis anden- og tredje-mest alkohol i verden. Førstepladsen sidder Moldova tungt på. Magasinet rØST.

POLEN 10/4: Den 10. april 2010 var en sorgens dag i Polen, da den tidligere polske præsident, Lech Kaczynski, nationalbankdirektøren og 95 andre højtstående polakker døde i et flystyrt over Smolensk. Katastrofen splitter stadig befolkningen i Polen. Economist. Polennu.dk

UNGARN 12/4: Ungarns regeringsleder Viktor Orban sår tvivl om Ungarns stilling i forhold til Euroen, med udsagnet om at Ungarn tidligst vil tilslutte sig eurozonen i 2020. En formålserklæring om tilslutning til Euroen var ellers en del af optagelsesaftalen. Magasinet rØST.

TJEKKIET 13/4: Den konservative regering er i krise efter at det er kommet frem at regeringspartiet Offentlige Anliggender (VV) er et projekt opfundet af sikkerhedsfirmaet ABL for at skaffe offentlige udbud. ABL har gennem VV spioneret på flere politikere. Centre for Eastern Studies

POLEN 15/4: Det kommende polske formandskab for EU har hyret PR-firmaet Burson-Marsteller, der skal give formandskabet masser af positiv omtale. Burson-Marsteller er et af de tre største lobbyfirmaer i Bruxelles. EUobserver

UNGARN 18/4: Det ungarske parlament, hvor Partiet Fidesz har superflertal, vedtog en ny forfatning, som vakte international kritik, bl.a. grundet regeringens kontrol med offentlige organer, forholdene for minoriteter og homoseksuelle i den nye forfatning. Magasinet rØST. Magasinet rØST. Presseurop

TJEKKIET 20/4: Trods ministerfyringer og en større regeringsrokade, er den tjekkiske statsminister, Petr Nečas, stadig i massiv offentlig modvind efter korruptionsbeskyldninger og afsløringen af regeringspartiet Offentlige Anliggenders (VV) mere end tætte forbindelser til erhvervslivet. Presseurop.

POLEN, CENTRALEUROPA 29/4: Op til 1. maj 2011, hvor Tyskland og Østrig efter syv års overgangsordning åbner deres grænser for østarbejdere, frygter de polske medier for en ’hjerneflugt’ ud af landet. Presseurop.

POLEN 30/4: Polakkerne valfartede og der var indsat ekstrafly til Rom, hvor den tidligere polske Pave, Jan Pawel, skulle helgenkåres den 1. maj. Polennu.dk

UNGARN, VESTBALKAN 30/4: Udvidelsen på Vestbalkan har høj prioritet for det ungarske formandskab for EU, og er i april flere gange blevet diskuteret i Europa-Parlamentet. Fatos Kutllovci ser her nærmere på den seneste udvikling. Magasinet rØST.

ØSTEUROPA:

ESTLAND 6/4: Den nye regering i Estland bliver indsat efter valget i marts. Andrus Ansip fra det største parti, center-højrepartiet RE, fortsætter som premierminister. Centre for Eastern Studies. 

RUSLAND 12/4: Medvedev vil have ministre fjernet fra bestyrelser. Det er første skridt i en planlagt privatisering af statsvirksomheder frem mod 2015. Magasinet rØST

RUSLAND 12/4: En russisk klummeskribent gør op med forestillingen om, at Rusland er forbandet af olie og gas. Der er for eksempel 10 gange flere russere ansat i fremstillingsindustrien end i råstof-industrien. Magasinet rØST.

HVIDERUSLAND 13/4: I et attentat på en undergrundsstation i Minsk døde 12 og over 150 blev såret. Europas presse frygter, at oppositionen kommer endnu mere under pres. Eurotopics

ØSTEUROPA 16/4: Stive rammer og uvidenhed står i vejen for EU’s støtte til demokrati i nabolandene mod øst, siger Balázs Jarábik fra organisationen PACT i et interview med Magasinet rØST. Magasinet rØST.

LITAUEN 19/4: Arturas Zuokas fortsætter på posten som borgmester i hovedstaden Vilnius efter lokalvalget den tilbage i februar. 

UKRAINE 21/4: Pressefriheden i Ukraine er kommet under pres, og journalister frygter igen for deres egen sikkerhed efter Janokovitj overtog præsidentposten i februar 2010. Interview med journalist og parlamentsmedlem, Andriy Sjevtjenko. Magasinet rØST.

