I kølvandet på den atomangst, der i disse dage spreder sig fra Japan og udefter til resten af verdens befolkninger har tyske Angela Merkel midlertidigt lukket syv atomkraftværker i Tyskland. De syv kraftværker skal igennem omfattende sikkerhedskontroller, for de blev taget i brug før 1980. Den beslutning koster Tyskland dyrt, men det er ‘supervalgår’ i Tyskland med valg til flere delstater, så der er ingen vej udenom for Merkel.
Hvideruslands virkelighed er en anden. På 25-året for Tjernobyls nedsmeltning findes radioaktive partikler stadig i jorden i Hviderusland, og stråling er stadig skyld i kræfttilfælde i landet. For 70 procent af nedfaldet fra Tjernobyl forurenede en fjerdedel af jordene i Hviderusland og efterlod mere end 20 procent af landets landbrugsjord ubrugelig.
Russiske penge, russisk teknologi
Til trods herfor har Lukasjenko netop besluttet at bygge det første atomkraftværk i landets historie. Det skal ligge i det nordvestlige Hviderusland, 45 km fra Litauens hovedstad Vilnius og skal stå færdigt i etaper mellem 2016 og 2025. Værket bygges af det russiske selskab Rosatom, og de 40 mia. kroner, som værket kommer til at koste, låner Hviderusland fra Rusland.
Tidligere professor i kernekraft ved DTU, Povl Ølgaard, mener ikke, at befolkningen i Hviderusland har grund til at bekymre sig over det nye værk, for moderne atomkraftværker har helt andre sikkerhedsstandarter end den man så i Tjernobyl.
Hvideruslands uafhængige journalistforbund BAJ og Tjernobyl-velgørenhedsorganisationen Children of Chernobyl Charity garanterer i den forbindelse, at det vil befolkningen heller ikke få de store muligheder for. For den hviderussiske befolkning vil hverken blive spurgt, hørt eller informeret om projektet, ligesom man også godt kan regne med, at omtalen af Tjernobyl-katasrofen vil forstumme i de statslige hviderussiske medier for fremtiden.
