Ungarn stiller som det første “nye” EU-land spørgsmål til landets fremtidige medlemskab af eurozonen. Udmeldingen bekræfter en EU-skeptisk tendens hos regeringen i EU’s nuværende formandsland.
Ungarn vil tidligst indtræde i euro-zonen i år 2020. Det siger Viktor Orban, premierminister for landet, der frem til juni har formandskabet for EU.
Udmeldingen kommer, efter det stod klart, at Ungarn ikke vil tilslutte sig den såkaldte euro-plus-pagt, der blev vedtaget på et topmøde i Bruxelles den 25. marts i år.
Viktor Orban begrunder modstanden mod euro-plus-pagten med, at den ikke vil være til gavn for landets nuværende skattesystem, der er blandt Europas laveste, og at Ungarn vil sætte nationale hensyn over europæiske.
Efterfølgende har den ungarske regering indført en paragraf i forslaget til en forfatningsændring i landet, der slår fast, at landets nuværende valuta, Forinten, er “det eneste juridisk lovlige betalingsmiddel i Ungarn”.
Forbehold efter dansk forbillede
Dermed er Ungarn det første af de i alt 12 nye lande, der i perioden 2004-07 blev medlem af EU, der har sat spørgsmålstegn ved indførelsen af euroen. De 12 lande er ellers via deres optagelsesforhandlinger forpligtet til at indføre den fælles europæiske valuta, så snart deres økonomi lever op til de europæiske krav. Indtil videre har fem af de 12 lande, Slovenien, Malta, Cypern, Slovakiet og Estland, erstattet deres nationale valuta med euroen.
Viktor Orban har opbakning til sin modstand med euro-pagten og euroen fra alle partier i det ungarske parlament med undtagelse af socialistpartiet. Partiet LMP, der er et søsterparti til De Grønne i Europa-Parlamentet, har foreslået, at Ungarn får et forbehold, et såkaldt opt-out, i forhold til euroen efter dansk forbillede. Landet har tidligere vist sig som et ivrigt EU-medlem. Blandt andet var Ungarn det første land, der ratificerede Lissabon-traktaten.
Ungarns udmelding vækker ekstra opsigt, idet landet indtil juni har formandskabet for EU.
International kritik af medielov
Debatten om Ungarns deltagelse i euro-zonen kommer oven på en periode med stor international fokus på landet, siden Viktor Orbans national-konservative parti Fidesz’ valgsejr i april sidste år. Valget var en jordskredssejr for Fidesz, der opnåede et såkaldt superflertal med over 50 pct. af sæderne i parlamentet. Samtidig har det vakt bekymring i resten af Europa, at det stærkt højreorienterede parti Jobbik blev valgt ind i parlamentet med 16 pct. af stemmerne.
Den internationale fokus har især været rettet mod et forslag til en ny medielov, der efter mange internationale kommentatorer, aktører og politikeres mening begrænser ytringsfriheden i landet. Loven kom under kraftig kritik, da den blev debatteret i Europa-Parlamentet tidligere på året. Ungarn har efterfølgende revideret loven, der efterfølgende blev godkendt af Europa-Kommissionen. Det reviderede grundlovsforslag kritiseres dog stadig af Europa-Parlamentet og af borgerrettighedsgrupper i Ungarn.
Ungarns nye forfatning forventes vedtaget i midten af april måned.
Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget | EU.
På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk
