Bygningsinspektør Ardit Kaja blev mandag den 4. april såret af skud foran en kommunal bygning i centrum af Tirana. Ifølge lokale medier blev Kaja ramt flere gange af skud affyret af en ukendt gerningsmand på motorcykel.
Kaja var søndag involveret i en konfrontation med aktiitvister for regeringspartneren, Socialistpartiet LSI, over en række af partiets flag, som blev offentliggjort på Tiranas gader. Oppositionsleder Edi Rama forbandt i en tale mandag skyderiet med søndagens konfrontation. LSI svarede igen med at udtrykke bekymring over nedskydningen af Kaja og opfordrede Edi Rama, som også er borgmester i Tirana, til at nedtone sin retorik.
Beskydningen af Kaja er den seneste i en række hændelser i den seneste tid, som også omfatter nedskydning i sidste uge af en anden embedsmand i det nordlige Albanien.
Albanien har været i politisk krise siden parlamentsvalget i juni 2009. Situationen blev yderligere forværret da en større demonstration mod regeringen i Tirana i januar endte med fire dødsfald blandt demonstranterne.
Flere andre voldelige episoder siges at have forbindelse til landets politiske stridigheder og valgkampen forud for kommunalvalget den 8. maj. Ifølge officielle kilder er der dog ingen beviser for, at der en forbindelse imellem de seneste skyderier og de politiske stridigheder.