International Crisis Group (ICG) sætter i en ny rapport om konflikten i de nordlige kommuner i Kosovo fokus på konsekvenserne af den dobbelte suverænitet i regionen. ICG anbefaler blandt andet, at Beograd og Pristina overvejer selvstyre i de nordlige kommuner i bytte for Serbiens anerkendelse af Kosovo som stat. Hvis den politiske vilje til dette omfattende kompromis ikke er til stede, bør parterne ikke lade konflikten blokere for fremskridt på andre områder, skriver ICG.

De påpeger, at man i stedet for bør søge fleksible, midlertidige løsninger til forbedring af retshåndhævelse, toldindsamling og tildelingen af finansiel støtte i nord.

Du kan her læse et kort sammendrag af rapportens konklusioner.

Dobbelt suverænitet
Kosovos nordlige kommuner regeres under dobbelt suverænitet: Kosovos og Serbiens. Kommunerne har ikke været under effektiv kontrol fra Pristina i to årtier, og dens overvejende serbiske befolkning afviser integration i Kosovo.

Konflikten har resulteret i etableringen af både kosovoske og serbiske institutioner, som skærer og overlapper hinanden uden formelle grænser eller regler. Det serbiske flertal og det albanske mindretal lever i adskilte sociale, politiske og sikkerhedsmæssige strukturer. Hvor samarbejde er uundgåeligt har man udviklet pragmatiske måder at navigere mellem disse parallelle systemer. Men i nogle få områder – især inden for det strafferetlige område – er samarbejde ikke-eksisterende, og den eneste hindring for kriminalitet er pres fra fællesskabet.

Ifølge ICG ser observatører i Pristina Serbiens massive indbetalinger til de nordlige kommuner som en væsentlig forhindring for regionens integration i Kosovo. Så længe serbiske penge opretholder deres måde at leve på, vil befolkningen kun have et ringe incitament til at gå på kompromis. På den anden side tillader Kosovos egen forfatning udtrykkeligt serbisk finansiering af ​​uddannelse, medicinsk pleje og kommunale tjenester, forudsat at det er koordineret med Pristina, som de i øjeblikket ikke er.

Konsekvenserne
Intetsteds er den nordlige dobbelte suverænitet så problematisk som i retshåndhævelsen, skriver ICG. Rivaliserende kosovoske og serbiske systemer har hver især kun delvis adgang til vidner og den officielle og sociale støtte, som de behøver. Kosovos politi mangler samfundets tillid og har et dårligt omdømme. Serbiens politi er lammet af en FN-resolution og drives i det skjulte. Den serbiske domstol domme og kendelser kan kun tvangsfuldbyrdes i Serbien og er i praksis begrænset til civile sager og økonomiske forbrydelser.

I byen Mitrovica har byretten teknisk kompetence nord og syd for floden Ibar, men er lammet og kan kun køre en håndfuld sager, som bedømmes af internationale repræsentanter fra EULEX, EU’s retsstatsmission. Kosovo og det internationale samfunds repræsentanter insisterer på, at retten i Mitrovica kun kan fungere fuldt ud, når serberne accepterer dens myndighed. Dette krænker Kosovo-albanere i syd og undergraver, at retsstaten er det vigtigste, konkluderer ICG.

ICG peger på, at de nordlige kommuner som konsekvens har et næsten totalt fravær af produktiv beskæftigelse og er afhængig af statsstøtte for sin overlevelse. Samtidig er retsstaten svag. Disse problemer er ifølge ICG reelle, men ubetydelige i forhold til regionens effekt på Kosovo og Serbien, som ikke kan blive medlemmer af EU, mens den nordlige status er omstridt.

Samtaler om konsekvenserne
En Kosovo-Serbien dialog, formidlet af EU, begyndte den 8-9 marts 2011. Dialogen forventes i de kommende måneder at se på nogle af konsekvenserne af konflikten for regionalt samarbejde, kommunikation, fri bevægelighed og retsstaten. Det er dog besluttet, at det er for vanskeligt at takle regionens ledelse eller status før der gøres en indsats for at sikre et samarbejde om forbedring af regionens socio-økonomiske udvikling, sikkerhed og den offentlige orden.

Du kan læse hele rapporten fra den 14. marts 2011 her.

Læs også:

Kosovo og Serbien indleder forsigtig dialog

Det nye Serbien

Af Anne Hald Petersen