Med seminaret ønsker vi at give et mangesidet billede af Dostojevskij. Derfor har vi valgt at have fokus både på det litterære, kulturelle og ideologiske aspekt i den store russers forfatterskab. Nogle af landets største eksperter vil bringe os tættere på forfatteren til flere af verdenslitteraturens klassikere, samt vise hvordan forfatterskabet bliver gjort vedkommende i dagens Danmark, nærmere bestemt på teaterscenen. Alt dette skulle gerne bidrage til at øge vores kendskab til Dostojevskij, give indsigt i litteraturen og måske endda skabe en større forståelse for den menneskelige naturs sammensætning.
Om Dostojevskij
Forfatteren Dostojevskij er en af Ruslands største forfattere, og en af de vigtigste forfattere i verdenslitteraturen.
Hans store værker Forbrydelse og Straf (1866), Idioten (1869), De Besatte (1872) og Brødrene Karamazov (1880) er alle karakteriseret som klassikere, som mere end 100 år efter forfatterens død stadig henrykker læsere verden over med deres psykologiske indsigt, sublime personkarakteristik og originale behandling af emner som moral, filosofi, social uretfærdighed, eksistens og religion.
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij blev født i Moskva i 1821. Efter hans mors død i 1837 flyttede Dostojevskij til Skt. Petersborg for at studere på det militære akademis ingeniøruddannelse. Han debuterede som 25-årig med novellen Arme Mennesker, der skabte ham et vist navn i de litterære kredse i Skt. Petersborg. Omkring samme tid blev Dostojevskij involveret i en af datidens radikale, politiske bevægelser, hvilket i 1849 førte til, at han blev arresteret af den russiske tsars hemmelige politi. Dostojevskij blev sammen med gruppens andre medlemmer dømt til døden, men blev benådet på skafottet, og dommen blev i stedet ændret til fire års tvangsarbejde i Sibirien. Både dødsdommen og opholdet i fangelejren mærkede den unge mand for livet, og satte et kraftigt præg på hans senere forfatterskab. Under sit ophold i Sibirien vendte han delvist de revolutionære tanker ryggen og omfavnede i stedet den russiske, ortodokse kristendom.
Efter de fire års tvangsarbejde måtte Dostojevskij aftjene seks år i det russiske militær, før han i 1859 vendte tilbage til Skt. Petersborg, hvor han slog sig ned som redaktør på forskellige litterære magasiner. Han genoptog desuden sin forfattervirksomhed og udgav en række mindre succesfulde noveller, blandt andet om sin tid i Sibirien, samt novellen Kældermennesket fra 1864, der i nogen grad genetablerede hans navn som en betydningsfuld forfatter. Novellen fik stor betydning, også uden for Europa, hvor den blandt andet blev prist af den tyske filosof, Friedrich Nietzsche.
Dostojevskij levede dog en forarmet tilværelse i Skt. Petersborg, hvor han ofte havde svært ved at betale sine kreditorer. Dostojevskij var desuden plaget af dårligt helbred og hyppige epileptiske anfald. Samtidig var Dostojevskij en passioneret hasardspiller og rejste ofte til Vesteuropa for at spille på kasinoerne og gemme sig for sine kreditorer. Dostojevskij beskrev selv i bogen Spilleren fra 1867, besættelsen af udsigten til de lette gevinster ved roulettebordene i de europæiske feriebyer.
Dette til trods skriver Dostojevskij i perioden 1866 frem til sin død i 1881 en lang række af litteraturens væsentligste værker. Hans værker omhandler store emner som liv og død, moral, religion, politisk fanatisme, fattigdom, skyld og soning. Ved hans død var han ikke bare anerkendt blandt sine samtidige forfatterkollegaer som Leo Tolstoj og Ivan Turgenev, men også blandt de almindelige borgere i Skt. Petersborg, hvor over 40.000 mennesker deltog i hans begravelse.
Om Oplæg og oplægsholdere
Seminaret vil præsentere følgende line-up nogle af de største Ruslands– og Dostojevskij-eksperter i Danmark.
Om Tine Roesen:
Tine Roesen er adjunkt ved Østeuropastudier, Aahus Universitet. Hun skrev sin Ph.D.-afhandling om Dostojevskij og driver litteratursiden russisklitteratur.dk. Desuden oversætter hun nyere russisk litteratur til dansk for Forlaget Vandkunsten, ligesom hun anmelder litteratur for Information.
Dostojevskijs flerstemmighed
Blandt de mange analyser af Dostojevskijs værker står Mikhail Bakhtins (1895-1975) som banebrydende. Hans fokus på Dostojevskijs særlige poetik åbnede for alvor for æstetiske og sproglige tilgange til forfatterskabet, i tillæg til de længe dominerende religiøse, etiske og filosofiske. Og hans påstand om, at Brødrene Karamazov er et enestående polyfonisk værk, idet den store dialog mellem alle romanens stemmer her når sit højest mulige stadie, fascinerer og inspirerer fortsat litteraturforskere og læsere. I foredraget vil jeg redegøre for Bakhtins polyfoni-begreb og give eksempler på dets berettigelse, men også pege på begrebets begrænsninger og enkelte blinde vinkler i Bakhtins Dostojevskij-læsninger.
Om Rune David Grue:
Teaterinstruktør på det Kongelige Teater. Modtog Reumert Talentprisen i 2007 og en Reumert som Årets instruktør 2010. David Grue har modtaget stor ros for sine fortolkninger af Idioten og Forbrydelse og Straf med Thure Lindhardt i hovedrollen som Raskolnikov.
Dostojevskij og drama
Først vil jeg tale om Dostojevskij som dramatik. Om hvorfor Dostojevskij egner sig så godt til scenen, og hvorfor han samtidig er så vanskelig. Herefter vil jeg beskrive mine tanker om, hvorfor det giver mening at spille Dostojevskij for et moderne publikum. Og jeg vil fortælle hvilke aspekter ved henholdsvis Idioten og Forbrydelse og Straf, jeg valgte at trække frem som relevante i en nutidig kontekst.
Om Alex Fryszman:
Alex Fryszman, lektor i Russisk kultur og identitet ved ToRS-instituttet, Københavns Universitet. Fryszman har i mange sammenhænge beskæftiget sig med forbindelsen mellem Kierkegaard og Dostojevskij og er en af landets førende eksperter på området.
Dostojevskij og Kierkegaard – et forbløffende slægtskab? Den eksistentielle filosofi, offertanken og dæmonibegrebet. Pseudonymer og polyfoni.
Foredraget tager sit udgangspunkt i definition af relationer mellem Kierkegaard og Dostojevskij som et særtilfælde af litterær konvergens. Min indfaldsvej til at forklare konvergensen er den vidtstrakte russiske tradition for kritik af den europæiske rationalitet, det autonome, rationelle subjekt og det vesterlandske fornuftbegreb. Offeret, ofringen og fænomenet det dæmoniske skal identificeres som to modpoler i dette opgør mod rationalismen, der som en rød tråd går gennem begge forfatterskaber.
I forlængelse deraf skal der udpeges to paradigmer, der hver på sin måde etablerer en fælles fortolkningsramme for Kierkegaard og Dostojevskij. Det første tager sin begyndelse i Mikhail Bakhtins udlægning af den dialogiserende fremdrift og den polyfone betydningsstruktur hos begge forfattere, det andet udgår fra Lev Sjestovs udlægning af SK og FD som katastrofens digtere, idet udgangspunktet tages i paradoksbegrebet og kategorien absurd.
Om Flemming Houe:
Flemming Houe, idéhistoriker og ansat ved Folkeuniversitetet. Houe har er indgående kendskab til Dostojevskij og den eksistentielle filosofi og har ligesom Fryszman beskæftiget sig med forbindelsen mellem Dostojevskij og Kierkegaard.
Kældermennesket som sindstilstand
Den dæmoniske indesluttethed er et centralt tema i Dostojevskijs forfatterskab. Det udfoldes symfonisk polyfont omkring de store skikkelser Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov. Her vil jeg tage et tilløb ved at se på den kammermusikalske skitse i Optegnelser fra et Kælderdyb. Ledetråden for analysen vil være Kierkegaards begreb om det dæmoniske som angst for det gode.
Om Michael Frederiksen:
Ekstern lektor og historiker ved Aarhus Universitet. Michael Frederiksen har et bredt kendskab til russisk historie og har bl.a. beskæftiget sig med de samfundsmæssige omvæltninger i 1800-tallets Rusland.
Dostojevskij og hans samtid
Mit oplæg vil være centreret om livegenskabets ophævelse, og hvordan denne begivenhed sendte Rusland på vej ind i den moderne verden.
Jeg vil beskrive det traditionelle Rusland før livegenskabets ophævelse, og Ruslands vej mod det moderne efter livegenskabets ophævelse.
Læs desuden Kristeligt Dagblads artikel om seminaret.
