Udvidelsen mod Vestbalkan har høj prioritet for det ungarske formandskab for EU og er i april flere gange blevet diskuteret i Europa-Parlamentet. Fatos Kutllovci ser her nærmere på den seneste udvikling.
I april måned har EU-udvidelsesprocessen været højt oppe på dagsordenen i EU. Dette sker som en kulmination på og resultat af, at det Ungarske formandskab i sit arbejdsprogram ’Et stærkt Europa’ har prioriteret en engageret EU-udvidelsesproces.
I arbejdsprogrammet erklærer Ungarn, at ”udvidelsen af EU skaber stabilitet, fred og samhørighed til en stadig større del af kontinentet. Formandskabet vil være dedikeret til at opretholde den Europæiske Unions åbenhed … [derfor] er det Formandskabets målsætning at fremme udvidelsesprocessen”.
Den fornyede prioritering af udvidelsesprocessen ses bl.a. af to nylige begivenheder i EU-regi.
Først ved det seneste plenarmøde i det Europæiske Parlament (EP), 4-7. april, i Strasbourg. Her var udvidelsesprocessen på dagsordenen med fokus Vestbalkan. En udvalgsrapport, som bl.a. opfordrer Europakommissionen til at indlede optagelsesforhandlinger med Makedonien, blev vedtaget.
Og senere, 13-14. april, ved et fælles parlamentarisk møde i Bruxelles ’Vestbalkan – Hen imod et mere integreret Europa’, organiseret af EP og det Ungarske formandskab. Her er det kommet klart til udtryk, at et fremtidigt EU ønsker Vestbalkan som en integreret del. Samtidig understreger nationale repræsentanter fra lande i Vestbalkan deres orientering mod EU.
Engagement
Ungarns Premierminister, Victor Orbán, er blevet varm fortaler for en fornyet og mere engageret udvidelsesproces i Vestbalkan, som han mener, er afgørende for at skabe langvarig politisk og økonomisk stabilitet i regionen. Fra dette udgangspunkt ser konklusionen på Kroatiens optagelsesforhandler ud til at være indenfor rækkevidde. Ikke desto mindre kunne Magasinet rØST d. 20 april berette om den laveste folkelige Kroatiske tilslutning til EU-optagelse hidtil.
Kroatiens optagelsesforhandlinger ser ud til at blive tilendebragt til juni og kan derfor bane vejen til optagelse i EU allerede i 2012. Kroatiens optagelse i den Europæiske Union kan, i lyset af de seneste negative fremskridtsrapporter for potentielle kandidatlande, vække optimismen i nabolandene og deres politiske engagement i forhold til EU optagelse.
Balancegang
Historisk set har EU en enorm normativ magt i Europa, hvilket kan være med til at bringe tiltrængte reformer i lande som stilles optagelse i udsigt. Det er ikke desto mindre en svær balancegang for EU, idet kandidatlande og potentielle kandidatlande for nemt kan miste modet til at søge mod EU, hvis ikke diplomatiske relationer holdes ved lige, og betingelserne for optagelse ikke er opnåelige. Hvis dette først sker, mister EU dermed også sin magt til at udøve den indflydelse, der er nødvendig for at skabe reelle politiske forandringer, som for det første skal komme landet til gode, og for det andet bringe det tættere på EU. Det er denne balancegang EU må mestre for en optimal udvidelsesproces.
Og balancegangen forsøger EU i disse dage at opretholde ved at understrege, at den europæiske genforening ikke er fuldendt uden Vestbalkan i EU, men påminder samtidig med at lande i Vestbalkan også har et individuelt ansvar for at nå dette mål.
