Ny Artikelserie. Mordet på den reformvenlige serbiske premierminister Zoran Djindjic for otte år siden spøger nu igen i serbiske politik. Magasinet rØST sætter fokus på debatten i en serie af artikler om sagen. Ismar Dedovic åbner stafetten med lidt baggrund om Djindjic.
Selvom det nu er mere end 8 år siden attentatet på daværende serbiske premierminister, Zoran Djindjic, er alle detaljer i sagen stadigvæk ikke afklarede. I de seneste måneder har sagen igen fået nyt liv efter at advokat Srdja Popovic på vegne af bl.a. Djindjics enke, har lagt sag an mod en række prominente personer fra serbisk politik, bl.a. tidligere præsident for Jugoslavien, Vojislav Kostunica. Her anklages Kostunica og andre for at have ageret som politisk støtte til et oprør som sikkerhedsstyrkernes særlige enhed ”JSO” eller ”De Røde Baretter”, som de også er kendt, rejste mod Djindics regering i 2001.
Og selvom anklagen ikke direkte har forbindelse til attentatet på Djindjic, så håber anklageren, at man ved at afdække forholdet mellem den tidligere militære og politiske top i Serbien, kan få sat mere lys på bagmændene for mordet. En af de anklagede er nemlig også mistænkt for at have deltaget i mordet på premierministeren. Selv tidligere præsident Kostunica har været beskyldt for at have givet politisk beskyttelse til organisatorerne bag attentatet, selvom han aldrig har været officielt anklaget for dette.
Kort om Zoran Djindjic
Zoran Djindjic (01.08.1952 – 12.03.2003) blev Serbiens premierminister i januar 2001, få måneder efter 5.oktober-revolutionen, der væltede landets mangeårige diktator, Slobodan Milosevic. Han var en reformorienteret politiker og søgte at få Serbien ud af den isolation som Milosevic og hans tilhængere havde fået landet i gennem den destruktive krigspolitik som var blevet ført i 1990’erne. En af Djindjics første store tiltag blev da også at sende Milosevic til rettergang ved tribunalet i Haag, hvilket gav ham stor troværdighed blandt Vestlige politikere.
Djindjics politiske virke var præget af pragmatisme og en afvisning af store forkromede teorier eller principper. Alt der kunne løse de problemer som hans regering stod overfor var, ifølge Djindjic, værd at tage i betragtning. Han blev dog af samme grund kritiseret for at være omskiftelig og uden moral, til hvilket han svarede, ”Hvis nogen ønsker moral, må de gå i kirke”. Og uanset hvad man så mener om denne politik, var den, i stor udstrækning, i stand til at sætte Serbien tilbage på et spor der kunne føre mod en bedre fremtid.
Politiske sammenstød
Djindjics regeringstid var dog også plaget af vanskeligheder, idet en stor del af den serbiske militære og politiske elite ikke ønskede et afgørende opgør med Milosevic-tiden. En af disse var den daværende præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien, Vojislav Kostunica, der bl.a. forsøgte at forhindre udleveringen af Milosevic. Dette resulterede i gnidninger og sammenstød mellem de to politikere der skulle vare frem til mordet på Djindjic, hvilket også har givet anledning til spekulation om Kostunicas rolle i attentatet.
Det sidste år af Djindjics regeringstid var præget af en så stor modstand mod ham fra disse kanter og en så omfattende smædekampagne mod hans regering, at denne ikke kunne fungere effektivt. Ifølge en af Djindics medarbejdere, læste Djindjic i denne periode ikke aviser eller så nyheder, da disse var fyldt af stof, der anklagede ham for alle Serbiens ulykker. Han så i stedet ”Fashion Channel” for at slappe af.
Vesttysk uddannelse
Inden sin politiske karriere, havde Djindjic tilbragt en del tid i Vesttyskland hvor han studerede filosofi hos Jürgen Habermas, og hvor han fik sin ph.d. i samme fag i 1979. Senere underviste han også filosofi i Tyskland og udgav en del værker om forskellige emner, bl.a. den berømte bog ”Jugoslavien som en ufuldendt stat”, der udkom i 1988 og som forudså mange af de opløsningstendenser, der få år senere skulle ramme landet.
I 1989 vendte han tilbage til Jugoslavien og begyndte at undervise filosofi i den nordserbiske by Novi Sad. I december samme år, stiftede han, med en række trosfæller, Serbiens Demokratiske Parti (DS) og fungerede som opposition til Milosevic frem til dennes fald i 2000. Djindjic blev i løbet af disse år i flere omgange nødt til at forlade Beograd, idet man frygtede for hans liv, grundet hans skarpe kritik af Milosevic og dennes krigspolitik.
Efter hans død er en del af de reformprocesser som han satte i gang, gået i stå og Serbien har ikke nærmet sig EU med den fart som de fleste i landet ønsker og som Djindjic arbejdede på. Dette har fået flere i Serbien til at kalde årene siden hans død for ”8 spildte år”.
