VALG | I går (14/4) opløstes det makedonske parlament i hovedstaden Skopje, hvilket betyder at parlamentsvalg skal afholdes inden for 60 dage. Valget forventes afholdt i starten af juni.

Opløsningen af parlamentet skete med 79 imod 0 stemmer af i alt 120 medlemmer. Afholdelsen af valg kommer til at foregå et år før tid og er en direkte konsekvens af oppositionens boykot af parlamentet. Premierminister Gruevski og regeringspartierne ser nyvalg som den eneste udvej.

Oppositionen tager positivt imod udskrivelsen af valg og ser det som en gunstig mulighed for at ændre den politiske situation i landet. Ifølge parlamentsformand Trajko Valjanovski forventer man afholdelse af valg den 5. juni.

MIA 14/4

Af KFH