Fredag den 15. april blev den tidligere kroatiske general Ante Gotovina dømt til 24 års fængsel af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag for sin rolle i udrensningen af serbere under krigen i Eksjugoslavien. Dennis Otte giver her et overblik over sagen, og et bud på dommens mulige konsekvenser i regionen.
Store dele af den kroatiske befolkning fik sig en overraskelse fredag den 15. april, da juryen i Haag ved krigsforbrydertribunalet afsagde dom i sagen mod tre kroatiske generaler.
Baggrunden for hele retssagen var den kroatiske offensiv og det militære angreb mod de indfødte serbere i området Krajina under den jugoslaviske borgerkrig. Den 4. August 1995 påbegyndes det militære angreb, kendt under navnet Operation Storm, og varede i 84 timer. De faktuelle opgørelser fra Operation Storm er stadig diskuterbare, afhængig af hvilke kilder, man benytter. Det drejer sig om antallene af fordrevne serbere, sårede, savnede og dræbte civile. Det høje antal fordrevne strækker sig fra 110.000-240.000.
I december 2005 anholdte spansk politi General Gotovina på de Kanariske Øer og dermed begyndte et nyt kapitel i retsopgøret fra Borgerkrigen.
De tre tiltalte er: Ivan Cermak, der var general i den kroatiske hær, Mladen Markac, der er tidligere chef for Indenrigsministeriets specialpoliti med samme rang som Cermak, samt Ante Gotovina som var den militære chef for Operation Storm. Domstolen kunne ikke bevise, at førstnævnte General Cermak havde begået forbrydelser. De to andre blev tildelt lange fængselsstraffe, Markac fik 18 år, mens Gotovina fik 24 år. Domstolen i Haag fandt Gotovina og Markac skyldig i 8 ud af de 9 anklager, hvori den centrale del af forklaringen til den, i kroatisk forstand, lange fængselsstraf skal findes. Det eneste punkt domstolen i Haag ikke kunne føre bevis for var den tredje anklage i skriftet. Dette omfatter plyndring af offentlig og privat ejendom som en overtrædelse af krigens love.
Overraskelse over dommen
Selve domsafsigelsen blev fuldt på storskærme over hele landet med stærke tilråb fra den kroatiske befolkning. Gotovina betragtes af mange som en national helt, som ”rensede” Krajina-området for serbere. Lørdag blev der iværksat store demonstrationer – den største i hovedstaden Zagreb, hvor det anslås, at 8000 deltog.
Overraskende nok førte ingen af demonstrationerne til voldelige optøjer, uanset at mange af grupperingerne benyttede lejligheden til at protestere mod alt og alle, herunder medlemskab af EU og NATO, den nuværende Præsident, Ivo Josipovic, og den forhenværende samt regeringen og oppositionen. Med andre ord hele det politiske establishment.
Især EU-medlemskabet var i centrum, hvis følelser blandt nogle af demonstranterne tydeliggøres ved iturivelse og afbrænding af EU-flaget. Demonstrationerne ud døde ud i løbet af søndagen.
Dagen derpå efter dommen, sendte det officielle Kroatien et fly til Haag for at hente den frikendte General Cermak hjem til Kroatien. I lufthavnen ventede Premierminister Jadranka Kosor med kindkys og gratulationer for frikendelsen. Der er ingen tvivl om, at domsafsigelsen af de to generaler chokerede ledende politikere. Op til de afgørende timer i Holland, var den brede opfattelse, at generalerne ville få en straf, de allerede havde afsonet og vil medføre en umiddelbar løsladelse.
Det er især paragrafen om joint criminal enterprise, frit oversat til ”fælles kriminelt foretagende”, kroaterne finder forkert. Den kroatiske lejr finder ikke belæg for at denne termologi eksisterer i den menneskeretslige retspraksis. Desuden finder ledende skikkelser i Kroatien det svært at klarlægge definitionen af joint criminal enterprise, og regeringen har allerede fået førende juridiske eksperter til at bedømme beviserne for det fælles kriminelle foretagende. Det ventes, at Kroatien vil appellere begge generalers dom, så det sidste punktum er langt fra sat i denne sag.
Politiske konsekvenser
Den tidligere Præsident Stjepan Mesic har også været skydeskive i forbindelse med retssagen. Han videregav essentielle referater fra møder mellem Ante Gotovina og Præsident Tudjman i planlægningen af Operation Storm. Det var for anklageren i Haag tunge beviser for Gotovinas skyld, mens kræfter i Kroatien ikke tøver med at kalde Mesics optræden for højforræderi. Endnu et træk for at finde syndebukke for udviklingen i Haag.
Ifølge Amnesty International har den kroatiske regering mindst brugt 23 millioner euro i forsvaret af de tre generaler, hvilket ikke har fået den kroatiske befolkning op af stolene. Der er ganske få, som kender til beløbets størrelse og med tanke på Gotovinas heltestatus, blinker kun ganske få kroatere med øjnene over dette beløb, trods den økonomiske krise har ramt landet. Det er snarere det modsatte synspunkt, som er repræsenteret i den kroatiske debat, at med den ”hårde” strafudmåling, så har den kroatiske regering ikke investeret nok i forsvaret af generalerne.
