Tidligere general i den bosniske hær, Jovan Divjak, blev i torsdags anholdt i Wien på baggrund af en arrestordre fra Serbien. Ismar Dedovic sætter her anholdelsen i perspektiv og giver et bud på baggrunden for anholdelsen.

Serbien anklager bl.a. Divjak for overfaldet på serbiske/jugoslaviske militære enheder i maj 1992, da disse var i færd med at trække sig ud fra deres kaserne i Sarajevo i krigens allerførste dage.

Styrkerne var, efter anerkendelsen af Bosnien-Hercegovina d. 6. april 1992, de factobesættelsesstyrker, men havde forhandlet sig frem til en fredelig tilbagetrækning. Denne udviklede sig dog til en noget mere aggressiv affære da nogle af Sarajevos forsvarere forsøgte at forhindre de jugoslaviske styrker i at tage kasernens tunge våben og ammunition med sig.

Det store tvistspørgsmål er nu om de bosniske regeringsstyrker, der på dette tidspunkt stadig var en blanding af forskellige mere eller mindre organiserede og disciplinerede enheder, havde fået ordre til at angribe den jugoslaviske kolonne eller om de handlede på eget initiativ.

Serbien hævder, at det første er tilfældet, og at dele af den bosniske regering og generalstab, herunder altså Divjak, har ansvaret. Den bosniske regering har konsekvent hævdet det modsatte.

Ikke første gang
Og noget kunne tyde på at sidstnævnte har ret. I foråret 2010 blev den daværende bosniske premierminister, Ejup Ganic anholdt i London, ligeledes på Serbiens initiativ og med baggrund i samme sag. De engelske dommere vurderede dog ikke at der var beviser nok til at kunne udlevere Ganic til Beograd. Desuden blev det indskærpet over for Beograd at Serbien ikke skulle ”lege med og provokere” det britiske og internationale retssystem med tilfældige og ubegrundede arrestordrer via Interpol.

For fire år siden blev endnu en bosnisk statsborger, Ilija Jurisic, anklaget og dømt i Serbien for en lignende affære i byen Tuzla i det nordøstlige Bosnien. Men i lyset af Ganic-sagen besluttede Serbiens højesteret at genoptage sagen og frifandt derefter Jurisic, der på det tidspunkt havde siddet tre år i fængsel.

Forsøg på at styrke den patriotiske profil
Og samme dag som Divjak blev anhold, frafaldt Serbien anklagerne mod Tihomir Purda, en kroatisk statsborger som man havde bedt Interpol arrestere på baggrund af anklager om tortur af serbiske krigsfanger og civile under krigen i Kroatien.

Hvad Serbiens motiver for at arrestere bosniske (og kroatiske) statsborgere på denne måde er, vides ikke præcist. Ganic-sagen syntes at vise, at der ikke er juridisk basis for at retsforfølge folk som Divjak, da det ikke kan påvises, at han gav ordre til at angribe de jugoslaviske besættelsesstyrker. Divjak har desuden i flere omgange været i Haag til forhør om sin rolle i affæren, men hver gang har man konkluderet, at ansvaret for skyderierne ikke er hans.

Beograds handlinger kan således næsten kun forklares med indenrigspolitiske hensyn: Den serbiske regering er presset af oppositionen, og håber på at kunne styrke sin ”patriotiske profil” ved at vise, at den retsforfølger det ”serbiske folks fjender”. At dette går ud over uskyldige lader ikke til at bekymre den serbiske regering, ligesom den tilsyneladende heller ikke er bekymret over at skulle forklare, hvordan general Divjak, der selv er serber, udgør en trussel mod det serbiske folk.

Læs også:

Merkels bosniske dilemma

Af Ismar Dedovic