Samarbejdet i Europa er noget vi i fællesskab skal arbejde for og holde ved lige. Fordomme og manglende kendskab til vore naboer er den største trussel imod EU. Magasinet rØST har mødt Bulgariens ambassadør Valentin Poriazov til en snak om identitet i Europa.
”At være i den Europæiske Union, at blive optaget i den Europæiske Union, var for mig og det meste af min generation, at komme tilbage til vores virkelige identitet.”
Valentin Poriazov, Bulgariens ambassadør og sit lands ansigt i Danmark, læner sig hen over sofabordet med foldede hænder. Han taler langsomt og sagte, men med stor overbevisning når vi spørger ind til, hvad EU-medlemskabet har af betydning for den bulgarske selvforståelse.
”Efter Anden Verdenskrig blev Europa delt i to af en meget lille håndfuld magtfulde politikere. I 50 år har bulgarerne følt, at de er blevet afskåret fra den naturlige gruppe lande, som de hører til,” siger Poriazov.
Modstand imod kommunismen
Vi sidder i lædersofagruppen på ambassadørens kontor med friskbrygget kaffe på bordet. Vi kan se ud over den velpassede have, der har bevaret stilen fra husets opførelse i 70’ernes Charlottenlund.
”De kommunistiske regimer i Østeuropa blev i høj grad introduceret udefra efter Anden Verdenskrig. Bulgarien var måske det land, der led mest under denne omvæltning, da hele det demokratisk valgte parlament og flere medlemmer af monarkiet, ja faktisk hele den politiske elite, blev taget til fange og i 1945, efter en hurtig proces, blev de alle henrettet og begravet i en fællesgrav i centrum af Sofia. Dem der ikke døde kom i fængsel. På denne måde blev disse mennesker helt fysisk ryddet af vejen, og det var sådan kommunismen blev introduceret i Bulgarien,” fortæller han.
Europæisk identitet
Han forklarer, at dette var årsagen til, at den højeste prioritet for bulgarerne efter murens fald og genoptagelsen af demokratiet, var at komme tilbage til landets virkelige politiske familie – EU. Bulgarien var jo et demokrati før i tiden. Men det kræver en stor indsats af det bulgarske folk at omstille sig til en ny økonomisk situation fra planøkonomi.
”Det er måske ikke let at forstå, hvilken transition Bulgarien har gennemgået i løbet af de sidste 20 år. Vi har nu været en del af EU i fire år, og jeg tror det har ændret ved hele mentale tilstand og selvfølgelig også folks identitet,” siger Poriazov og forklarer, at vi i Europa sammen langsomt er på vej imod en fælles identitet.
”Europæisk identitet er noget vi stille og roligt opbygger i fællesskab imellem de lande, der hører til Europa. Men det er en gradvis proces med både op- og nedture afhængig af, hvordan Unionen udvikler sig og desværre også afhængig af økonomien. Når folk bliver utilfredse med deres økonomiske situation, får EU en del af skylden – selvom det måske ikke er helt fair,” smiler han.
Vi skal lære hinanden bedre at kende
Ambassadøren lægger vægt på, at kulturel udveksling er vigtigt for at styrke de europæiske landes forståelse for hinanden.
”Det er vigtigt, at vi deler vore kulturelle særtræk med hinanden for på den måde at lære hinanden bedre at kende. Desværre har den økonomiske krise betydet, at alle lande er meget introvert fokuserede.”
Han mener dog ikke, at økonomi burde være en forhindring for kulturel udveksling, da man burde kunne udnytte billige kilder til formidling som for eksempel internettet. Det kunne også være en mulighed at indføre europæisk kultur i undervisning i grundskolen. En enkelt time om måneden ville kunne gøre en stor forskel.
”Dette er også en måde at lære hinanden at kende. Og der er nok at tage fat på. For hvis du ikke kender din nabo, kan du nemt danne dig nogle sære forestillinger om ham, som måske ikke er korrekte,” siger Poriazov.
”Europa burde være mere sammenhængende. En af årsagerne til EU’s mange op og nedture er, at Europa mangler sammenhængskraft. Vi har udviklet et godt samarbejde om økonomi og det indre marked, men meget lidt når det handler om kultur. Og det kommer særligt til udtryk når det gælder relationerne imellem Øst- og Vesteuropa,” beklager han.
Frygt for Østeuropa
”Jeg er personligt ked af, at det eneste internationale medier skriver om Bulgarien, er historier om korruption og kriminalitet. Det gælder også for Danmark. Det betyder, at folk forbinder Østeuropa med organiseret kriminalitet. Hvis jeg var dansker, ville jeg sikkert udvikle den samme indstilling,” siger han.
”Folk burde vide, hvor lille procentdelen af kriminaliteten generelt kan tilskrives Østeuropæere. Man skal ikke trække tingene ud af proportion. Men det er i høj grad mediedækningen, man kan tilskrive problemet,” fortæller ambassadøren, der efterlyser et mere nuanceret billede af Østeuropa.
”Mine kolleger fra andre østeuropæiske ambassader gør deres bedste for at promovere bedre politisamarbejde, så for eksempel specialiserede danske politifolk har mulighed for at følge de organiserede kriminelle grupper ud i Europa, forklarer han.
De unge er Europas håb
Hvis europæere lærte hinanden bedre at kende, ville man gradvist kunne nedbryde disse fordomme. Og hvis et identitetsfællesskab skal kunne skabes i Europa, ser Valentin Poriazov den unge generation som den bedste mulighed.
”Det er helt naturligt. Man kan ikke forestille sig ældre generationer fra den ene morgen til den anden føler at de er mere en blot bulgarske eller danske. Men de yngre generationer er født med ideerne om Europa. Derfor er det mere naturligt for dem at føle sig europæiske – og ikke blot bulgarske eller danske. Jeg ser et stort håb i Europas unge” afslutter han og slår ud med hænderne.
