Norman Davies: Europa i krig 1939-1945 – ingen simpel sejr. 544 sider. Oversat fra engelsk af Lena Fluger. Gads Forlag. Pris. 399 kr. Anmeldelse af Jens Geisler.

Europa i Krig er et opgør med det upræcise sigte som forfatteren Norman Davies mener stadigt præger historiebøgerne om 2. verdenskrig. Intentionen er, at stille skarpt på krigens sande proportioner, og at demonstrere at verdenskrigens tyngdepunkt – militært som ideologisk – lå i Østeuropa. Under et veritabelt bombardement af informationer lykkes missionen til fulde.

Vesten overvurderet
Emnet behandles med en god portion personligt engagement, for Davies er bare lidt indebrændt over skævvridningen; ”historiografisk apartheid” kalder han det ligefrem. Den polsk-gifte britiske forfatter, som tog sin Ph.d.-grad ved Uniwersytet Jagiellonski i Krakow, har både undervist i, og skrevet en række bøger om, polsk historie, hvilket talrige referencer til landets historie afslører. For indsatsen har Davies modtaget talrige hædersbevisninger, hvor af den fornemste må være Storkorset af 1. klasse, der blev overrakt ham af den polske præsident Kwasniewski i 1998.

Som det første fremhæver han troen på den vestlige civilisations overlegenhed og vigtighed som en af årsagerne til den begrænsede betydning Østeuropa tillægges for 2. verdenskrig. En lige højre rettet mod det selvoptagede Vesteuropa og USA – og netop den utvetydige personlige stillingtagen kombineret med et nyt syn på et kendt historisk fænomen er karakteristisk for Davies tilgang bogen igennem.

Der uddeles også hug til Hollywoodiseringen af historien gennem filmindustriens ”elendige” film, der med John Wayne, Tom Hanks m.fl. i hovedrollerne både løber med al opmærksomheden og amerikaniserer erindringen om krigen.

Antifascistisk udgangspunkt
Men særligt Den Kolde Krigs intense politisering af netop Sovjetunionen, hvor intet måtte anfægte landets rolle som ‘den store antifascistiske allierede’, fremhæves som værende en væsentlig årsag. Modigt griber Davies fat om nældens rod ved at pointere, at selve begrebet ”den antifascistiske kamp” er sovjetisk-kommunistisk i sin oprindelse, og polariserede krigens deltagere i ”gode og onde”.

Som en af sejrherrerne blev Sovjetunionen derfor skærmet af for kritik. Personligt mindes jeg gennem ophedede diskussioner med personer tilhørende partier/bevægelser noget til venstre for den politiske midte, hvor betændt spørgsmålet om Sovjetunionens rolle var; fx blev Stalins skyld i massakren på 25.000 “allierede” polske officerer ved Katyn i 1940 forbitret benægtet.

Demokratiet var ikke vinderen
Davies anfægter på det kraftigste, at Nazi-Tysklands nederlag var lig med demokratiets sejr over diktaturets. Og når han kaster sig ud i en længere moralsk debat og et angreb på de, som benægtede eller nedtonede myrderierne i Lenins og Stalins Sovjetunion i forhold til Hitlers folkemord – og i forløbet giver oprejsning til den udskældte Robert Conquest, der med sin sovjetkritiske røst i historieformidlingen hele tiden var tæt på sandheden – er det helt i bogens ånd.

Han minder også om vestmagternes forbrydelser, såsom udvisningen efter krigen af russere i tysk uniform til den sikre død i Sovjetunionen, men karakteristisk nok er det igen de vestallieredes behandling af det allierede Polen, der ophidser Davies mest, som klart mener, at krigens første offer nærmest sjofles i iveren for at tækkes tyrannen Stalin.

Velargumenteret
Lige så passioneret Davies er omkring det politiske, lige så teknisk nørdet er hans behandling af krigens militære aspekter. Det flyver læseren om ørerne med statistikker om BNP, beregninger af militær kapacitet, produktion af kampvogne og tanks, størrelsen på stående hære og mobiliserings potentialer m.v. Den samme informationsmængde vælter ud af siderne i afsnittet om de krigsførende landes hære, der belyses ud fra en opfattelse af, at landenes samfundsstrukturer afspejledes i disse. Både uddannelse, våben, politisk kontrol, kvinder, de forskellige værn, eliteformationer og udviklingen af synet på kampen på slagmarken siden 1. verdenskrig m.m. bliver behandlet. Man bliver sandelig klog på krigens teknik og statistik.

Davies overrasker positivt ved også, at inddrage krigsforholdene for forskellige socio-økonomiske grupper, herunder adelen, bankfolk, tilskuere, børn, præsteskabet, kulturbaroner, kriminelle kvinder, og en lang andre undergrupper. – Yderst interessant, og lige så relevant, da civile tab oversteg de militære. Det gælder særligt for Østeuropa da krigens ideologiske centrum lå netop dér.

Brutalitet rettet mod Østeuropa
Nazismens had rettedes primært mod den europæiske jødedom, hovedsageligt bosiddende i Østeuropa, samt de slaviske folk, hvorfor krigen her førtes med absolut hensynsløshed. Davies understreger, at polakkerne af Hitler blev betegnet som ”dyr”, der fortjente ”den hårdeste brutalitet”, mens større agtelse udvistes over for de germanske englændere og de lettere underlegne latinske folk som italienere og franskmænd, hvilket betød en mere tilbageholden krigsførelse i Vesteuropa.

Lige så illustrativ er Davies’ måde at anskueliggøre krigens militære tyngdepunkt på. Med begrebet ”mandemåneder”, der omfatter antal soldater indsat i antal måneder i et frontområde, demonstreres det overbevisende, at vestmagternes felttog samlet set var så ubetydelige, at 2. Verdenskrigs historie i Europa snarere burde skrives som en historie om Østfronten – med korte passager om andre, mindre fronter. I følge opgørelsen lagde fx Vestfronten, fra invasionen i Normandiet i juni 1944 til indtoget i Tyskland i 1945, beslag på blot sølle 4 % af de ressourcer der blev anvendt i den tysk-sovjetiske krig på Østfronten 1941-45.

Berigende perspektiveringer
Han påpeger også, bl.a. baseret på Den Røde Hærs fremtrukne, offensive opstilling, at Stalin var en langt mere aktiv og opportunistisk politisk spiller end historieskrivningen tilsiger. Noget overset er det vel også, at Stalins tilslutning til Molotov-Ribbentrop-aftalen fra 1939, der delte Polen mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland og overgav Baltikum til Stalin, tillige gav Hitler ryggen fri til at gennemføre felttogene i Vesteuropa i 1940. Tysklands mareridt fra 1. Verdenskrig, tofrontskrigen, kunne dermed undgås. En tiltrængt genopfriskning af denne skumle del af konfliktens forhistorie.

Davies holder sig ikke strengt til krigsårene 1939-45, men flyver højt og perspektiverende op under den europæiske himmel og supplerer med redegørelser for udviklingen i årtierne op til krigsudbruddet. Der sættes flere røde streger i historiebøgerne i forbindelse med 1. Verdenskrig, der traditionelt hævdes afsluttet i 1918 hvorefter freden brød ud.

I øst sluttede frontkrigen dog allerede i marts 1918, og efter november 1918 fulgte en lang række krige i kølvandet på det tyske, østrigske og russiske imperiums sammenbrud. I Rusland fulgte både borgerkrig og bolsjevikkernes generobringskrige mod de uafhængige lande i Baltikum og Centralasien. Davies samler for alvor hele Europas moderne historie.

Østeuropa blev ofret
Udover at nytænke og udvide rammerne for europæisk historie beriger den fortællelystne Davies hele tiden beretningen med oplysende detaljer. Hvem vidste fx, at imperialisterne Halifax og Chamberlain var villige til at ofre (Øst)Europa til Hitler, bare de kunne beholde kolonierne? Og han gør det ikke uden en vis vid og bid, som kommentaren om den vilde forvirring i de ”antifascistiske” rækker afslører, da Stalin allierede sig med fascisten Hitler i 1939; ”som myrer farer de rundt og tér sig”, bemærkes det.

Redegørelsen for krigens rent militære forløb skuffer dog, da vestmagternes felttog på ganske traditionel vis fylder forholdsvist meget. Her kunne Østfrontens talrige oversete giga-slag passende have været gennemgået. Lidt ærgerligt, men det afsluttende afsnit om erindringen om krigen i film, bøger og digte mv. indeholder en værdifuld film- og litteratur oversigt, også omfattende polske og sovjetiske film og bøger over emnet, der fint kan opveje den vestlige dominans, skulle man ønske det.

Samlet set repræsenterer denne debatterende historiebog et øjenåbnende, forfriskende engageret, og utroligt omfattende, nærmest kalejdoskopisk, syn på en af Europas mest skelsættende konflikter.