Hvis det altid var sådan, at et land med store råstof-ressourcer ikke har noget incitament til at udvikle økonomien udover den primære sektor, hvordan kan man så forklare den økonomiske diversitet i lande som USA, Norge og Kanada? Sådan spørger Konstantin Simonov, direktør for den Nationale Energisikkerhedsfond og klummeskribent for det russiske dagblad, Vedomosti i The Moscow Times i dag.
I følge Simonov afløste USA sidste år Rusland som verdens største producent af naturgas. Derudover har USA andenpladsen for kuludvinding og er verdens tredje største olieproducent.
Simonov gør samtidigt op med forestillingen om den russiske monoøkonomi. I dag er 10,5 mio. russere ansat i fremstillingssektoren. Det er 10 gange flere end der er ansat i råstof-industrien. 12 mio. russere arbejder med handel, 6 mio. med undervisning, 5 mio. i sundheds- og socialsektoren, 1,2 mio. i hotel- og restaurationsbranchen og 1,1 mio. i bank- og finanssektoren. Så målt på antal hænder er råstof-industrien ikke en russisk bjørn, men en dværg. Det eneste problem er bare, at fremstillings- og servicesektoren i modsætning til råstofferne ikke bringer ret meget velstand til landet.
Simonov ønsker sig mindre fokus på olien og gassens forbandelse. Det er nemlig ikke her hovedårsagen til Ruslands tilbageståenhed skal findes. I stedet bør udvikling og modernisering af Ruslands politiske og økonomiske institutioner stå i fokus.