Koalitionspartneren til HDZ, det serbiske mindretalsparti (SSDS) formulerede følgende respons: ”Kendelsen vil ikke påvirke forholdet mellem Beograd og Zagreb, men vil helt sikkert have en effekt på Kroatiens optagelse i EU, fordi, hvis forhandlingerne med Bruxelles, ikke er afsluttet i juni, vil folkeafstemningen om EU-tiltrædelsen blive forsinket.”
Reaktioner i udlandet
Den naturlige frygt hos EU er, at anti-EU bevægelser i Kroatien vil se domsafsigelsen som en kærkommen lejlighed for at bebrejde EU for den ulykkelige tilstand Kroatien er kommet i på grund den seneste udvikling i Haag. De benytter konspiratorisk retorik og har taget mange overskrifter i medierne. Indtil videre ser det dog ikke ud til, at deres anstrengelser bærer frugt i forbindelse med optagelsesforhandlingerne. Det er dog kun en side af sagen, da EU-modstandernes fremstød kan påvirke befolkningens opbakning, ikke mindst tvivlerne. Det er svært at forudse, hvor stor indflydelse sagen vil få på udfaldet af en EU folkeafstemning, men den seneste måling viser en historisk dårlig tilslutning.
Der var blandede kommentarer fra regionen til dommen i Holland. Den serbiske præsident Boris Tadic fandt domsafsigelsen og længden af straf i orden, uden at nævne de to eftersøgte serbere Hadzic og Mladic. Den serbiske præsident har ikke udtalt sig yderligere i anledning af domsafsigelsen, men det er en kendt sag, at man ikke skal forvente et besøg i Kroatien foreløbig.
Den tidligere serbiske udenrigsminister Draskovic var meget klar i mælet: ”Operation Storm var en etnisk udrensning, og dommen matcher forbrydelsen. Jeg tror, at mange serbere nu vil tale mere omhyggeligt, når de siger, at domstolen i Haag er anti-serbisk.”
Bosniakisk tavshed
Den bosniske entitet Republika Srpskas præsident Milorad Dodik udtalte: ”Den omstændighed, at Ante Gotovina, som var meget tæt på de politiske og militære ledelse i Kroatien på daværende tidspunkt, blev dømt, taler om behovet for at fjerne den stereotype, at det kun var serberne gennemførte en organiseret krig”
Den bosniakiske side har ikke ytret sig i forhold til dommen, mens den slovenske reaktion var afmålt og bemærkede, at kun de kroatiske folk var chokeret over dommen, og pegede på yderligere negative konsekvenser for den nuværende regering. En kontrollerende kommentar, men det skal også ses i det lys, at Slovenien er del af EU, og på sin vis har sine forpligtelser i henhold til eventuelle udtalelser.
Der har været spekuleret i, hvordan man skal tolke den bosniakiske tavshed. Regionale kommentatorer hævder, at den bosniakiske tavshed sker med tanke på, at de har deres egne problemer at slås med og eventuelle bramfri udsagn blot vil destabilisere landet endnu mere.
Den konkrete sag fra Holland var dømt på forhånd til at skabe problemern i regionen. En frikendelse vil glæde kroaterne, men absolut være en rød klud i hovedet på serberne og en bekræftelse af de teser som Draskovic og Dodik leverede, at domstolen er en international anti-serbisk institution. Nuvel, det blev ikke udfaldet i første runde. Vi har endnu ikke set de fulde konsekvenser af domsafsigelsen, men den kroatiske regering står i et vanskeligt dilemma med tanke på den føromtalte EU-modstand, som vil blive kædet med ICTY’s kendelse sidste fredag.
Langsigtede konsekvenser
Det bilaterale forhold mellem Serbien og Kroatien ville unægtelig lide et knæk med begivenhederne i Holland og forbrødringsprocessen sættes på standbye, upåagtet af sagens udfald. Det kan fremføres, at det positive forhold mellem Bruxelles og Beograd er forbedret via retssagen, men i samme omgang har det skabt bekymringer hos EU med den vigende kroatiske opbakning til et EU-medlemsskab.
Når den lange straf ses fra et historisk ståsted vil kroaterne føle, at det var serberne der lavede forbrydelserne, mens det var de to kroatiske generaler, der fik de lange straffe. Det kan nævnes, at Slobodan Milosevic døde før han fik dom i Haag. Den næste part i den barske serbiske trio, Radovan Karadzic sidder i foreløbig i Haag, men det er uklart hvornår dennes sag er afsluttet. Den sidste aktør i trioen er hærchef Ratko Mladic, som har været eftersøgt i årevis, uden at efterlysningerne har hjulpet tribunalet yderligere.
Så skal det store punktum sættes for borgerkrigen på Balkan, har visse kroatere en pointe i, at serberne lavede forbrydelserne, men det var kroaterne, der fik de lange straffe. Det sker naturligvis med det forbehold, at hele historieskrivningen er mere nuanceret et denne vending og langt fra fuldendt.
Dennis Otte bor i Zagreb, hvor han arbejder som politisk praktikant ved den danske ambassade i Kroatien.