HVIDERUSLAND 24/4: Hviderusland står på kanten af bankerot, og Rusland synes at være den eneste mulighed for hjælp. Magasinet rØST

HVIDERUSLAND 25/4: Hvideruslands virkelighed ligger langt fra Tysklands. Aleksandr Lukasjenko vil anlægge det første atomkraftværk i landets historie. Magasinet rØST.

UKRAINE 26/4:
Den 26. april var det 25 år siden atomulykken ramte Tjernobyl i Ukraine. Politiken bragte i den forbindelse baggrundsartikel om ulykken og dens konsekvenser. Politiken.

RUSLAND 27/4: Så skete det. Ruslands premierminister Vladimir Putin på besøg i Danmark. Især dansk-russiske handelsaftaler var i fokus. Et par uger forinden var han i Ukraine. Magasinet rØST. Kyiv Post.

SYDØSTEUROPA:

SERBIEN, SLOVENIEN, KROATIEN 1/4: Den kroatiske premierminister, Jadranka Kosor, mødes i Ljubljana med sin slovenske kollega, Borut Pahor, og den serbiske præsident, Boris Tadic, til en række drøftelser omkring, hvordan de tre lande kunne forbedre deres samarbejde. Magasinet rØST.

ALBANIEN 6/4: Det spændte politiske klima forud for de albanske kommunalvalg den 8.maj bliver forværret, da en embedsmand blev ramt af skud i centrum af Tirana. Ifølge oppositionsleder Edi Rama er skyderiet politisk motiveret. Magasinet rØST.

KOSOVO 7/4: Atifete Jahjaga bliver udpeget som ny præsident i Kosovo efter Højesteret havde kendt det tidligere valg af Beghjet Pacolli som forfatningsstridigt. Magasinet rØST.

KOSOVO 11/4: Økonomien i Kosovo er i fare for stagnation som følge af politisk ustabilitet og en serbisk og bosnisk boykot mod varer fra landet. Fatos Kuttlovci kigger nærmere på sagen. Magasinet rØST.

ALBANIEN 12/4: To tv-stationer i Albanien har taget kampen op imod de politiske partier forud for kommunalvalget. Partierne har hidtil presset stationerne til at sende materiale produceret af deres egne pressekontorer. Magasinet rØST.

MAKEDONIEN 14/4: Parlamentet i Skopje opløser sig selv efter længere tids politisk dødvande i landet. Nyt parlamentsvalg ventes afholdt i juni. Magasinet rØST.

BOSNIEN 17/4: Arben Deliu giver i denne analyse et overblik over de danske styrkers indsats i krigen i Bosnien, der har været med til at øge respekten for det danske militær ude i verden. Magasinet rØST.

KROATIEN 17/4: Den tidligere general Ante Gotovina bliver dømt 24 fængsel ved domstolen i Haag for etniske udrensninger af serbere under den Jugoslaviske Borgerkrig. Mange i Kroatien ser ham stadig som folkehelt, og dommen har udløst kraftige reaktioner i landet, ligesom tilslutningen til EU er faldet markant. Magasinet rØST. Magasinet rØST. Magasinet rØST.

SERBIEN 18/4: Lederen for Serbiens største oppositionsparti, de Progressive, Tomislav Nikolic, bliver indlagt på hospitalet efter at have sultestrejket i to døgn i et forsøg på at få præsident Boris Tadic til at udskrive valg. Magasinet rØST.

BOSNIEN 28/4: Sociolog Niels Ydemann argumenterer i dette debatindlæg for, hvorledes EU kan og bør engagere sig i den komplicerede stat Bosnien-Hercegovina. Optagelsesforhandlinger bør indledes hurtigst muligt og EU skal støtte moderate kræfter landet, mener han. Magasinet rØST.

SERBIEN APRIL: Mordet på den reformvenlige serbiske premierminister Zoran Djindjic for otte år siden spøger nu igen i serbiske politik. Magasinet rØST sætter fokus på debatten i en serie af artikler om sagen. Magasinet rØST. Magasinet rØST. Magasinet rØST.

ANMELDELSER:

BOGANMELDELSE: Rasmus Bertelsen anmeldte i april Sofi Oksanens debutroman, Stalins kløer. Bertelsen kalder den en nødvendig roman før mesterværket Renselse. Magasinet rØST

BOGANMELDELSE: Centraleuropa – og ikke mindst Polen – spillede en meget større rolle i Anden Verdenskrig end eftertiden har anderkendt, mener Norman Davies. Jens Geisler anmelder hans seneste udgivelse om Polen, Centraleuropa og Anden Verdenskrig. Magasinet rØST.

Af rØST